EKSTRAORDINÆR .KONORES 1917

- 56 -
være skridt imot et mere ideelt samfund, saaledes ogsaa den faglige kamp.
Men hvad vi vinder !lkal være utgangspunktet for sted e sterkere kampe,
saa naar vi hurtigere frem. Nu synes det at være en ørkenvandring
vi er kommet ind paa. Forbedringerne staar ikke i forhold til hvad vi
mister. Klassekampen maa skjærpes og tempoEIt maa bli hurtigere ..
De spørsmaal som er berørt maa sees i s2-mmenhæng. Flertallet
bygger paa centralisationen og det repræsentative system med undtagelse
av den indrømmelse det gir til lokale samorganisationer. Mindretallet
bygger paa direkte aktion.
Stort set staar valget mellem disse linjer.
Der kan være avskygninger og meningsforskjeller inden begge retninger
; heri er jeg enig med Lian. Men hans antydning om at vi ikke
skal kunne frem sætte torslag i detaljbehandlingen etterpaa er uhyrlig.
:Man kunde bare fremkomme med noget aadant i Norges storting ! Jeg
tænker at vore folk vilde protestert.
Vi skal trække op en grundlinje først, og saa maa der være anledning
til at stille særforslag. Under behandlingen av hver enkelt sak kan
der stilles forslag. Ethvert skin av at man vil binde repræsentanterne
bør undgaaes. Jeg tænker mig heller ikke at denne kongres vil knæsætte
en slik uhyrlighet.
Jeg vil tilsI ut si at jeg er enig med Lian i at vi trænger en omfattende
organisation. En organisation bygget p3a solidaritet og samvirke.
Dette tilsigtes og vil naaes med vedtagelse av mindretalsindstillingen. Der
foregaar en nyorientering over hele verden, ogsaa i Norge i denne tid.
Det er renaissanee over arbeiderverdenen. Det h;.r vist sig at man har
kunnet bygge sterke organisationer med sterke kasser,. men de har ikke
altid været saa duelige i kampen.
Vi har nu oplevet den uhyggelige verdenskatastrofe, og sindene er
blit rystet op. Kontrollen av organisationen og av samfundet er blit
nødvendig. Magten skal tilbake til folket. Istedetfor centralisation og
repræsentativt system maa der bli direkte aktion. Selve borgersamfundet
ind er det. Vi vil ikke ha statssocialisme men en virkelig demokratisk
socialistisk samtundsorden. Den er ikke forenelig med det repræsentative
system.
Vi har set hvorledes de skjulte kræfter hos arbeiderklassen er kommet
frem. Gamle samfund har maattet ta den organiserte arbeiderklasse i sin
tjeneste for ikke at ramle sammen i krigens gru. Det gaar ikke. Her
maa forandring til . Ellers kommer vi til at vandre paa utsiden av det
forjættede land. Der vil ikke findes nogen Moses til at føre arbeiderklassen
derind, før revolutionens og oprørets aand reises mot det gamle.
Her gjældAr det ikke bare den norske arbeiderklasse, men hele menneskeheten.
Kun en masseaktion kan vi tnok gi os en snarlig og varig fred
og aa. Der er tegn paa reisning blandt arbeideme ute i Europa.
La os nu ikke dæmpe det stedlige initiativ. La os faa en organisationsform
som fremelsker dette store maal ! Derfor lægger vi saa stor
vegt paa disse former. Det betinger socialismens gjennemførel e. Friheten
og den økonomiske selvhævdelse gjælder allesammen.