03Anmeldelse - Blog

Af Erik Skyum- Nielsen
Litteraturen
Problemet
er en dør
Reception sætter i dette nummer fokus på det forhold, Leines Kalak (2007) samt her senest Julia Butsch-
skel mellem digter og værk, ét mellem digter og læser sonalhistorie, hvor biografierne stod og stadig står.
at en række nye bøger - ofte, men ikke altid romaner, kows bemærkelsesværdige værk Apropos Opa (2009),
og ét mellem værket og verden. For i al fuldgyldig digt- Men en sådan kløft mellem den faglige beskæftigelse
og ofte, men bestemt ikke altid skrevet af mandlige sådan at vi nu ikke længere taler om et randfænomen,
ning sker der, mente han, en slags objektivering af dig- med litteratur på den ene side og litteraturens sociale
forfattere, og for øvrigt i flere tilfælde meget omtalte men snarere om en tidstypisk tendens, og således
terens følelser. Det medfører, specifikt for den lyriske liv på den anden bliver gerne før eller siden fyldt ud.
i pressen - placerer sig i en zone mellem digtning og at vi knap nok spærrer øjnene undrende op, når Lone
genre, at et digt for digteren, i det mindste i udgangs- For hvad er litteratur? Den er et spejl for forfatteren. Det
sandhed, leger frit med litteraturens forskellige gen- Hørslev skriver om den mand, hun engang var gift med
punktet, er lige så fremmed som for læseren. Digterens ved vi, og derfor slipper vi aldrig for fantasien om genrer
(især autobiografi over for selvbiografisk roman), (Jeg ved ikke om den slags tanker er normale, underti-
person og private forhold, ja, selv hans eller hendes nem teksten at kigge dybt ind til digterens spændende
inddrager forfatterens person i et medieformidlet spil tel: ”Skilsmissedigte”, 2009).
gennemtænkte hensigter med digtet, bliver både op- indre. Desuden er litteratur altid et vindue til verden.
og herigennem anbringer læserne og fortolkerne i et
levelse og forskning principielt uvedkommende. Hvad Det ved vi, og derfor bliver vi ved med at spørge efter,
vanskeligt dilemma. For hvad skal vi tro på, og hvor- Teoriens dilemma
vi bør interessere os for, er ikke virkeligheden bag ved hvorvidt tekstens virkelighedsgengivelse svarer til
dan skal vi overhovedet læse dem, nu hvor de så Råder kritikken og litteraturforskningen over red-
eller uden om teksten, men værkets indre, tekstens vores erfaring. Endelig er hvert enkelt lille stykke litter-
åbenlyst trodser litterær og kulturel konvention, i og skaberne til at beskrive denne litteratur? Ikke,
sproglige struktur, forstået som f.eks. dens komposiatur altid en dør, man som læser kan gå ind ad. Det ved
med at de lystigt og åbenhjertigt bruger løs af privat hvis vi stadigvæk vil fastholde forestillingen om
tion, tematik, billedsprog og metrik, eller dens højmod- vi, og det er derfor, vi læser: For i digtningens eksperi-
materiale?
digterværket som en lille selvgyldig verden-ierne
og derfor sigende mangel på metrisk orden.
mentelle frirum at genopleve verden på præmisser, vi
verden. Teoretisk og principielt sker der det, at for-
Hvilke metodiske konsekvenser fik nu dette gr- ikke selv har skabt.[2]
Feltet
fatterne anfægter grundforudsætninger i en af
undsyn? Det førte til et opgør med den biografiske for- Heri ligger nogle af grundene til, at litteraturstudierne
12
Hvilke bøger og forfattere taler vi om? I første omgang
Peter Høegs roman De måske egnede (1993),
kritikkens og forskningens dominerende skoler.
