Hvem skal lede fremtidens museer? - Forskning - IVA

De nye mediers indtog har dermed betydet at formidlingsdelen af museets opgaver er
begyndt at fylde mere i det samlede billede.
Museernes rammer
De statsanerkendte og statsstøttede museers opgaver er i museumsloven forankret i ”de
fem søjler”: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.
Optimalt set skal disse søjler tilgodeses ligeligt, men hvordan dette gøres, er forskelligt.
Med museumsloven fra 2006 opdeles museerne i tre hovedområder. Opdelingen i disse -
kunsthistorisk, kulturhistorisk og naturhistorisk - gør det muligt at samarbejde omkring
opgaverne og samle nogle af dem i de statslige ”hovedmuseer” inden for de tre
museumsområder. Dog ligger der stadig en række pligter og ansvar, som skal løftes rundt
omkring i landet, og selvom hovedansvaret ligger hos de statslige museer, er der
stadigvæk arbejdsopgaver, som skal løftes af mindre museer. Disse er nærmere beskrevet
i midtvejsrapporten, men et af de mest konkrete eksempler der kan hives frem er - i
forbindelse med ansvaret for indsamling/registrering af fund - både til lands og til vands.
Indsamling og registrering af genstande betyder, at der går ressourcer fra de tre andre
søjler, da mindre museer typisk må have en hård prioritering af det personale, de har til
rådighed.
Som tidligere nævnt så fremhæver midtvejsrapporten hvordan museer, for at overleve,
må forholde sig økonomisk til den nytteværdi som de har i lokalsamfundet, men samtidig
må de også arbejde hårdt for at undersøge og opfylde de krav om at alle 5 søjler
tilgodeses. De statslige tilskudsordninger er oprindeligt baseret på § 15 og § 16 i
museumsloven, men efter en række lappeløsninger er gennemskueligheden i
tilskudstildelingen ikke særlig gennemsigtig.
Museumsloven
Siden 1958, hvor den første museumslov blev vedtaget har der været mulighed for at
modtage statsligt driftstilskud til museer. Dette tilskud har fra starten været opbygget
omkring en incitamentsstruktur, hvor museet modtog et tilskud svarende til en
procentsats af, hvad det fik lokalt.
Museumsloven - eller museumslovene, da der oprindeligt var flere - var som
udgangspunkt koncentreret omkring de kommunale og regionale museer. Senere hen
blev andre institutioner også inkluderet.
Fra starten var det fælles mål at indsamle og sikre kulturarven, men med 2001-loven
ændrede dette sig. Kravene til museerne blev skærpet og det samme blev ønsket om at
museerne skulle optræde som en dynamisk og samfundsudviklende institution. Ydermere
bliver den struktur, vi kender i dag med hovedmuseer og inddelingen af natur-, kultur- og
kunsthistoriske museer og de dertilhørende arbejdsopgaver, grundlagt.