Diagnostisk metodik

A
B
Figur 1.37 Transpedikulær CT-vejledt biopsi af Paget-lignende
læsion i 5. lumbale hvirvelcorpus. Korrekt nåleplacering sikres
ved CT-billede, inden der udhentes materiale til histologisk undersøgelse.
C
O RTOPÆDISK BILLEDDIAGNOSTIK | 43
Figur 1.36 (A) Røntgenundersøgelse af kronisk fistulerende
scapula osteomyelit. Der ses uregelmæssig, overvejende sklerotisk
knoglestruktur. (B) CT-tværsnit viser røntgentæt knoglestykke,
forenelig med sekvester (pil), beliggende i en ossøs kavitet.
(C) CT-fistulografi viser kontrastfyldt fistelgang, der går ind
til kaviteten med sekvestret.
Dette betyder blandt andet, at kroppens talrige protoner,
der er små magneter, retter sig ind i det eksterne
magnetfelts længderetning og begynder at rotere
omkring magnetfeltets retning. Ved efterfølgende
kortvarigt at påvirke vævet med radiobølgesignaler
(RF-pulse) ændres vævsmagnetismen. Når RFpulsen
slukkes, vender protonmagneterne tilbage til
udgangstilstanden (relaksation) med afgivelse af den
tilførte energi i form af RF-signaler. Disse registreres
i en modtagespole placeret over det område, som
ønskes undersøgt. Ved efterfølgende digitalisering af
signalerne omdannes forskellene i RF-signalerne fra
de forskellige vævsstrukturer til en gråskala, som
danner basis for billeddannelsen. MR-teknikken giver
mulighed for at lave 1-10 mm tykke snit i vilkårlige
planer.
Kontrasten i MR-billederne bestemmes blandt
andet af vævsmagnetismen, der først og fremmest afhænger
af vævenes protontæthed. Få protoner, som