03Anmeldelse - Blog

Mit navn er Gabriel. Mit liv er ikke noget særligt. Jeg underholdende. Jeg har læst, du har mange brudte
finde sig hos deres ejermand, ikke hos fremmede. Hun mensioner, til jeg hev dig frem igen, og vi røg og drak og
er midtvejs, eller halvvejs, i mit liv. Jeg går i pænt tøj. forhold bag dig. At du til tider kan være samvittighed-
skriver, den har stået hos hende i et par år. Jeg tænkte, festede og knaldede brikker.
Ryger ikke. Drikker ikke. Foretager mig ikke mange sløs, men at det opvejes af dit charmerende væsen.
den måske i virkeligheden tilhører dig. Selve kuffer- Jeg ved ikke hvem af os, der var mest brutal. Alle de
uoverlagte valg. Har en hobby. Skak. Der er turnering en Hvor underligt, at opvækst betyder så meget. Eller
ten er ikke særlig stor, den er prydet med et motiv fra gange, vi gik i stykker. Så lå du i vindueskarmen og
gang hver 14. dag. Jeg vinder ikke ofte. Men taber heller er det mere end det? Er det forskellige naturer? Kan
Walt Disney, Anders And og den lille mus, man ofte så bjæffede. Så kom jeg og knuste dig med min kom-
ikke tit. Min evne til fantasi er ikke stor. Jeg opfatter so- hjerner virkelig være så forskellige fra begyndelsen af?
som barn i tegnefilm. Indholdet er alt fra en blokfløjte mode, så glasset gik itu, og min kommode røg ned i
len som en stjerne og natten som et ganske almindeligt Så vidt jeg ved, er vi enæggede. Det vil sige ens. Men
til krydderier fra Tunesien, samt et par briller fra forret- gården. Jeg forstår stadig ikke, hvordan vi overlevede
mørke beregnet til at sove i. Jeg plejer omgang med det undrer mig. Jeg ville aldrig bryde mig om et samvær
ningen Brillespecialisten. Der er også diverse erotiske det. Det var som 2 meget meget tunge sten, der hele
mennesker. Men ikke overdrevent. Foretrækker mit med dig. Du forekommer mig grænseløs. Fordrukken.
effekter. Undskyld mig, hvis jeg misforstår, men for mig tiden slog mod hinanden. Splinterne røg fra os hele
eget selskab. Måske er det tiden. Der er den tid, der er, Gal. Ikke at du er det. Du er måske bare anderledes.
er kvindelige genstande til opretholdelse af andre gen- tiden. Da jeg svingede øksen, vi havde købt i Imerco, og
og da jeg elsker at læse bøger (læs: fagbøger) foretræk- Hvad ved jeg. Livet i medierne gør sikkert også noget
stande påsat kvinden, kaldet bryster, ikke blot tøj, men hjernemassen fossede fra din pande. Eller da du skar
ker jeg dem frem for mennesker, hvis fornemmelse for ved mennesker. Det var særligt den ekspedition til
(særligt i kufferter) erotiske genstande. Da jeg ved, det mig ud til Mozart? Og bagefter samlede mig igen som
begyndelse, midte og slutning ofte er mangelfuld. Det Nordpolen, som jeg har set beskrevet i Se og hør. Hvor-
næppe er noget, der kan forarge dig, tænker jeg, hun et trevlet puslespil. Det var perverst. Udødelige rester
lyder hårdere, end det er. Jeg er ikke asocial, men heller dan du åd de hunde, I havde med. Hvordan du, inden
må have taget fejl af os og sendt kufferten til mig i ste- var vi. Mærkelige former for liv, der hele tiden søgte at
ikke anglende. Det er vigtigt at kunne sige fra. Vigtigt at du stegte dem på bålet, lod dem hænge i vinden som
det for til dig, som hun kender?
gå i stykker, så vi kunne genopstå som andre. Klagerne
kunne leve uden konstante afstivninger fra andre. Jeg pontoner på jeres båd. “At hænge et dyr, der alligevel
I kufferten er der også et brev.
