25.07.2013 Views

Diagnostisk metodik

Diagnostisk metodik

Diagnostisk metodik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

en god strategi at få afsluttet forsikrings- eller pensionssagen

så hurtigt som muligt for ikke at fastholde

patienten i situationen.

Dissociation og konversion har som begreber erstattet

hysteri – idet sidstnævnte i almindeligt sprogbrug har

fået karakter af en upræcis, negativt ladet karakteristik.

Dissociative lidelser kan manifestere sig psykisk

(hukommelsestab, trance- og besættelsestilstande

m.v.), men det er specielt de somatiske dissociative

symptomer, der har interesse i den ortopædkirurgiske

diagnostik. Som regel er sådanne symptomer opstået

i relation til en traumatiserende begivenhed.

Patientens ubekymrede fremtoning (»belle indifference«)

står ofte i et reelt misforhold til de markante

somatiske gener og opleves derfor oftest primært af

undersøgeren som en simuleren, men patienten har

imidlertid ingen bevidst erkendelse af sit problem

men søger en sidegevinst hos omgivelserne i form af

hensyntagen og omsorg. Fra bevægeapparatet har

de dissociative somatiske fænomener karakter af enten

bevægeforstyrrelser i form af paralyser eller ofte

groteske gangforstyrrelser (uden fald), eller også har

de form af sanseforstyrrelser, herunder cirkulært afgrænsede

føleforstyrrelser eller regionale vedvarende

smerter. Diagnostikken af dissociative somatiske fænomener

baseres på patientens fremtoning og karakteren

af symptomerne sammenholdt med det forhold,

at der ikke findes noget holdepunkt for en somatisk

lidelse. Eksempelvis lader den dissociative

sanseforstyrrelse, der typisk er en cirkulær føleforstyrrelse

på over- eller underekstremiteten, sig ikke

forklare ved en perifer nerve- eller nerverods-påvirkning.

En dissociativ lammelse, for eksempel manglende

evne til at bøje tommelen, kan afsløres ved, at

undersøgeren holder den »syge« tommelfinger bøjet,

samtidig med at han beder patienten om at udføre

en kompliceret bevægelse med den raske hånd.

Når undersøgeren efter nogen tid slipper den syge

hånd for at hjælpe patienten med at udføre bevægelsen

med den raske, vil den dårlige finger stadig stå

bøjet. En sådan »afsløring« hjælper selvsagt ikke patienten,

men bekræfter undersøgeren i den antagelse,

at der foreligger et dissociativt fænomen. Det er

væsentligt for disse patienter hurtigt at nå frem til en

diagnose, således at de ikke farer vild i et omfattende

P SYKOSOMATISK EVALUERING | 25

undersøgelsesprogram, og således at de undgår overbehandling.

Selvmutilanter kendes nok bedst fra overfladiske snitlæsioner

på håndleddet som led i fingerede suicidalforsøg.

Også et sår, som ikke vil hele trods adækvat

kirurgisk behandling, kan give mistanke om, at patienten

selv holder såret ved lige. Hudlæsioner findes

som led i patomimi. Ligeledes kendes subkutane

luftinjektioner til simulering af gasgangræn og kronisk

intermitterende ekstremitetsødemer fremkaldt

af en i det skjulte anlagt staseslange. Selvmutilering

må grundlæggende opfattes som et råb fra et menneske

i nød, men også her er en erkendelse af tingenes

rette sammenhæng en forudsætning for en rationel

behandling.

Narkomaner og alkoholikere udgør et særligt problem,

da de trods løfte om det modsatte er meget ustabile,

således at de har vanskeligheder ved at følge et adækvat

behandlingsregime. Eventuelt kan man ved

elektive lidelser foranledige disse patienter kontrolleret

flere gange præoperativt for at få et indtryk af deres

stabilitet. En erkendelse af forholdet er også her i

patientens interesse, og i mange tilfælde bør operation

undlades, indtil patienten er afvænnet.

Somatoforme tilstande (herunder hypokondri) manifesterer

sig sjældent isoleret i bevægeapparatet. Symptomerne

fra bevægeapparatet i form af smerter eller

føleforstyrrelser er praktisk talt altid ledsaget af gastrointestinale,

kardiovaskulære eller urogenitale

symptomer, og det er i reglen de visceralt relaterede

gener, der har patientens største bevågenhed. Noget

organisk grundlag findes per definition ikke, men da

patienten ofte er behersket af frygt for alvorlig (invaliderende,

dødelig) sygdom, accepteres det normale

somatiske fund ikke. Dette fører til gentagne og omfattende

undersøgelser, ofte hos forskellige læger og

alternative behandlere, og en fejlbehandling kan i

sidste ende være den uheldige konsekvens. Diagnosen

stilles på basis af karakteristisk anamnese, patientens

manglende accept samt det forhold, at der som

regel er multiple symptomer hidrørende fra flere organsystemer.

Inden patienten med dissociativ eller somatoform

tilstand får hæftet en sådan diagnose på sig, må undersøgeren

være meget sikker i sin sag. Som hoved-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!