Diagnostisk metodik

More documents

Recommendations

Info

32 | DIAGNOSTISK METODIK Fleksion 140° 40° indadrotation 50° udadrotation Figur 1.18 Bevægelighed i hofte. Rotationen kan undersøges med retvinklet flekteret hofte og med hoften i ekstension. modsidige hofte i maksimal fleksion, blokerer en lordosering i lænderyggen og dermed demaskerer en ekstensionsdefekt i den syge hofte (Se fig. 1.5). Ved undersøgelse af abduktion og adduktion kontrolleres en eventuel medbevægelse af bækkenet ved at lægge en hånd på den modsidige crista. En undersøgelse af hoften inkluderer måling af ekstremitetslængde og specielt måling af en eventuel trochanteroprykning. Findes ekstremiteten forkortet, udmåles på den liggende patient afstanden fra trochanters øvre afgrænsning til en horisontal linie gennem spina iliaca anterior superior. Er trochanter oprykket, vil afstanden være reduceret sammenholdt med Ekstension 15° 0° 0° 40° abduktion Indadrotation 40° 40° adduktion Udadrotation 40° den modsidige (Fig. 1.19). Det er klart, at den røntgenologiske undersøgelse i denne sammenhæng giver langt mere præcise informationer. Figur 1.19 Klinisk udmåling af trochanteroprykning.
A Figur 1.20 Trendelenburgs test: (A) Normal stand. (B) Positiv Trendelenburg. Til slut foretages en funktionsundersøgelse, idet man lader patienten bevæge hoften aktivt, og hvor forholdene tillader det, vurderer gang- og standfunktion. En undersøgelse af specielt gluteus medius funktionen kan foretages med Trendelenburgs test, idet man lader patienten stå på det syge ben alene. En eventuel gluteal insufficiens vil da afsløre sig ved, at den modsidige bækkenhalvdel synker ned (Fig. 1.20). Positiv Trendelenburgs tegn ses eksempelvis ved hoftelidelser, der medfører oprykning af trochanter og dermed forkortning af glutealmuskulaturen. Ved udvidet Trendelenburgs test afsløres lettere muskelsvækkelse ved at lade patienten stå på eet ben hen ved eet minut. Lår Ved inspektion afsløres deformitet og fejlstilling. Muskelrupturer, herunder specielt quadricepsrupturen, kan i reglen ses – specielt hvis man sammenligner med forholdene på den raske side. Ved palpation registreres ømhed og udfyldninger. Det kan have interesse at undersøge sådanne udfyldningers relation til muskelkontraktur, idet specielt muskelhernier og muskelrupturer kan diagnosticeres på denne måde. B T OPOGRAFISK UNDERSØGELSESTEKNIK | 33 Knæ Knæet undersøges primært på den liggende patient. Ved inspektion ser man en eventuel varus- eller valgusfejlstilling eller en fleksionskontraktur. Hævelse af leddet er let synlig på grund af det beskedne bløddelsdække af leddets for- og sideflader. Med patienten i bugleje inspiceres poples, og udfyldninger der registreres. Ved palpation begynder man fortil med strækkeapparatet og med recessus suprapatellaris, og derefter palperer man ned langs patellas mediale og laterale afgrænsning. Dernæst palperer man langs ledlinierne bagud og langs kollateralligamenterne og svarende til disses hæfte proksimalt og distalt. Til slut palperes poples. Alle steder registrerer man eventuel intumescens eller udfyldning (eksostose, ledmus, kapselsvulst, meniskcyste, Bakercyste, tumor) og noterer sig, om der er lokal ømhed. En eventuel ansamling i leddet kan erkendes som en fluktuation i ledhulen eller som et anslag af patella. Sidstnævnte undersøgelse kan gennemføres ved, at man proksimalt og distalt fra trykker væsken ind under patella, hvorefter denne trykkes bagud. Er der væske i leddet, føles et klik, når ledfladerne rammer hinanden (Fig. 1.21). En undersøgelse af den normale bevægelighed udføres som angivet i Figur 1.22. Ved undersøgelsen anbringes en hånd over knæskallen til registrering af eventuel inkongruens – en tilstand der ved bruskforandringer kan manifestere sig som en skurren. Endvidere undersøges rotationen i det til retvinkel flekterede knæ. En smertereaktion ved rotationsundersøgelsen kan være udtryk for menisklæsion, og smertens lokalisation kan give et værdifuldt fingerpeg om, hvor i meniskerne læsionen sidder. Figur 1.21 Undersøgelse for ansamling i knæleddet: Anslag af patella.
Page 1 and 2: 1 Diagnostisk metodik Ortopædisk d
Page 3 and 4: nødvendigvis behøver at være en
Page 5 and 6: B C 0° 110° fleksion 30° fleksio
Page 7 and 8: Tabel 1.I. Gradering af muskelstyrk
Page 9 and 10: en god strategi at få afsluttet fo
Page 11 and 12: A B C D 0° 30° rotation 0° Fleks
Page 13 and 14: pulærplanet, samt udadrotation og
Page 15: Figur 1.15 Udmåling af pulpa-volaa
Page 19 and 20: Figur 1.26 Appleys test: Det retvin
Page 21 and 22: Fleksion (plantarfleksion) 40° 0°
Page 23 and 24: stråler nødvendiggør, at man er
Page 25 and 26: A C om tidlige aktive inflammatoris
Page 27 and 28: A B Figur 1.37 Transpedikulær CT-v
Page 29 and 30: A B Figur 1.39 Osteosarkom. (A) Rø
Page 31 and 32: volveret, samt relationen til vigti
Page 33 and 34: Figur 1.44 MR-artrografi af skulder
Page 35 and 36: Andre diagnostiske metoder Artrosko
Page 37 and 38: Syntese af informationer: diagnose

Diagnostisk metodik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?