Diagnostisk metodik

Tabel 1.I. Gradering af muskelstyrke
Grad Muskelfunktion
5 Normal Normal bevægelighed mod
kraftig modstand.
4 God Normal bevægelighed mod
tyngden + modstand, dog
mindre end normalt.
3 Svag Normal bevægelighed mod
tyngden men ikke mod
yderligere modstand.
2 Meget svag Kan bevæges men ikke mod
tyngden eller let modstand.
1 Antydningsvis Palpabel muskelkontraktion
aktivitet
men kan ikke bevæge aktivt.
0 Ingen Ingen klinisk erkendtlig
muskelkontraktion.
les ved på syg og rask side at bestemme håndtrykskraften
med dynamometer (Fig. 1.7). Generelt kan
en grov kvantitering af muskelkraften ske efter en
skala fra 5 til 0 (Tabel 1.I).
Udmåling af ekstremitetslængde er specielt indiceret på
underekstremiteterne, hvor en forskellig længde kan
give anledning til påvirket gang og eventuelt til sekundær
ryglidelse.
En udmåling af den reelle benlængde kan, på liggende
patient med strakt knæ, ske fra spina iliaca anterior
superior til spidsen af mediale malleol. I tilfælde
med fleksionskontraktur i knæ, kan den reelle
benlængde udmåles som afstand fra spina iliaca anterior
superior til forreste del af mediale ledlinie i
knæ + afstanden fra sidstnævnte til spidsen af mediale
malleol. Differencen mellem den målte afstand på
højre og venstre side benævnes den reelle forkortning.
Desuden kan man, på den liggende patient, udmåle
den praktiske benlængde, som afstanden fra umbilicus
(eller processus xiphoideus) til spidsen af mediale
malleol. Differencen mellem den praktiske benlængde
på de to sider benævnes den praktiske forkortning.
Medens den reelle benlængde ikke påvirkes af kontraktur
i hofte eller knæ, er dette tilfældet for den
praktiske benlængde. Eksempelvis vil en adduktionskontraktur
i en hofte medføre en praktisk forkortning
på den pågældende side, medens den reelle
benlængde forbliver uændret.
På den stående patient kan man, når der ikke foreligger
kontraktur eller fejlstilling i knæ eller hofte, ud-
U NDERSØGELSESTEKNIK, ALMINDELIGE PRINCIPPER | 23
Horisontalplan
A 1
B 1 B 2
Figur 1.8 Udmåling af ekstremitetslængde: (A) Spina-malleolafstand.
(B) Umbilikal-malleolafstand.
måle den reelle forkortning som den forhøjelse, der
skal foretages under det korte ben, for at bækkenet
står lige, det vil sige at crista iliaca står i samme højde
på begge sider (Fig. 1.8). Også den praktiske forkortning
kan udmåles på stående patient som den forhøjelse,
der skal foretages under det korte ben, for at
patienten kan stå med nogenlunde ligelig vægtoverføring
på begge ben, selvom bækkenet i den sammenhæng
ikke nødvendigvis behøver at stå lige. Den
praktiske forkortning er således den forkortning, der
skal korrigeres – eksempelvis med en forhøjelse under
skoen, for at patienten skal kunne stå nogenlunde
godt.
De kliniske målinger af ekstremitetslængden er behæftet
med en ikke helt ubetydelig usikkerhed, og en
mere præcis måling af forkortningen fås ved rønt-
A 2