Diagnostisk metodik

Fleksion
(plantarfleksion)
40°
0°
20° ekstension
(dorsifleksion)
Figur 1.29 Undersøgelse af bevægelighed i ankel.
man i nogle tilfælde ved en lateral løshed registrere
distal displacering af trochlea. Denne kliniske undersøgelse
kan med stor fordel kombineres med samtidig
røntgenundersøgelse, hvorved kipning af talus
bedre objektiviseres og kan måles i grader (Fig. 1.30
A). Endvidere kan man teste for anterolateralt skuf-
A B
Figur 1.30 Undersøgelse for ankelinstabilitet. (A) Vridtest. (B) Test for skuffeløshed.
T OPOGRAFISK UNDERSØGELSESTEKNIK | 37
fesymptom ved på afslappet patient at foretage en
kraftig fremadtrækning af foden (fig. 1.30 B). Ved
større instabilitet kan man så se og specielt føle en
fremad displacering af trochlea. Denne test er ofte
ret smertefuld for patienten.
Afhængigt af forholdene foretages til slut en funktionsundersøgelse
via en vurdering af patientens
gang.
Fod
Inspektionen indtager en central plads i diagnostikken
af fodlidelser, idet fodens knogler og led kun har
et ret beskedent bløddelsdække, således at formændringer
relativt let kan iagttages. Ved inspektion forfra
noterer man sig eventuelle fejlstillinger af forfoden
mod varus eller valgus samt deformiteter af fodryg
og fejlstilling af tæer, herunder eksempelvis hallux
valgus. Bagfra ses bagfodens stilling og form – er
den neutralstillet, det vil sige mellem 0 og 5°s valgus?
Er den breddeøget? Fra siderne og fra planta bedømmer
man fodens længde- og tværbue, og i planta
ser man specielt efter kallositeter (områder med hård
hud) som tegn på abnorm belastning på disse steder.
Ved palpation undersøger man primært de abnorme
områder, man har fundet ved inspektionen.
Hvorledes er deres konsistens? Er der fluktuation? Er
der ømhed? I øvrigt gås systematisk frem, således at