Samordning af de nordiske landes lønstatistik (utgitt 1950) - SSB

More documents

Recommendations

Info

7 betegnelser i de enkelte lande skulle undersøge mulighederne for at opstille egnede grupperingssystemer for arbejdere i industri og håndværk. Ph komiteens mode i Oslo 1947 anmodede man sekretariatet om at foretage tilsvarende undersøgelser forsåvidt angår privatfunktionærerne. I sekretariatets arbejde har folgende deltaget: Danmark: Fuldmægtig C. J. Clemmensen, Dansk Arbejdsgiverforening, Sekretær T. Kirstein, Det statistiske Departement. Norge: Førstesekretær I. Hertzberg Johnsen, Statistisk Sentralbyrå, Sekretær A. Jacobsen, Statistisk Sentralbyrå, Sekretær A. Lettenstrom, Statistisk Sentralbyrå. De to sidstnævnte har dog kun deltaget i sekretariatets første mode. Sverige: Første aktuarie Leif Björk, Socialstyrelsen, bistået af amanuens I. Reinhard, Socialstyrelsen. Første aktuarie Leif Biörk har fungeret som leder af sekretariatet. På grundlag af sekretariatets undersøgelser er der i komiteen opnået enighed om at foreslå visse grupperingssystemer for de vigtigste hovederhvervsgrupper. Forudsætningen for at de indsamlede lønoplysninger fuldt ud kan tilpasses disse grupperingssystem,er, er imidlertid, at lønstatistikken udarbejdes på grundlag af lønoplysninger for liver enkelt arbejder, således som det allerede er gennemført for arbejdere i industri og håndværk i Danmark, for handelspersonale, landbrugs- og gartneriarbejdere i Sverige, og som påbegyndt på visse områder i Norge. Komiteen anbefaler derfor, at de nordiske lande i videst muligt omfang benytter den individualstatistiske metode eller ved anvendelse af mere summariske metoder foretager en meget stærk gruppeopdeling. For hver hovederhvervsgruppe har komiteen stillet forslag til samordning af lonstatistikken. Disse forslag må ses i sammenhæng med de beslutninger om lønstatistik, der er truffet ved moder i Det internationale Arbejdsbureau, sidst ved socialstatistikernes mode i Genève i oktober 1949, og disse beslutninger er derfor gengivet i bilag 1. Komiteen er opmærksom på, at realiseringen af dens forslag og den dermed forbundne omlægning og udbygning af lønstatistikken i de nordiske lande vil være en tidkrævende proces. En lobende gensidig orientering om sam.ordningsarbejdets fremskriden vil derfor were ønskelig. For at give denne gensidige orientering en fastere form, skal komiteen foreslå som en praktisk fremgangsmåde, at den socialstatistiske statsinstitution i det land, hvor det kommende socialministermøde skal finde sted, indhenter oplysninger fra de øvrige lande om samordningsbestreebelserne og resultaterne af disse, og herunder indsamler den for lønsammenligninger på pågældende tidspunkt foreliggende statistik. På grundlag af disse oplysninger udarbejder den pågældende institution en rapport til socialministermødet, og rapporten sendes samtidig til de tilsvarende institutioner i de andre nordiske lande, som derefter træffer bestemmelse om offentliggørelse af de i rapporten meddelte lo ns am.menligninger Man skal endelig bemærke, at komiteen har haft opmærksomheden henvendt på, at en storre sammenlignelighed mellem pengelønningerne i de nordiske lande ikke kan betragtes som et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelsen af lønforholdene, men at en øget mulighed for sammenligninger af reallønningerne er særdeles påkrævet.
