03Anmeldelse - Blog

Anmeldelse
»Jeg beklager mit vægelsind, / da det virkelig gjaldt, /
og dog fortryder jeg intet! Ethvert valg / præsenterer
det bestående, / men optegner samtidig (med løs
hånd) / et omrids af det fravalgte. (…)«
Det overstregede repræsenterer den fravalgte formulerings
kakofoniske medstemme og giver et aspekt til
digtningen, der ellers er vanskeligt at opnå. På sin vis
lykkes det dermed jeget at standse tiden, da flere forskellige
og modsatrettede (sproglige) handlinger optræder
i ligestillende parallelforløb, og derfor handler
voice-overen naturligvis også om sproget selv. Det censurerede
eller fraredigerede optræder som en hæsthviskende
andenstemme, der afbryder sig selv gang på
gang og i mine øjne gør stykket oplagt til kakofonisk
oplæsning.
Bombaygryde
Jeg var storfan af Gud taler ud, Jens Blendstrups hidtil
største succes som forfatter, og jeg har læst den tre
gange, siden den udkom i 2004. Hovedpersonen i dén
roman er, som titlen antyder, Gud. Men altså ikke Gud
som i GUD, men Gud som i Jens Blendstrups far, Uffe
Blendstrup. Han er også med i Bombaygryde, her blot
i forkortet udgave som Uff, og også denne gang er det
ham, der sætter skred i tingene. Efter at have slået sin
søn, Leif, i Matador, bestemmer han, at sønnen skal tilbringe
det næste år som rekrut i Bornholms Værn. Det
sker på de første to sider og er skildret med den dér
helt særlige Blendstrupske humor, som blandt andet
kommer til udtryk i den måde, Uffe Blendstrup, her
Uff Balleby, taler i romanen: ”Thi kendes for ret. At afgå
med første rutefærge mod ø-gruppe kaldet Bornholm.
At henslæbe 12-16 måneder på omtalte klippeø under
indflydelse af ilt, march og mandsmod!”.
Og så kan romanen sådan set tage sin egentlige begyndelse.
Over de næste 230 sider følger vi Leifs op- og
nedture som soldat på Bornholm med appetitvækkende
tilbageblik til Leifs opvækst i Risskov. Hvor Jens
Blendstrup også voksede op – med masser af underlige
brødre, en dominerende far, hunden Schenko og
en nervøs, svensk mor. Præcis som i romanen. Af gode
grunde ved jeg ikke, hvor meget i romanen der er sket i
virkeligheden, og hvor meget der er fiktion. Men mit gæt
er, at en hel del er sket, som det står skrevet.
Beretninger om et jordskælv
På Bornholm prøver Leif at blive en rigtig, moden mand,
Som litteratur er “Beretninger om et jordskælv” hverken
så han kan blive sergent. Så han træner med vægte og
velskrevet eller originalt, men er i sin readymade-natur
forsøger at fedte sig ind hos en af sine overordnede.
også kun bearbejdet og ikke skrevet af Smith, og kun en
Han får også en kæreste med det formål at blive moden
enkelt sætning skiller sig i mine øjne ud, nemlig denne:
lidt hurtigere. Det kærlighedsforhold er sjovt at læse om
”Jeg kunne fortælle, at jeg havde følt eller hørt, at døren
og byder på flere passager, jeg læste to og tre gange,
ind til mit soveværelse blev åbnet”,
Jens Blendstrup: Bombaygryde (2010)
fordi de var så sprogligt veloplagte. Som for eksempel
men fortælle det gør jeget jo så underforstået ikke, og
Samleren
Leifs brev til den udkårne:
på den måde lykkes det skriften at fortsætte det us-
239 sider
”Kære Skatty, hvad så, vil du komme sammen eller
agte sagte. Jordskælvet kan dermed anses som det
299,95 kr
hvad? Jeg ved godt, jeg ikke har villet det i den grad før,
standsede øjebliks effekt på den fysiske verden, der
ISBN: 9788763813808
men det vil jeg meget, meget gerne nu. Vi bør også tale
bogstaveligt talt rystes i sin grundvold.
med din mor om sagen. PS. Du har søde øjne, når du
De næste 5000 dage er ekstremt velskrevet, den indeholder
både filosofiske og teoretiske pointer og overvejelser,
samtidig med at den er et ømt portræt af et jeg,
der ikke helt kan få hold på sin virkelighed. Der er imidlertid
netop ikke tale om “et forløb”, som bagflappen
100
ellers postulerer, da en gennemløbende tematik netop
er forsøget på at standse tiden, ikke at skabe et forløb.
De næste 5000 dage har potentiale til både at blive
gennemanalyseret og bare nydt, men i mine øjne har
Jens Blendstups nye selvbiografiske
roman Bombaygryde
er lidt rigeligt ujævn, men den
lader til at være det, fordi det
var sådan, det skete i virkeligheden
bliver overrasket”.
Men Bombaygryde handler ikke om at blive voksen,
eller om soldaterkammeratskab, eller om Leifs
mærkelige far, men lidt om det hele på en gang og på
sådan en helt vildt ujævn og uforløst måde. Men sådan
har det sikkert været i virkeligheden, og det er måske
det, der er problemet. Spændingskurven i det virkelige
101
liv er bare sjældent særlig spændende. I Gud taler ud
var der en udvikling. Og så var det bare sjovere at følge
Gud, end det er at følge Leif i Bombaygryde. Men under-
bogen også risiko for at fremstå som formøvelser. Eksempelvis
er det svært ikke at tænke ”Alle døre åbne”
Af Jonas Kleinschmidt
vejs i romanen trækker man da på smilebåndet. Og der
er flere rørende passager. Det er ikke det. Og scenen,
som en stileøvelse fra Forfatterskolens årgang 2007-
hvor Blendstrup beskriver en skæbnesvanger bilu-
2009, da Sigurd Buch Kristensen har skrevet den
lykke, er helt fænomenal intens. Så spildt læsning er
samme øvelse til Kronstorks Antologi 2010, og på sin
der langt fra tale om. Men det er alligevel svært at se,
vis giver det Smiths eminente skriveegenskaber en
hvad vi egentlig skal med en hel roman om en ikke syn-
unødig og uretfærdig forklejnende dimension. Det skal
derligt interessant hovedperson og hans ikke synder-
dog ikke hindre mig i at læse den igen.
ligt interessante tid som soldat på Bornholm. Måske en
novelle havde været nok.
Anna Møller (f. 1984) blev sommeren 2010 cand.mag. i
Dansk og Filosofi med et speciale om Søren Ulrik Thomsens
forfatterskab. Hun er desuden redaktør på Reception
og freelance-journalist for Universitetsavisen og
diverse musik- og litteraturmagasiner.
Jonas Beider Kleinschmidt er født 1982, cand. mag
i Dansk og Kulturformidling og musikanmelder for
Soundvenue.
Anmeldelse