Diagnostisk metodik

nødvendigvis behøver at være en hvilesmerte, men
tværtimod oftest er en funktionssmerte, som opstår
ved de uvilkårlige bevægelser under søvnen.
Endelig skal smertens lokalisation beskrives – den kan
være distinkt lokaliseret i et veldefineret område, eller
mere diffust lokaliseret. I forbindelse med smerteanamnesen
må man gøre sig klart, at smerter i nogle
tilfælde lokaliseres i et andet område end der, hvor
de udløses. Således vil for eksempel smerter i lår eller
knæregion i nogle tilfælde stamme fra en hoftelidelse,
rygsmerter kan hidrøre fra sygdomme i de retroperitoneale
organer, og smerter i venstre overekstrimitet
kan være cardialt deriveret (referred pain). Endelig vil
neurogene smerter, herunder de radikulære som findes
ved discusprolaps, være lokaliseret svarende til
det perifere innervationsområde for den pågældende
nerveenhed.
Andre gener
Også en abnorm ledbevægelighed kan medføre dysfunktion.
Oftest drejer det sig om en indskrænket bevægelighed,
og en sådan kan have en permanent karakter,
en tilstand, der kaldes kontraktur, eller kan være intermitterende
med pludselig indsættende aflåsning
eller blokering. I andre tilfælde kan generne bero på
D
A
B
C
U NDERSØGELSESTEKNIK, ALMINDELIGE PRINCIPPER | 19
en patologisk øget ledbevægelighed – en instabilitet.
En sådan kan i mere moderate tilfælde opleves som
vaklen eller pludselig svigt af det pågældende led,
medens den i mere udtalt form kan give anledning til
smertefulde subluksationer eller luksationer.
I nogle tilfælde har patienterne selv eller deres pårørende
iagttaget en deformitet eller en intumescens.
Dette er således sædvanligt ved en del af barnealderens
ortopædiske lidelser, eksempelvis ved de kongenitte
deformiteter og ved skolioser.
Endelig kan patienten klage over nedsat kraft, styringsbesvær
eller føleforstyrrelser. Sådanne symptomer
indicerer altid en udførlig neurologisk undersøgelse.
Undersøgelsesteknik, almindelige
principper
Den akut tilskadekomne
Når der foreligger et svært traume, danner man sig
hos den akut tilskadekomne først et indtryk af almentilstanden
og er opmærksom på tegn på læsion af
thorax, kranium og abdomen. Respirations- og
kredsløbssvigt har førsteprioriteten i både diagnostik
og behandling. Specielt må man altid primært sikre
Figur 1.2 Prioritering ved initial undersøgelse af den svært tilskadekomne. (A – airway) Frie luftveje. (B – breathing) Åndedræt og ventilation.
(C- circulation) Hjertefunktion og kredsløb. (D) Bevidsthedsplan og neurologisk status. (E) Total udvendig gennemgang.
E