Diagnostisk metodik

30 | DIAGNOSTISK METODIK
Håndled
Lokal hævelse afsløres ved inspektion, hvor man må
karakterisere hvilke strukturer, der er inddraget, for
eksempel tabatieren ved scaphoideum fraktur eller
ekstensorsenerne til fingrene ved hævelse svarende
til 3., 4. og 5. kulisse. Den mere diffuse hævelse kommer
i reglen fra håndleddet. Volar hævelse omkring
fingrenes bøjesener sidder svarende til den ulnare
halvdel af underarmen lige oven for håndleddet.
Ved palpation og samtidig bevægelse af fingrene føler
man, om eventuel tumor følger senernes bevægelser.
Bevægeligheden i dette modificerede kugleled beskrives
bagud (dorsalt), fremad (volart), mod lillefingersiden
(ulnart) og mod tommelsiden (radialt). Typisk
findes en bevægelighed på henholdsvis 80, 80,
30 og 15°.
Hånd
Ved inspektion ses hævelse, muskelatrofi (thenar innerveret
af nervus medianus eller de andre håndmuskler
innerveret af nervus ulnaris), farveforandringer,
tilspidsning af pulpae. Man iagttager, om
arbejdspræget er ens på de forskellige fingre og på de
to hænder. Man ser efter fejlstillinger for eksempel
klorstilling af ring og lillefinger ved ulnarisparese eller
en mere strakt stilling i een finger, hvor bøjesenerne
er skåret over.
Vigtigt er det at iagttage, hvordan patienten bruger
sin hånd; til dørhåndtag, af og påklædning – specielt
knapper – til skrivning, til håndtryk, til at samle små-
Figur 1.14 Ulnar fejlstilling i fingergrundled.
ting op – med og uden synets hjælp. Deltager alle
fingrene i funktionen? Kan hånden udføre de funktioner,
som kræves i patientens arbejde og hobby?
Fejlstilling i et led, for eksempel grundled, karakteriseres
som ulnar, hvis fingeren perifert for leddet peger
i ulnar retning (Fig. 1.14).
Palpation: Lokal ømhed angives præcist med samtidige
overvejelser over, hvilken struktur ømheden er
lokaliseret til. Løshed undersøges på grundled i bøjet
stilling og mellem- og yderled i næsten strakt stilling.
Tommelens grundled undersøges både strakt og let
bøjet. Ledskurren kan undersøges led for led.
Bevægelighed: Tommelrodleddets udad/indadføring
(abduktion/adduktion) er typisk 40° og fremad/bagudføring
(fleksion/ekstension) typisk 45°. Ekstension/fleksion
er i dette led de bevægelser, der foregår
i samme plan som ekstension/fleksion i grund- og
yderled, medens abduktion/adduktion er de bevægelser,
der foregår i et plan vinkelret herpå. Opposition
er en samtidig adduktion, fleksion og rotation,
der muliggør, at tommelens pulpa kan modstilles
pulpa på de andre fingre. Normalt vil de frie neglerande
ligge næsten parallelt, når pulpae mødes.
Tommelgrundled og -yderled bevæges typisk 0-50 og 0-
90°. Ofte er der overstrækningsmulighed både som
normalt og patologisk fund. Det anføres, om tommelpulpa
kan nå lillefingergrundleddet eller hvor
mange cm, der mangler.
Øvrige fingre: Bevægeligheden opstilles bedst i et
skema:
Højre MP PIP DIP PV
2
3
4
5
0/80
0/90
0/90
0/90
0/100
0/100
0/100
0/100
0/80
0/90
0/90
0/90
hvor MP er grundled (metacarpophalangealled), PIP
er mellemled (proksimale interphalangealled) og DIP
er yderled (distale interphalangealled). PV står for
pulpavolaafstand og betegner den mindste afstand
mellem pulpa og distale bøjefure i vola (Fig. 1.15).
Hvis der er forskel på den passive og den aktive bevægelighed,
må dette anføres for hvert led.
Endelig må man tage stilling til, hvad den manglende
bevægelighed skyldes – hudkontraktur, mu-
0
0
0
0