Nykritikken, der i årene omkring 1960 kom til os fra
skning, der jo ellers havde svælget i at forklare digte
ud fra digteres liv. Det førte til forbud mod ”intentionel
siden nykritikkens storhedstider har bevæget sig bort
fra dens ideal om den autonome tekst og den objek-
13
der etablerede den dobbeltkontrakt med sin læser, at USA og England, gik, som man vil vide, ud fra et fælles
fejlslutning” ud fra digterens hensigter, selv når disse tive læsers rene, strukturelle analyse. Digterværket er
opfatter vi Peter enten som navnet på en jeg-fortæller dogme om digterværkets ’autonomi’, en ontologisk
forelå klart formulerede. Og det førte til, at kritikere og tekst, javel, men altså ikke kun tekst. Derfor har vi efter
og hovedperson, der intet, absolut intet har med bo- selvgyldighed. I klar modsætning til ”historismen”, der
forskere tvang sig til at se bort fra læseoplevelsens nykritikken set en ny historisme og en ny interesse for
gens faktiske forfatter at gøre, eller, modsat, som betragtede værket som et resultat af flere samvirk-
sammensatte stemninger og affekter eller i det mind- biografi. Vi har set intertekstualitetsstudier genoptage
Peter Høegs sandfærdige signatur i og under og bag ende, omgivende faktorer, og i modsætning til ”komste
til at objektivere og almengøre disse.
det blik for litterære relationer, som autonomidogmet
fortællingen, så reducerer vi denne til enten fiktion paratismen”, der så værket som et resultat af litterær
gjorde forbudt, og vi har set receptionsæstetikken sk-
eller virkelighedsgengivelse og lukker øjnene for, at påvirkning, men tillige i modsætning til ”impressionis-
Teoriens grænse
abe ny opmærksomhed for læserens aktivt skabende
den måske bedst lader sig betragte som et samspil af men”, der satte læserens egen subjektive oplevelse
Det kom der mange fine og præcise tekstlæsninger rolle i betydningsdannelsen.
de to nævnte funktioner.
i højsædet, opererede den ny kritik med et helt an-
ud af – eller rettere: analyser, som man gerne talte
I anden omgang taler vi om Pablo Henrik Llambías’ derledes klinisk ideal om impersonalisme, objektivitet.
om dengang. Men samtidig opstod der et indre svælg Samtidig sætter mediesamfundets nye kulturelle uni-
Rådhus (1997) og Claus Beck-Nielsens to værker Det gale ved historisme, komparatisme, impression-
mellem forskeren som læser og elsker af litteratur, verser anderledes betingelser end før. Den offentlige
Selvudslettelser (2002) og Claus Beck-Nielsen. En isme og andre traditionelle tilgange var, i hvert fald if-
og forskeren forstået som fagperson eller vidensk- omtale og iscenesættelse af litteraturen foregår nu i
biografi (2003). Senere er nye bøger kommet til, ølge den såkaldt nye kritik, at de førte forskernes og
absmand. Endvidere opstod der et ydre svælg mel- flere medier på én gang og er efterhånden gået hen og
bl.a. Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002), kritikernes opmærksomhed bort fra digtningen og ud
lem litteraturforskningen og publikum. Mens forskere blevet samtidig med eller sågar tidsmæssigt forud for
sammes Med venlig deltagelse (2006), Knud Romers i dens omgivelser.
højtideligt bekendtgjorde forfatterens død, myldrede det enkelte værks fremkomst. Forfatterens empiriske
Den som blinker er bange for døden (2006) og Kim Heroverfor hævdede f.eks. T.S. Eliot som kritisk ideal et
bibliotekernes lånere hen i faggruppe 99.4, dvs. Per- person er i dag altid allerede involveret i værkets mod
Nye bekendelser
Fra fiktion til virkelighed
– og tilbage igen
Overordnet kortlægning af begreber,
modeord, problemer, faldgruber,
skæringspunkter, sammenstød og
eksempler i ny dansk bekendelseslitteratur,
sat på spidsen i seks
slagkraftige afsnit.
Nye bekendelser