EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

More documents

Recommendations

Info

- 176 - Flertallet og Lian sier at de skal være oplysnillgs- ikke efterret ningskontorer, og jeg er enig i at oplysningsarbeidet bør drives mer end nu. Men angaaende tilslutningen vil jeg si at Madsens eksempel ikke er saa særlig glimrende. Vi har paa en dag faat 60 medlemmer her i byen : men paa Rjukan er vistnok de uorganisertes procent større at ta av. Dersom saadanne kontorer vilde drive mer med oplysningsarbeide angaaende arbeidsmarkedet, saa tror jeg nok det var en opgave. Det vilde være virksommere end streiken. Men saadant kan ikke et kontor som det her foreslaaede effektivt befatte sig med. Men hvis man, som jeg har sagt, ved disse kontorer ikke kan faa indflydelse paa lønsvilkaarene, saa vil det ret og slet bli agitationen som blir igjen, og fra landsorganisationen blir det bare at ekspedere skrivelser. Man kan ikke være bundet stedlig til saadanne kontorer, og jeg mener at forbundene skulde lægge sig til disse efterretningskontorer, som kan virke udmerket, hvis man har arbeidsledighetskasser. Jeg foreslaar følgende : (Spørsmaalet om oprettelse av efterretnings- og oplysningskontorer oversendes forbundene til uttalelse og forelægges næste ordinære kongres . • Hans Hoglund : Det er aldeles sikkert at man i den saakaldte stille tid i taritperioderne kan høine arbeidsvilkaarene ; men dertil er de her foreslaaede kontorer ikke heldige. Især efter at 0ies forslag er ved tat. Jeg har lagt merke til den skjønne enighet som her er kommet istand. Der blinket taarer i fagoppositionens øine, og selv Lian presset en taare frem i anlednillgen. Det heldigste er victnok at forbundene selv steller med sine kontorer. Metalarbeiderne har allerede sit, formerne sit, typograterne sit, sjømændene . sit, skomakerne sit o. s. v. De vil ikke gi avkald paa sine forbundskontorer. Bedst er det ogsaa at de omfatter medlemmerne indenfor hver enkelt industri. Der har de den bedste betingelse for at kunne virke. Madsen oplyser at kontoret paa Rjukan er det første i sin slags her i landet ; i\1en dertil er at si, at jern- og metalarbeiderforbundet har hat et saadant kontor i virksomhet i mange aar fra før Rjukan blev til. At der kan gjøres mirakler med saadanne kontorer tror jeg ikke. Med hensyn til medlemstilslutningen saa er det ikke noget bevis. Paa Kongsberg f. eks., hvor der ikke er noget saadant oplysningskontor, har vi paa kort tid faat 400 nye medlemmer. Jeg vil anbefale at de for kjellige forbund hver for sig opretter oplysningskontorer og stiller forslag i den retning. L. Rungstad: Naar jeg har været med at indstille paa oprettelsen av disse kontorer, saa er jeg fuldt klar over at mit forbund ikke vil faa nogen nytte av dem, hverken med hensyn til oplysning, efterretning eller agitation. Men naar de ansees nyttige og paakrævede for andre grener, saa vil jeg ikke være egoistisk til fordel for mit forbund, men se paa hele arbeiderklassens fordeler og støtte saken. Ogsaa andre maa se paa denne sak paa samme maate. De forbund, som er kommet længst, har disse kontorer ; herfra har man erfaringer, og av disse kan man hø te fordel. Dis e forbund bør da ogsaa gi sin støtte til dette. De torbund, som ikke har arbeidsledighetska ser, vil da og aa finde fordel i at oprette saadanne.