fra underboen. Blodet, der løb fra køkkengulvet, der var
besøger mine forældre, når der er tid. Min far er dårligt skal spises, er for mig naturligt”. Og videre stod der:
Kære Gabriel
skævt, ind i stuen og lagde sig som en syg, rød bramme
gående, min mor velfungerende, om end optaget af “Lyden af frossen hund mod glasfiber er en lyd, som
Så gik der lige 3 år. Time flies when U are having none. i loftet over hans lysekrone. Brødmaskinen, der tappert
blomster. Jeg ejer en have. Jeg ejer en hund. Men ingen jeg sent vil glemme. Det lød som loddene i et bornhol-
I mellemtiden er jeg blevet kæreste med en yngre skar mig ud, mens jeg citerede den ene mere åndss-
58 af delene forekommer mig interessante Hunden overtog
jeg fra en forhenværende kollega. Haven fulgte med
merur støbt ind i pels. Som om tiden gik i stormene, der
raser på nordpolen”, stod der under et fotografi af dig,
mand. Behøver jeg fortælle om hans blå blå øjne. Hans
mærkelige usikre kys. Den naive villen kramme. Gaver
vage smootie efter den anden. Og dig, der lo og lo og
lo og mumlede, at du aldrig før havde leet så meget. At
59
huset. Jeg ved, jeg ejer den. Men betragter den mest taget få dage efter ekspeditionens redning. Jeg ved
af sten og similidiamanter. Ture til halvdyre restau- du aldrig før havde været så glad. At du aldrig før havde
heroppefra.
ikke, hvad du har tænkt. Du virkede solbrændt og glad.
ranter. Nervøsiteten, når jeg bestiller det dyreste, de været så forløst og klar i hovedet.
Du kender mig ikke. Jeg kendte heller ikke til dig, før jeg Måske var du bare lettet. Jeg anede ikke desto mindre
har. Han er så gammeldags, så ung, og så gammeldags, Det var så satans satans mærkeligt, Gabriel. Ingen
ved et tilfælde fik øje på dig. Jeg har altid fået at vide, at noget andet. En fryd eller en slags glæde ved det hele.
fordi han er så ung, og kun lige har lært at bestille på andre mennesker havde overlevet vores forhold. Jeg
du stod i et glas i Omsk, nærmere bestemt i Rusland. En stillen sig til herre over hunde og mennesker, som
halvdyre restauranter. Kuvøseguf. Mmh. Nå, Gabriel. var vitterlig ophørt med at eksistere. Jeg fandtes ikke
Men for snart 2 år siden fandt jeg et fotografi i vores jeg ikke kan lide. Egentlig havde jeg tænkt mig at lade
Jeg er ikke den store brevskriver. Men synes, du skal ha mere. Jo, min hjerne var der, men min krop var der ikke.
fælles mors ungdomsalbum. Det hedder vist ‘tvillinger’. dig leve dit liv uden at give mig til kende. Så forskellige
dine ting igen, de fylder. Og jeg vil gerne videre med mit Mere. Jeg kan huske, jeg var så bange for at blive væk.
Jeg har aldrig følt, jeg manglede dig. Du måske heller mennesker, enæggede eller ej, har ikke noget godt at
liv. Han ved ikke noget om vores vilde liv. Jeg vil heller Hvad var jeg, 22? Men du var ældre, og du lo bare. Du el-
ikke mig. Vi er ganske små på billedet, må være blevet sige hinanden. Jeg håber derfor også, det kan blive ved
ikke fortælle ham om det. Vores forhold varede kort. Fra skede hver brik på plads, selvom der var mere end 500
separeret tidligt. Din adresse har jeg fra en kilde, hvor dette brev.
du skrabede på min dør med dine poter, til jeg lukkede brikker mig. Kan du huske, da jeg rev armen af dig og
jeg arbejder (den samme kollega, som gav mig sin Grunden til jeg skriver til dig er, at jeg har modtaget
op med et hyl. Du påstod, du var en transsylvansk ulv, syede den på, mens jeg bollede dig smertefri? Det var
hund). Vi deler hinandens selskab hver fredag. Com- en kuffert fra en dame ved navn Xenia Thomsen. En
halvt menneske, halvt ulv. Jeg lappede det i mig som tider, Gabriel. En slags nærdøds-samba.
putere kan meget i dag. På sin vis har jeg altid vidst, du blå kuffert med gule lommer. Jeg har ikke for vane at
mælk. Levede om natten, sov om dagen. Glasset med Det er så underligt med dig. Du ankom altid anderledes.
var der. Men det var alligevel et chok at se, hvor lig vi er efterlade kufferter hos fremmede mennesker. Har en-
tis holdt jeg mindre af. Men da du hev tøjet af, forstod Engang er jeg sikker på, du var udstyret med en an-
hinanden - af udseende. Og dog. Jeg ved, vi er forskelgang mistet en bluse i toget. Det var et tab, som jeg
jeg, hvorfor vi var skabt for hinanden. Da du kneppede dens ansigt. Jeg så dig gennem dørspionen. Ville ikke
lige. Dit liv har været flamboyant. Du skulle være meget
ikke havde det godt med. De ting, jeg ejer, skal helst be-
mig fuld af sorte huller og forsvandt i sexede tidsdi- lukke dig ind. Alligevel var det jo dig. De sære, sære
Nye bekendelser
Nye bekendelser