ISFLAKET - Ishavsmuseet Aarvak

dansk lærde han først på skulen. Han lærde
tidleg å køyre hundeslede, padle kajakk og
jakte som ein innfødd. Han fortalde seinare: «
Mine lekekamerater var innfødte grønlendere:
fra tidligste barndom lekte jeg og jobbet med
jegere, så selv vanskelighetene med de mest
anstrengende sledeturer ble hyggelig rutine for
meg.» Han blei tidleg interessert i inuittiske
segner og mytar, i folklore. Å samle inn slikt
materiale, skulle bli ein av hans store
lidenskapar i livet.
Han gjekk på skule i Danmark. Og greidde så
vidt å karre seg til ein studenteksamen. Han tok
til på København Universitet, men fann snart ut
at det ikkje var noko for han. Han ville gjere
karriere som skodespelar og operasongar. Men
det mislukkast han med.
Han reiste på sin første ekspedisjon 1902-1904
for å granske inuitt-kulturen. I 1910 etablerte
Rasmussen i lag med vennen Peter Freuchen på
privat basis handelsstasjonen Thule Trading
Station på Cape York på Grønland. Dei valde
namnet Thule fordi det var den nordlegaste
handelsplassen i verda, tankane skulle gå til
Ultima Thule. Stasjonen Thule Trading Station
blei base for i alt sju ekspedisjonar, kjende som
Thule-ekspedisjonane frå 1912 til 1933.
Han hadde hus i Hundested på Sjælland og
budde i lange periodar der; skreiv og arbeidde.
Og den berømte mannen tok gjerne ein bajer i
lag med fiskarane på hamna, ga dei ei
hjelpande hand også. Eg skal ta med ei
anekdote frå den tida: «Hans gode venner,
stationsforstanderparret Branning, fik en dag
besøg af ham. Halvkvalt af grin fortalte Knud,
at han nede på havnen var blevet kontaktet af
en meget fin københavnsk herre iført en meget
fin bil: »Hør min gode mand, vil De tjene en 25
øre?« Knud svarede, at det ville han da gerne,
men hvordan? Jo, herren havde købt et par
kasser sild, og dem ville han gerne have fragtet
op til Hundested Kro. Knud lånte en trillebør,
baksede silde-kasserne op på den og trillede til
kroen. Der fik han at vide, at det var det
københavnske grosserersocietet, der holdt
frokost. Han stak hovedet ind til selskabet, der
talte tæt ved 100 personer, og meddelte, at
sildene var parkeret udenfor. Den fine herre
rejste sig, betalte de 25 øre og takkede. Han
tilføjede, at Knud kunne gå ind i slyngelstuen
og få sig en pilsner: »Bare sig, at grosserer
Olsen betaler«. Knud takkede, fik sin pilsner
og drak den, hvorefter han igen stak hovedet
ind til selskabet og sagde: »Når De er færdige
med at spise, er der serveret champagne til hele
selskabet inde i det tilstødende lokale. De skal
bare sige, at det er Knud Rasmussen, der
betaler».
I Danmark er Knud Rasmussen nærast for ein
folkehelt å rekne. Han arbeid og ekspedisjonar
på Grønland var etter alt å dømme ein viktig
grunn til at Danmark fekk overhøgd over
Grønland i rettsaka i Haag i 1933.
Knud Rasmussen vart ingen gammal mann. På
den 7. Thule-ekspedisjonen på austkysten av
Grønland i 1933 blei han matforgifta.
Sjukdomen var så alvorleg at han blei send til
behandling i Danmark. Men det støytte til
lungebetennelse, og han døydde 21. desember
1933.
Til slutt tek eg med noko Knud Rasmussen
skriv i Den store sledereise:
"I betragtning af den kraftudfoldelse, som
denne rejse krævede, så ved jeg ikke, hvem jeg
skal beundre mest, hundene eller eskimoerne,
som alle i god form udholdt tre og et halvt års
strabadser. Så meget ved jeg dog med
sikkerhed, at det vil være svært for mig i de
efterfølgende skildringer stærkt nok at få
understreget, hvad de alle kom til at betyde for
mig personlig.»
(Kjelder: Knud Rasmussen selskabet,
Wikipedia, Den store sledereisen)
Selskap, kurs og
konferanselokaler
Kontakt oss for
tilbod!
Tlf 700 92 004
Isflaket side | 43