- 177 - Det er paa disse præmisser jeg har git mm tilslutning til oprettelse av kontorerne. Å. Øie. For et par tre aar siden blev der gjort en stor opdagelse oppe i Trondhjem. Man hadde opdaget at fagorgani ationen kunde faa herredømme over arbeidskraften . Andre sa, at dette ikke var no/?en ny opdagelse. Den var kjendt før. Paa kongressen ifjor fik man vedtat et forslag av Tranmæl, som er referert her. Nu er saken kommet i en anden stilling. Det skal vise sig at herredømme over arbeidsmarkedet faar ikke disse kontorer. Det er fremholdt fra alle foregaaende talere at der trænges oplysning. Det er da spørsmaal om hvilken vei man skal vælge for at komme frem. Men nu er det slik at de lokale samO?-ganisaiionm' skal utrette netop det som betegnes som de her foreslaaede kontorers virkefelt. Vi kan da bevilge bidrag til disse organisationer. I Trondhjem har man en lokal samorganisation ; skal man da ogsaa der oprette et oplysningskontor ved siden av? Kan man ikke bestride halvdelen av de utgifter samorganisationen har ? Paa Rjukan har man et oplysningskontor. Forholdene i Trondhjem og paa Rjukan kan da ikke være saa forskjellige. Alfred Madsen kan da vel sies at være like saa god organisationsmand som Volan. Kontorerne skuI de være et plus til de organisationer vi allerede har, og det vi har faat istand skulde vi ikke avbryte. Jeg synes vi skulde vente med dette til vi faar se hvorledes det gaar ID d de lokale samorganisationer. Det er betegnende for fagoppositionen at den ikke har tiltro til noget med mindre kongressen beslutter det. Jeg vil anbefale mindretallets forslag. Landsorganisationen har fuld anledning til tilskud ogsaa om dette vedtages. Dirigenten refererte følgende forslag fra Høglund:
Page 1:
ARBEIDERNES FAGLIGE LANDSORGANISATI
Page 4 and 5:
I /
Page 7 and 8:
Taleregister. Aame, P . . .. " 10,
Page 9:
DAGSORDEN OG FORSLAG MED MOTIVER
Page 12 and 13:
forretningsorden. 1. Møtets forhan
Page 14 and 15:
IV. Kommunerne maa ved direkte indk
Page 16 and 17:
INDHOLDS FORTEGNELSE Komiteens mand
Page 18 and 19:
- 4 - som fik i opdrag at utarbeide
Page 20 and 21:
-6- Organisationens taktik og forme
Page 22 and 23:
-- 8 - Videre er fra Nm'sk murerfor
Page 24 and 25:
-- 10 - § 5. Fagoppositionens fors
Page 26 and 27:
- 12- For tiden gjennemlever arbeid
Page 28 and 29:
- 14 - N01'sk arbeidsmandsforbund,
Page 30 and 31:
organisationen inden den tilslutnin
Page 32 and 33:
- 18 - At der i § 8, punkt 5 gjør
Page 34 and 35:
- 20 - Heller ikke dette forslag er
Page 36 and 37:
- 22 - For det første fordi lønsk
Page 38 and 39:
- 24 - Forslaget om forandring i §
Page 40 and 41:
- 26 - s' 4, nyt punkt 12: Kongress
Page 42 and 43:
- 28 helt- og kr. 6.00 for halvtbet
Page 44 and 45:
- 30 - Ski nd- og lærindustriarbei
Page 46 and 47:
- 32 - paa langt nær ikke er tilfr
Page 48 and 49:
- 34 - hans gamle organisation, utb
Page 50 and 51:
- 36 - Flertallet er av den mening,
Page 52 and 53:
- 38 - Denne retning har i forskjel
Page 54 and 55:
- 40 - stat endelig erobrer herred
Page 56 and 57:
- 42 - me're indflydelse over arbei
Page 58 and 59:
- 44 - tungvindt system end det nuv
Page 60 and 61:
- 46 - Slik er forholdet i virkelig
Page 62 and 63:
- 48 - {)1'ganisationsform med loka
Page 64 and 65:
- 50 - Selvhjælpsinsfifufionerne.
Page 66 and 67:
- 52 - solidarisk handling. I fæll
Page 68 and 69:
- 54 - og lockouter. Den stilstand
Page 70 and 71:
- 56 - inden fagorganisationen er b
Page 72 and 73:
- 58 - om at landsorganisationen sk
Page 74 and 75:
- 60 - som samvirker i en fælles l
Page 76 and 77:
- 62 - Kongressen. § 4. r punkt 2
Page 78 and 79:
- 64 - man kjæmper for at prænge
Page 80 and 81:
- 66 - at si sit eget væsen. Klass
Page 82 and 83:
- 68 - kan ikke føre arbeidernes i
Page 84 and 85:
- 70 I denne kamp er det fremfor al
Page 86 and 87:
over til - 72 - Det mest praktiske
Page 88 and 89:
- 74 - amtidig. En slik
Page 90 and 91:
- 76 - det vil si sabotage. Ved en
Page 92 and 93:
- 78 - starte foretagender som ved
Page 94 and 95:
- 80 - Industrigrupper. Gruppeindde
Page 96 and 97:
- 82 - Det er i hvert fald ikke den
Page 98 and 99:
- 84 - nytte er dog fra mange hold
Page 100 and 101:
6 - Imens maa saken bringes ind for
Page 102 and 103:
8 - Særlig er dette blit paakræve
Page 104 and 105:
- 90 - om nyt punkt 3 i § 2 foresi
Page 106 and 107:
- 92 - Fagkongressen har tidligere
Page 108 and 109:
- 9 - gjøre revolutionære utbrud
Page 110 and 111:
- 96 - Som organisation mæ sige ka
Page 112 and 113:
- 9 Det vil saaledes bli forbundet
Page 114 and 115:
- 100 - og de stedlige samorganisat
Page 119:
ARBEIDERNES FAGLIGE LANDSORGAN ISAT
Page 122 and 123:
- 4 - Flertallets indstilling. Kong
Page 124 and 125:
I - 6 - Det første alternativ om e
Page 126 and 127:
- 8 - med fagorganisationens tidlig
Page 128 and 129:
Mindretallets indstiUing. Stillinge
Page 130 and 131:
- 1 2 de vil kunne tvinges til at g
Page 132 and 133:
- 14 mder høvelig. HovedJorhand1in
Page 135:
ARBEIDERNES FAGLIGE LAN DSOROANISAT
Page 138 and 139:
- 4 - Den faglige landsorganisation
Page 140 and 141:
- 6 - ungdomsforbundet utgit brosjy
Page 142 and 143:
- 8 -- idag magter det ikke. En saa
Page 144 and 145:
- 10 - det eneste, hvor med der kan
Page 146 and 147:
- 12 - ran sen i Kristiania avslog
Page 148 and 149:
14 Under slike forhold kan en milit
Page 150 and 151:
- 16 - en streik at fremtvinge resp
Page 152 and 153:
- 18 - I henhold til det anførte v
Page 154 and 155:
- 20 - Hermed er det fastslaat hvil
Page 156 and 157:
.- 22 - del i forberedelserne Særl
Page 159:
PROTO KO L OVER FORHANDLINOERNE VED
Page 162 and 163:
2 - Repræsentanterne som møter he
Page 164 and 165:
- 4 - ning under krigen. De tyske a
Page 166 and 167:
Baker- og konditorforbundet. (Medle
Page 168 and 169:
204. porpind, O., Klistiania. 205.
Page 170 and 171:
- 10 - Fuldmagterne. Sekretæ?' Aa?
Page 172 and 173:
12 - Dyrtidens bekjæmpelse. Ole O.
Page 174 and 175:
- 14 - gres, at hvis den ikke blev
Page 176 and 177:
16 - har ogsaa sme, og de synes for
Page 178 and 179:
- 18 - tivt er bragt op i en nogenl
Page 180 and 181:
- 20 - gjøre. De magter intet. Ent
Page 182 and 183:
- 22 - det var ikke nok. Der var i
Page 184 and 185:
24 - saa vilde det gjøre en forskj
Page 186 and 187:
- 26 - helt ophæve dyrtidstrykket.
Page 188 and 189:
28 - }l en dagen efter kongressen b
Page 190 and 191:
- 30 - to adskilte arbeiderorganisa
Page 192 and 193:
- 32 - fra dette skille er det de f
Page 194 and 195:
- 34 - blikket at bryte staven over
Page 196 and 197:
- 36 - nødvendig at ta fat paa for
Page 198 and 199:
- 38 - herredømme vil kunne faa ov
Page 200 and 201:
- 40 - kere og sterkere tilslutning
Page 202 and 203:
- 42 - il.t samorganisationerne ove
Page 204 and 205:
- 44 - Jeg vil ogsaa nævne den tin
Page 206 and 207:
- 46 - Hvis en kommune f. eks. har
Page 208 and 209:
-- 4 og der arbeides med dem nat og
Page 210 and 211:
- 50 - Fra salen musikgaUeri gav ty
Page 212 and 213:
52 - arbeidsmandsforbund. Og der er
Page 214 and 215:
- 54 - Forholdet er uholdbart ; ti
Page 216 and 217:
- 56 - være skridt imot et mere id
Page 218 and 219:
- 5 Osca1' Ruud : Det vilde bli for
Page 220 and 221:
- 60 - handle i det rette øieblik.
