25.07.2013 Views

Diagnostisk metodik

Diagnostisk metodik

Diagnostisk metodik

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

50 | DIAGNOSTISK METODIK

Figur 1.46 Knogleskintigrafi på en patient med multifokal osteomyelit.

Der ses isotopakkumulation i distale femurende, proksimalt

i fibula samt distalt i tibia.

elografi med henblik på prolaps, men undersøgelsen

kan være værdifuld til diagnostik af spinalstenoser og

vurdering af spondylolisteser, idet der kan laves supplerende

funktionsoptagelser. Ved uklare myelografifund

kan undersøgelsen med fordel suppleres med

CT, medens der stadig er kontrast i subarachnoidalrummet.

Fistulografi

Fistulografi er en undersøgelse, ved hvilken der indsprøjtes

kontraststof i en fistelgang med henblik på

dennes lokalisation i forhold til knogler, led og proteser

m.m. Undersøgelsen kan udføres gennemlysningsvejledt,

så man kan følge kontrastens passage

gennem fistelsystemet. Kræves der eksakt anatomisk

lokalisation, kan der alternativt laves CT efter kontrastinjektion

i fistelgangen (CT-fistulografi) (Se fig.

1.36).

Biopsi

Diagnostisk biopsi af patologiske knogle- og bløddelsprocesser

kan udføres som finnålsaspiration eller

med forskellige typer af grovnåle (1-5 mm i diameter)

under vejledning af gennemlysning, UL-skanning

eller CT (Se fig. 1.37).

Knogleskintigrafi

Medens røntgenundersøgelser baseres på registrering

af ioniserende strålers transmission gennem patienten,

bygger nuklearmedicinske undersøgelser på

at registrere fordelingen af et tilført radioaktivt lægemiddel

(registrering af emissionsstråler). Ved indgift

af knoglesøgende 99mTechnetium mærkede difosfonater,

sædvanligvis 99mTc-MDP (metylen-difosfonat),

der optages i metabolisk aktivt knoglevæv, er

det muligt at fremstille patologiske processer i skelettet.

Undersøgelsen kan anvendes til screening af hele

skelettet med henblik på udbredning af patologiske

processer, fx metastaser og multifokal osteomyelit

(Fig. 1.46). Metoden er følsom og kan påvise forandringer

i tidligt stadium, men er ofte uspecifik. Da

isotopakkumulation i skelettet ikke blot er afhængig

af knoglemetabolismen, men også af blodcirkulationen,

kan skintigrafi desuden anvendes til lokalisation

af områder med nedsat/manglende cirkulation såsom

osteonekroser i tidligt stadium. Sådanne vil vise

sig ved manglende eller nedsat isotopakkumulation.

Leukocytskintigrafi, der udføres ved hjælp af radioaktivt

mærkede autologe leukocytter, er velegnet til

diagnostik af osteomyelit i forbindelse med kendt

knoglepatologi, hvor knogleskintigrafi alene ikke kan

benyttes, da den vil være patologisk uanset tilstedeværelsen

af infektion.

PET (positron emissions tomografi) skanning, der

udføres vha. 18 F deoxyglucose’s emission af positroner

er ved vinde en plads i det kliniske diagnostiske

arbejde, specielt til diagnostik af maligne lidelser,

bl.a. mhp. spredning.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!