Komiteen har imidlertid ikke fundet, at den omfattede den fornødne sagkundskab til at studere disse emner og skal derfor henstille, at spørgsmålet om en sammenligning af reallønningerne optages til behandling i en særlig ekspertkomite vedrørende sammenligning af leveomkostningerne i de nordiske lande. Nærværende betænkning er for de fleste afsnits vedkommende behandlet på komiteens mode den 12.-14. december 1949, dog at den endelige udformning og vedtagelse har fundet sted ved skriftlig forhandling i løbet af foråret 1950. For Danmark: Henning Friis. C. Fl. Steenstrup. For Finland: Gunnar Modeen. For Norge: S. Arctander. Kai Knudsen. For Sverige: Leif Björk. A. Twengström.
Page 1 and 2: SAMOR DA ING AF DE NORDISKE LA DIS
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning
Page 6 and 7: Indledning. På det nordiske social
Page 10 and 11: Kapitel Arbeidere i industri og hå
Page 12 and 13: 2. Finland. A. Industriarbetarlöne
Page 14 and 15: 13 som Norsk Arbeidsgiverforening i
Page 16 and 17: 15 4. Sverige. Socialstyrelsen har
Page 18 and 19: 17 I det følgende vil det bli gjor
Page 20 and 21: 19 ackordarbetstakt med 30 pct. öv
Page 22 and 23: 21 I Danmark er en også oppmerksom
Page 24 and 25: 23 Norsk Arbeidsgiverforening har o
Page 26 and 27: 25 Fra et driftsøkonomisk synspunk
Page 28 and 29: 27 I lønnsstatistikken vil vanskel
Page 30 and 31: 29 En lönestatistik, som skall kun
Page 32 and 33: Kapitel Funktionärer inotn industr
Page 34 and 35: 33 3. Norge. Noen regelmessig lønn
Page 36 and 37: 35 men oberäkn.at övertidsersätt
Page 38 and 39: 37 gifter angående större grupper
Page 40 and 41: 39 från de varierande lönetilläg
Page 42 and 43: 41 Det vil ses, at omkring halvdele
Page 44 and 45: 43 har en för laget oversikter ove
Page 46 and 47: 45 mellom lønningerne i innenriks-
Page 48 and 49: 47 har det ikke vært arbeidet med
Page 50 and 51: 1. maj —31 . oktober. 1. maj-30.
Page 52 and 53: 51 De norske jordbruksbedrifter er
Page 54 and 55: 53 grupper: 1) de helårs-, halvår
Page 56 and 57: 55 og gennem de forskellige tidsenh
Page 58 and 59:
57 egen husstand. En del af de påg
Page 60 and 61:
59 I Norge gælder oplysningerne om
Page 62 and 63:
61 Vid den statistiska bearbetninge
Page 64 and 65:
63 medens knap en fj erdedel var ga
Page 66 and 67:
Kapitel V. Skogsarbetare. A. Förel
Page 68 and 69:
67 4. Sverige. Sedan vintern 1917/1
Page 70:
BILAG
Page 73 and 74:
72 6. The statistics compiled in pu
Page 75 and 76:
74 Article 9 1. The statistics of a
Page 77 and 78:
76 Article 16 Where the statistics
Page 79 and 80:
78 (a) (b) 2. Each Member ratifying
Page 81 and 82:
80 (4) Changes in average and total
Page 83 and 84:
82 (c) (d) on that basis to initiat
Page 85 and 86:
(B) 10. Arbejdere i sukkerraffinade
Page 87 and 88:
86 Möbel- och inredningsindustri (
Page 89 and 90:
88 57. Glasmagere. Glassblåsere (f
Page 91 and 92:
83. Bygningssnedkere og -tømrere.
Page 93 and 94:
92 10. Arbetare i sockerraffinaderi
Page 95 and 96:
94 34. Arbetare vid fanerfabriker.
Page 97 and 98:
96 53. Arbetare vid tvättmedels- o
Page 99 and 100:
98 74. Verktygsmakare. Arbetare som
Page 101 and 102:
100 Bilag 3 a. Förslag till yrkesg
Page 103 and 104:
102 Laborant behä,rskar och tillä
show all

Samordning af de nordiske landes lønstatistik (utgitt 1950) - SSB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?