Page 222 and 223:
- 62 - istiske opfatning, men som h
Page 224 and 225:
- 64 - Formiddagsmøte mandag 22. o
Page 226 and 227:
- 66 - Lokale samorganisationer opr
Page 228 and 229:
- 6 Det er saa at sabotage har vær
Page 230 and 231:
70 - at samle arbeiderne om det som
Page 232 and 233:
- 72 - bedste veier og midler til o
Page 234 and 235:
- 74 -- de av vore redaktører og f
Page 236 and 237:
76 - vaaben i og for sig, allikevfl
Page 238 and 239:
- 78 - i sit foredrag. Han pointer
Page 240 and 241:
0 - med sabotage. I mindretallets l
Page 242 and 243:
2 - Men dertil trænges solidaritet
Page 244 and 245:
- R4 - avveIe. Nei, han holdt paa d
Page 246 and 247:
ti - og arbeidsløsheten. La os org
Page 248 and 249:
La os lære derav at bekjæmpe krig
Page 250 and 251:
- 90 - Hvordan er nu dette sandt? V
Page 252 and 253:
- 92 - i at fremgangen for dem blev
Page 254 and 255:
- 94 - iveien. I Trondhjem har den
Page 256 and 257:
- 96 - Efter dette forslag gaar jeg
Page 258 and 259:
- 98 - hjælp. Her tales om saadann
Page 260 and 261:
- 100 - fo rmanden slik at jeg fik
Page 262 and 263:
- 102 - selvhjælpskasser er jo et
Page 264 and 265:
- 104 - Gundersen sa at kapitaliste
Page 266 and 267:
- 106 - repræsentative sy tem er u
Page 268 and 269:
- 10' - men det lykkedes ikke. Leve
Page 270 and 271:
- 110 - Formiddagsmote onsdag 24. o
Page 272 and 273:
- 112 - rustet med disse vaaben og
Page 274 and 275:
- 114 - bør der ingen splittelse b
Page 276 and 277:
- 116 - vi lov til at være glad og
Page 278 and 279:
- 118 Nu skjønner han da at misnø
Page 280 and 281:
- 120 - har mange ganger hat følel
Page 282 and 283:
, - 122 ·organisationen skal faa f
Page 284 and 285:
124 - Norheims forslag er det gansk
Page 286 and 287: - 126 - den økonomiske centralisat
Page 288 and 289: - 128 - arbeider og er en judas. De
Page 290 and 291: - 130 - J. M. ivertsen. Ingvald Joh
Page 292 and 293: - 132 - ter som kun repræsenterer
Page 294 and 295: - 134 - Hr. Høglund optok av sit f
Page 296 and 297: - 136 - Der øve ikke noget tryk in
Page 298 and 299: - 138 - naar kongressen har været
Page 300 and 301: - 1 40 - det. Vi har den bedste anl
Page 302 and 303: - 142 - alle foreninger om tilhøre
Page 304 and 305: Fra G. Sethil: - 144 - «Hvor der p
Page 306 and 307: - 146 - til noget av forslagene. Vi
Page 308 and 309: - 148 - sekretariatets forslag ikke
Page 310 and 311: - 150 M. Nm'heim: Jeg tror nok vi k
Page 312 and 313: - 152 - Kihl, Alb. Nic. Arnevig, H.
Page 314 and 315: - 154 - lisation. Er det da ikke be
Page 316 and 317: -- 156 - Marius Berg, H. Flateby, C
Page 318 and 319: - 158 - Jeg vil paa mine og kamerat
Page 320 and 321: - 160 - Alf?'. øverqaa?'d : Det va
Page 322 and 323: - 162 - som kan føre til de mindst
Page 324 and 325: -- Hj - hagen, B. Børresen, S. Kri
Page 326 and 327: - 166 - ogsaa paa den svenske lands
Page 328 and 329: - 168 - berettiget at sammenkalde k
Page 330 and 331: - 170 - Jeg og min kamerat er nu de
Page 332 and 333: - 172 - ikke skulde trykkes før ef
Page 334 and 335: - 174 - drags holder kan opnaa kan
Page 338 and 339: - 178 - lav sko kan meddeles oplysn
Page 340 and 341: - 180 - torer ikke kunde magte arbe
Page 342 and 343: - 182 - Bilsninqstelegram til Amalt
Page 344 and 345: 184 - kravene at den har trodd at d
Page 346 and 347: - 186 - Det er kampen mellem arbeid
Page 348 and 349: - 1 8 - Det er derfor ikke for tidl
Page 350 and 351: - 190 - Lian : Man bør vel bare of
Page 352 and 353: - 192 - at det ved særlig organisa
Page 354 and 355: - 194 - saa betyr det et aapent bru
Page 356 and 357: " - 196 - militarismen' i det hele.
Page 358 and 359: - 19 Men kan arbeiderne anerkjende
Page 360 and 361: - 200 den bedrift og snart av en an
Page 362 and 363: - 202 - russiske kamerater blir sku
Page 364 and 365: - 204 - specielt utvalg maatte neds
Page 366 and 367: - 20G Der er sterk antimilitaristis
Page 368 and 369: - 208 - fæstningsanlæg. Ellers er
Page 370 and 371: - 210 - maatte bli kverket, om ikke
Page 372 and 373: 212 - 1Iilitærstreiken er imidlert
Page 374 and 375: - 214 - onlig militærnegtøl e vir
Page 376 and 377: - 2L6 - M. Liengen, Oscar Nilsen, R
Page 378 and 379: - 218 - teens og tit militærkomite
Page 380 and 381: 220 VI. Dyrtidsstigningen er nu bli
Page 382: - 222 - AnsætteIse av bestyrere fo
show all

EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?