Diagnostisk metodik

20 | DIAGNOSTISK METODIK
frie luftveje og straks instituere behandling af et
eventuelt hypovolæmisk shock. Bevidsthedsstatus og
eventuelle neurologiske udfald registreres og for ikke
at overse læsioner foretages en hurtig total ydre undersøgelse
af patienten (Fig. 1.2). Dernæst udføres en
nænsom primær undersøgelse af den læderede region.
Under hensyntagen til den således indhentede
viden tilrettelægges den videre undersøgelsesstrategi.
Den objektive undersøgelse foretages i øvrigt efter
sædvanlige principper, idet man anvender inspektion,
palpation, undersøgelse af bevægelighed, perkussion,
auskultation samt funktionsundersøgelse. Der
gås systematisk frem, således at man først vurderer
almentilstanden, herefter successivt undersøger hoved,
hals, thorax, hjerte, lunger, abdomen samt anogenitalregion.
Derefter foretages den specielle ortopædkirurgiske
undersøgelse, og endelig skal der ofte
foretages vurdering af den regionale vaskularisation
samt de neurologiske forhold.
Principielt noterer man i journalen alle de patologiske
forhold, der findes, medens ikke-patologiske
forhold noteres, hvis de skønnes at have betydning
for den umiddelbart forestående behandling eller for
den endelig vurdering af patienten.
Den ortopædkirurgiske undersøgelse
Det er vigtigt, at patienten er tilstrækkelig afklædt.
Hvor det er muligt, skal man sammenligne med den
modsidige region, herunder den modsidige ekstremitet.
Der gås frem efter følgende retningslinier:
1. Inspektion
Man registrerer ændringer i de regionale konturer
og i hudens farve og trofik, specielt rettes opmærksomheden
mod intumescenser, hævelse af ledregioner,
kontrakturer og fejlstillinger samt forkortning af
ekstremiteterne. Også muskelatrofi registreres og
udmåles. Når der forekommer sår, noteres disses udseende,
størrelse og deres beliggenhed i forhold til
underliggende strukturer. Også cikatricer beskrives.
2. Palpation
Man registrerer ændringer i vævets konsistens og noterer
samtidig eventuel ømhed. Hudens temperatur
bedømmes (Fig. 1.3). Føles en udfyldning eller tumor
Figur 1.3 Hudens temperatur registreres bedst med dorsalsiden
af 2. og 3. fingers mellemstykke.
beskrives dennes konsistens og størrelse, ligesom
dens position bestemmes i relation til nærmest beliggende
veldefinerede knoglekontur (»point de repaire«).
Endvidere undersøges dens relation til de
omkringliggende strukturer, herunder specielt dens
forskydelighed i forhold til disse.
Ved palpation af led gås systematisk frem. Ved
sparsomt bløddelsdække, det vil sige ved ekstremitetsled
perifert for hofte og skulder, er en mere detaljeret
undersøgelse i reglen mulig. Her udpalperer
man først det område, der er synovialisbeklædt og
eventuel udfyldning og fluktuation registreres. Også
løse legemer i leddet – ledmus – kan af og til føles.
Ledlinierne palperes. Dernæst palperer man ligamenterne
og specielt deres hæfte til knoglerne samt
de ledrelaterede sener, seneskeder og bursae. En lokaliseret
ømhed vil ofte indikere en patologisk tilstand.
3. Undersøgelse af bevægelighed
Måling af ledbevægelighed kan baseres på et »cirka
skøn« eller foretages mere eksakt med vinkelmåler
(Fig 1.4 A). Bevægeligheden måles altid ud fra 0-stillingen,
der defineres som den anatomiske hvilestilling.
Dette gælder også, når der er kontraktur, således
at den normale yderstilling ikke kan opnås, eller
hvor der er hypermobilitet, således at den normale