Samordning af de nordiske landes lønstatistik (utgitt 1950) - SSB

10
hver uge eller een gang årlig ved feriens begyndelse — og udbetalinger til arbejderen
til befordring og kostpenge.
Lønningslisten er bygget således op, at den af arbejdsgiveren kan benyttes
som bilag til hans lønningsbogholderi. Listen skal føres fra uge til uge. Efter kvartalets
afslutning sammentælles kolonnerne, og listen indsendes til Dansk Arbejdsgiverforening
gennem de respektive arbejdsgiverorganisationer, som virksomheden
står tilsluttet.
Opgørelsen foretages af Arbejdsgiverforeningen særskilt for hovedstaden og
provinsen. De faglærte mænds gennemsnitsfortjeneste opgøres for hvert enkelt fag.
De ufaglærte mænd og de såkaldte „tillærte", der i hovedsagen henregnes til denne
gruppe, samt kvinderne fordeles branchevis. Såvel faglærte som ufaglærte mænd og
kvinder samles derefter industrivis, for de faglærtes vedkommende dog med den modifikation,
at en arbejder, der er beskæftiget som hjælpearbejder eller reparatør på
en virksomhed, medtages under den industri, hvor han qua produktionsarbej der ville
høre til. En murersvend, der f. eks. er beskæftiget på en jernin.dustriel virksomhed,
overføres således til byggeindustrien. Fordelingen på industrigrupper — der ikke
offentliggøres — svarer derved ikke ganske til den af UN's komité foreslåede.
For at muliggøre sammenligning af lønniveauet på forskellige tidspunkter,
uden at forskydninger i arbejdernes fordeling på fag griber forstyrrende ind, foretager
Departementet for hvert kvartal en standardberegning af timefortjenesten,
idet man i stedet for de faktiske arbejdertal indenfor hvert fag regner med medlemstallet
i fagforeningerne ved udgangen af 1936. Disse standardberegninger, der er ført
tilbage til 1917, offentliggjordes i ovennævnte hæfter af Statistiske Meddelelser for
årene 1914-25 og 1926-31, desuden i Statistisk Arbog og for 1946 og fremefter i
Statistiske Efterretninger.
Arbejdsgiverforeningens lønstatistik omfatter som ovenfor nævnt kun arbejdere
beskæftigede hos de under foreningen hørende virksomheder. I 1926 påbegyndte
Departementet til supplering af denne statistik at indsamle tilsvarende lønstatistisk
materiale fra virksomheder udenfor Arbejdsgiverforeningen. Over halvdelen af de
arbejdere, dette materiale angik, var beskæftiget i offentlige virksomheder. Da det
imidlertid viste sig, at indarbejdelsen af disse supplerende oplysninger i det fra Arbejdsgiverforeningen
modtagne materiale ikke i nævneværdig grad forandrede lønstatistikkens
resultater, vendte man i 1932 tilbage til alene at benytte sidstnævnte
materiale. Dette dækker, forsåvidt håndværk og industri angår, næsten alle erbvervets
områder, men der må dog regnes med, at de hos et stort antal småmestre, navnlig
landhåndvaarkere, beskæftigede arbejdere ikke er inddraget heri. Lønstatistikken.
giver derfor først og fremmest oplysning om byarbejdernes lønforhold, jfr. efterfølgende
bemærkninger om dækningsprocenten.
Af det samlede antal organiserede arbejdere omfatter Arbejdsgiverforeningens
statistik i hovedstaden på det nærmeste halvdelen og dette gælder både faglærte
og ufaglærte — men i provinsen kun ca. en trediedel og af de ufaglærte alene
kun godt en fjerdedel. Dækningsprocenten varierer betydeligt fra fag til fag, men såvel
i hovedstaden som i provinsen er kun få fag repræsenterede med mindre end ca. en
fjerdedel af de organiserede arbejdere. Herved må dog tages i betragtning, at der i landkommunernes
håndværksvirksomheder beskæftiges en del uorganiseret arbejdskraft.
Bortset fra den officielle statistik udarbejdes der også lønstatistik af en række
fagforbund, og her ma særligt Dansk smede- og maskinarbejderforbunds statistik
fremhæves.