Samordning af de nordiske landes lønstatistik (utgitt 1950) - SSB

Kapitel IV.
Landbrugs- og gartneriarbejdere.
A. Foreliggende lonstatistik for landbrugsarbejdere i de nordiske lande.
1. Danmark.
Arbejdslønnen i landbruget er i hvert af årene 1897, 1905, 1910, 1915, 1918
og 1921 belyst ved undersøgelser foretaget af Det statistiske Departement. Til brug
for undersøgelserne indhentedes ved tællingen forud for 1921 oplysninger dels fra
Landboforeningerne som repræsenterende arbejdsgiveren, dels fra Husmands- og
Landarbejderforeninger som repræsenterende tyendet og daglejerne og dels endelig
fra et gennem årene stigende antal enkelte landbrugere (1897 ca. 150, 1918 ca. 1100).
Ved tællingen i 1921 indhentedes kun individualoplysninger, dels fra Landboforeningernes
medlemmer, dels fra Landarbejderforbundet.
Til beregning af gennemsnitslønningerne benyttedes før 1921 oplysningerne
fra organisationerne, medens individualoplysningerne anvendtes dels til almindelig
kontrol og supplering samt ved værdiansættelsen af naturalydelser udover pengelønningerne,
dels til mere detaillerede undersøgelser over lønspredningerne m. v.
Lønningerne blev opgjort for hver af årstiderne vinter og sommer, for daglejernes
vedkommende yderligere for høsten.
I tiden 1921/22-1942/43 indhentedes der løbende årlige lønoplysninger af
Det landøkonomiske Driftsbureau. Oplysningerne tilvejebragtes ved de lokale regnskabskonsulenters
bistand fra et antal ejendomme, der varierede fra ca. 600 i 1921/22
til godt 1900 i 1942/43. Da der ikke herudover indhentedes oplysninger fra arbejderen
selv og ejheller fra organisationer, vil det ses, at materialet var noget spinkelt
og kun egnet til summariske opgørelser.
Blandt andet af den grund overgik lønundersøgelserne fra og med 1943 påny
til Det statistiske Departement. Oplysninger indhentes nu regelmæssigt efter hver
af skiftedagene 1. maj og 1. november for samtlige medhjælpere og daglejere i en femtedel
af samtlige landkommuner. Der har i tiden siden 1943 været benyttet noget varierende
fremgangsmåder ved oplysningernes tilvejebringelse. Den form, man efterhånden
er blevet stående ved, går ud på, at der fra arbejderne selv indhentes oplysninger
om lønnen i den fæsteperiode, hvori tællingen finder sted eller — for løsarbejdernes
vedkommende daglønnen i tiden omkring tællingstidspunktet. Desuden indhentes
der fra arbejdsgiveren oplysninger om daglønningerne for de løsarbejdere, der har
været beskæftiget på arbejdsgivernes ejendomme på årstiderne mellem tmllingstidspunkterne.
For de faste arbejderes vedkommende fremkommer der på denne måde
materiale til opgørelse af lønningerne i følgende fæsteperioder: