EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

28 -
}l en dagen efter kongressen begyndte agitationen paanyt. «Fagoppositionen
var jo organisert. Og ved juletider 1915 ændret den sit
program. Dens program var tidligere bygget paa en centralisering av fagorganisationen,
idet landsorganisationen skulde være «fællesnævne"en og
forbundene kun skulde være industridepartementer under landsorganisationen.
Forbundenes nuværende opgaver skulde saa overtages av lokale
samorganisationm' under landsorganisatiouens fællesskap.
Paa konferansen i julen 1915 brøt fagoppositionen med dette princip
og satte op kravet om en fødemtiv o1·ganisationsfonn. Og konferansen
vedtok et utførlig program som blev trykt og omsendt foreningerne med
henstilling til disse om at slutte sig til dette, og indsende forslag herom
til kongressen 1\J16.
For denne kongres forelaa derpaa en række forslag, som var opsat
under dagsordenens punkt 3 og 4. Fra en række foreninger var indsendt
torslag i tilslutning til fagoppositionens program, ialt fra ca. 50 foreninger,
hvorav 28 tilhørte arbeidsmandst'orbundet og 17 hadde sæte i Trondhjem.
Desuten var der endel avvikende forslag fra enkelte foreninger.
Det foreliggende materiale var meget broget, og kongres en 1916 blev
som bekjendt sammen kaldt tidligere end oprindelig bekjendtgjort, saaledes
at kongressens dagsorden ikke var behandlet av foreningerne. Det blev
derfor besluttet at nedsætte en komite, den senere saa bekjendte og meget
omtalte lf).mandskomite, som fik i opdrag at utrede de under dagsordenens
punkt 3 og 4 opsaite forslag og fremkomme med motiverte forslag. Komiteen
fik sig ogsaa oversendt til behandling spørsmaalet om stillingen til
den midlertidige voldgiftslov. Senere er komiteen av sekretariatet anmodet
om at avgi indstilling angaaende faglige efterretningskontorer. I samtlige
spørsmaal foreligger indstilling fra komiteen for kongressen.
Det spørsmaal som nu skal behandles under dagsordenens punkt 3,
«organisation former og taktib har været omsendt i et saa stort antal at
amtlige medlemmer har erholdt et eksemplar. Spørsmaalet har jo ogsaa
været sterkt diskutert, baade paa massemøter og i mere uansvarlige forsamlinger
saavelsom i fagforeningerne. Ogsaa i den socialdemokratiske
presse har pørsmaalet været oppe, mest dog fra redaktionens side, idet
de fagorganiserte arbeidere selv svært litet har deltat i pressediskussionen
om disse spørsmaal. Derimot har de fleste redaktører i den senere tid
skrevet om aken. og der er visselig git mange gode og velmente raad.
Nu faar det imidlertid bli kongressens sak at avgjøre spørsmaalene, og
aa faar vi haabe at avgjørelsen blir til gavn for iagorganisationen og
arbeider be vægelsen.
Det har ikke lykkedes for komiteen at komme til enighet om
nogen indstilling. Den har derfor delt sig i et flertal paa 11 og et mindretal
paa 4. De 11 deler det principielle syn paa vor bevægelses fremgangslinjer
som idag er det :ili:nengyldige, selv om de foreslaar endel ændringer
i forskjellige forhold, mens mindretallet helt ut fastholder det
grundsyn og det program som er ved tat av fagoppositionen.
. Under komiteens drøltelser og ved at gjennemlæse komite mindretallets
motiver staar det ogsaa saa for mig at skillet i opfatningen er langt
dypere end jeg oprindelig trodde. Vi maa derfor først og fremst se paa
dette. Og da kan det ikke skjules at fagoppositionen har ændret sit pro-