EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

- 42 -
il.t samorganisationerne overtar ledelsen av lønskampene kan jeg heller
ikke indrømme. Ogsaa de maa faa tillidsmænd, til og med lønnede tillidsmænd.
og-saa de maa ha kontorer og enkelte vilde bli meget store.
Foreningen vil i samorganisationen indta den samme stilling som i forbundet,
men det er sandsynlig at en forening tilsluttet et fag- eller industriforbund
vil ha større indflydelse i sit forbund end. indenfor en samorganisation
bestaaende av en række forskjellige fag og arbeidsbrancher. Og
saa vilde samorganisationernes sammefisætning bli meget variabel. Nogen
blir saa smaa at de vil savne ethvert initiativ, enkelte blir store og kapitalsterke,
andre smaa og fattige. Og der vil straks bli behov for en fælles­
-organisation. Men en saadn økonomisk fællesorganisation maatte ha
myndighet, ti der kan ikke skapes noget fællesskap uten fællesansvar.
Selv om jeg saaledes mener at en omlægning som av mindretallet
foreslaat ikke kan anbefales, saa forstaar vi fuldt vel at vurdere betydningen
av det lokale samarbeide. Og vi mener at lokale samorganisationer
bør oprettes overalt hvor der er fagforeninger tilsluttet landsorganiaationen.
De maa være obligatoriske og kan ha en fast kontingent. Deres opgave
skal i første række være at ivareta det faglige agitations- og oplysningsarbeide
paa stedet og bistaa ved boykot og større faglige kampe.
Ved at oprette obligatoriske lokale samorganisationer gives der anledning
til at utvikle det stedlige initiativ og utviklingen faar da vise
-om der kan bygges videre paa disse.
Flertallet foreslaar derfor følgende paragraf vedtat i lovene, side 61 :
«§ 4. Lokale samorganisationer skal oprettes, hvor der er et tilstrækkelig
antal forbundsavdelinger (mindst 6). De er obligatoriske for
aUe foreninger som tilhører landsorganisationen, og kan ilægge foreningerne
kontingent, som maa approberes av sekretariatet.
De lokale samorganisationer skal lede det faglige oplysnings- og organisationsarbeide
paa stedet efter eget initiativ eller efter opdrag fra forbundene
og landsorganisationen og medvirke under boykot og større faglige
konflikter efter landsorganisationens nærmere bestemmelse. Beretning
om .irksomheten indsendes hvert aar til sekretariatet.
Deres love maa ikke stride mot landsorganisationens love og beslutnmger.
I flugt hermed foreslaar vi at samorgani ationerne skal være repræsentert
paa kongressen ved en distriktsvis repræsentation. Dette har faat
følgende form, side 62 :
Kongressen. § 4. I punkt 2 utgaar passus b og d.
Punkt c blir punkt b og som nyt punkt c følgende : De lokale samorganisationer
har ret til distriktsvis repræsentation, hvor hvert amt samt
byerne Kristiania, Bergen, Trondhjem og Stavanger danner et distrikt.
a vert distrikt har ret til 1 repræsentant for det første 5000·tal medlemmer
og videre 1 repræsentant for hvert fyldte 6000-tal medlemmer.
Likeledes utgaar punkt 3 og paragraffen nummer forandres til § 5.
Jeg er ogsaa enig i at det gjælder om at faa en saa bred plattorm
for fællesavgjørelserne som mulig. Det styrker organisationen og øker
seZvansvaret for den enkelte. Men man maa huske paa, at avgjørelserne
skal træffes mens slaget staar paa. Dertor maa apparatet være praktisk