EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

- 74 --
de av vore redaktører og forretningsførere som har med partibladene
at bestille, om de har det indtryk at typograferne har lagt sig til hvile
paa tarifen I Nei, min godeste hr. Tranmæl, vær modig nok til at indrømme,
at du av egen erfaring vet, at det tor trykkerierne ofte kan være
vanskelig nok at følge de krav typograferne stiller. - Men misforstaa
mig endelig ikke. Det er ikke saa at forstaa at vi har faat det fulde
utbytte av vort arbeide. Langtifra. Men om tarifen hadde løpet ut i
1914, 1915 eller 1916 saa vover jeg at paastaa, at tarifens lønssatser
ikke hadde været bedre end de anerkjendte løns- og arbeidsvilkaar vi har
idag. Og hvad beviser dette? Jo, det beviser den ting, at tarifen staar
der som en garanti for et minimum som man ikke maa komme ned
under - mens grænsen opover bestemmes av den styrke vi gjennem vort
forbund til enhver tid eier. - Dersom denne betragtning av tariferne
blev den almindelige blandt de organiserte arbeidere vilde tariferne bare
være av det gode. Og en saadan anvendelse av tariferne bør de komme
til som i tariferne har en sovepute. Det er ikke tarifernes skyld om medlemmerne
falder i søvn. De trænger nok et vaakent vakthold, skulde
jeg mene I - - -
Den megen tale om at cdelegere magten bort kunde fortjene en
betegnelse som neppe kan kaldes parlamentarisk. Alfr. Nilsen brugte en
betegnelse som ctuUprab . Den synes jeg passer bra. Jeg hadde nylig
et eksempel paa hvorledes en cegte ) samorganisation anskuer begrepet
cmagten hos medlemmerne . Det var et medlem av vor organisation
som av grunde jeg ikke her skal komme ind paa, kom ut av plads. Den
avdeling vedk. tilhører staar tilsluttet stedets samorganisation. Saa hænder
det merkværdige at samorganisationen tilskriver forbundsstyret og fortroller
at den staar i begrep med at blokere avisen og arbeidsstedet -
noget vore medlemmer paa stedet ikke finder nogen grund til at gjøre I
Er det paa den maaten man vil føre magten over til arbeiderne? Nei,
mine herrer I Gaar ikke organisationen raskt nok fremover er det ikke
organisationsformen der hemmer fremmarsjen. De greier sig nok længe
endda om vi bare samler os om vore livsinteresser. I hørte Typografkorets
herlige sang igaar. Hvilken harmonil Saa I hvorledes hver enkelt
bevægelse av dirigenten blev fulgt av sangerne? Saa I hvorledes han
indgav dem aand. Om de ikke hadde fulgt sin leder og nøie git agt
paa hans vink, tror I da at det vilde blit sang? Nei, da skulde sangen
kommet til at lyde som hyl. - Maatte de organiserte arbeidere ta eksempel
av sangerne og synge sig sammen til en skjøn harmoni, da skal
vi se bedre frngter av vort organisationsarbeide - og ikke behøve nogen
tale om organisationsformerne. De ,okser frem og former sig i pagt
med tidens krav.
Henrik Lan9 : Det er altsaa cior at gjøre fagorganisationen mer
socialistisk> vi har hat denne strid gaaende siden 1911 Man maa spikke
fliser lor at finde holdepunkter for en saadan paastand. Hele vor tagorganisation
er bygget paa ocialistiske fagfe,reninger. De mest interesserte
socialister er ogsaa de bedste fagforeningsfolk. Det er i det rent ydre.
Men fagoppo itionen gaar videre. Den kræver at tagorganisationen ved
."ine egne virkemidler fører arbeiderne ind i det socialistiske samfund.
Hvad er fagorganisationens virkemidler? De kan sammenfattes i det