03Anmeldelse - Blog

Nye bekendelser
Arenamodernismens
aktivering
af parateksten
Eksemplificeret ved Jens Smærup Sørensens Byggeri (1975)
Af Anders Juhl Rasmussen
Paratekst betegner al skrift, der omgiver
et litterært værk. Forenklet sagt
er det forfatteren, der taler i parateksten,
mens det er fortælleren, der taler
i teksten. Og dén forskel blev udnyttet
til fulde af forfatterne ved forlaget Arena,
hvor romaneksperimenterne ikke
stoppede ved titelbladet.
kender jeg ingen eksempler på, at forlagets daglige
duction à l’architexte fra 1979, men her med et helt relationer som intertekstualitet, hypertekstualitet,
leder K.E. Hermann har dikteret ændringer i nogen af
andet indhold, nemlig i betydningen relationer mellem metatekstualitet og arketekstualitet. Intertekstualitet
forfatternes manuskripter. Arena var forlaget, der stod
en tekst og en anden, tidligere tekst. Genette var den- afgrænses snævert til direkte påviselige relationer
til tjeneste, så længe forfatteren holdt en høj kunstgang
optaget af at undersøge alle de relationer, som mellem en tekst og en anden tidligere tekst i form af
nerisk standard. Forfattere af ringe kvalitet og store
transcenderer teksten og sætter den i et betydnings- citat og allusion. Dette felt er allerede behandlet teo-
salgstal var forment adgang. Det er næsten overflødigt
bærende forhold til litteraturen og den litterære instiretisk af især den franske litteraturvidenskab, hvorfor
at bemærke, at forlaget på grund af denne ensidige
tution. Den paratekstuelle relation mellem den imma- Genette heller ikke har vist det nogen større interesse.
vægtning af kunstneriske interesser igennem hele
nente tekst og bogens titel, undertitel, forfatternavn, Hypertekstualitet er derimod Genettes eget begreb
dets mere end trediveårige levetid kæmpede med en
forlagsnavn m.m. er blot én ud af fem transtekstuelle for den relation mellem to tekster, der angår enten
dårlig økonomi. Til gengæld øger det naturligvis den lit-
relationer.
imitation eller transformation af tekstlige størrelser
Forlaget Arena med efternavnet Forfatternes forlag
eksisterede fra 1953 til 1988. Ganske vist er der i dag
terære analyses interesse for ikke blot tekstens, men
hele bogens samlede udsagn.
Genette bestemmer de øvrige fire transtekstuelle som stil, narration og komposition. Den hypertekst,
62
en række gode folk, som forsøger at videreføre forlagets
politik, men det er en anden historie. Forlaget Arena
definerede sig fra begyndelsen i bevidst modsætning
til den kommercielle forlagsverden. I vedtægterne blev
det understreget, at man ene og alene ville tage hensyn
til værkernes litterære og kulturelle værdi. Forlaget
havde til formål at udgive ny dansk litteratur og særligt
debutanter samt oversættelser af vigtig udenlandsk litteratur
uden nogensinde at tage hensyn til markedets
efterspørgsel. Efterspørgslen hos forlagets redaktionsgruppe,
som bestod af en håndfuld forfattere, var det
eneste, man rettede sig efter. På den måde levede forlaget
op til sit efternavn.
Arenas økonomiske stabilitet skulle sikres i kraft af en
abonnementsordning efter forbillede fra 1700-tallets
prænumerationer. Ordningen eksisterede fra oprettelsen
i 1953 til 1982, hvor et samarbejde med Gyldendal
indledtes. Abonnementsordningen fungerede
sådan, at man med et års abonnement modtog alle
sæsonens cirka ti bøger til halv pris. Et heldigt resultat
af denne forlagsprofil er en lang række udgivelser, hvor
forfatteren næsten egenhændigt kunne forme bogens
paratekster efter kunstneriske interesser. Tilsvarende
Parateksten som begreb
Paratekst er et begreb, som har vundet vid udbredelse i
analyser af litteratur de senere år inden for såvel dansk
som international forskning. Begrebet er mærkeligt
nok væsentligt yngre end det begreb om teksten, det
uundgåeligt relaterer sig til. Den begrebsmæssige
forsinkelse skyldes ikke, at paratekster som empirisk
fænomen er af nyere dato. Så længe, der har eksisteret
tekster, har der eksisteret paratekster; man kan
slet ikke tænke sig en længere tekst uden paratekster,
mens det omvendte forekommer i de tilfælde, hvor for
eksempel en tekst er gået tabt, og kun titlen er overleveret.
Mens den moderne litteraturvidenskab har
teoretiseret over tekstens status og funktion, en genre,
som går helt tilbage til Platon og Aristoteles, er selve
tekstens publikationsform, og de tekstuelle elementer,
der knytter sig hertil, blevet forbigået.
Først i Palimpsests fra 1982 navngav Gérard Genette
relationen mellem en tekst og de øvrige tekstelementer,
der omgiver den i bogen og præsenterer den
for offentligheden, som paratekstualitet. Ganske vist
optræder dette begreb allerede i slutningen af Intro-
Skildpaddepust. Arenas grundlægger K.E. Hermann med venner. Foto: Hald Hovedgaard
63
Nye bekendelser