03Anmeldelse - Blog

Af Anna Møller
Den vil meget, Amalie Smiths debutbog. Ifølge bagside-
handlingens enhed. Vi er både i køkkenet og på taget.” Jeget ønsker at standse tiden, så forelskelsens øjebteksten
er der tale om “et forløb i seks dele, som træk-
Erindringsfordoblingen betegner et forskudt deja-vu lik kan gentages eller under alle omstændigheder ikke
ker på flere genrer: prosa, digt, optegnelse, manuskript,
og vedrører både skrifttematik og en optagelse af øn- kan mistes, og det udløser en diskussion af en rent
erindring, voice-over, performance og readymade”,
sket om at forstå sig selv og forstå noget umiddelbart videnskabelig tilgang til det at standse lyset og til at
men det kan være svært at få et samlet billede af forlø-
uforståeligt. Eller hvis ikke forstå det, så i det mindste standse eller mangedoble tiden.
bet, og som sådan er den også nemmere at gå til gen-
sætte ord på det. Samtidig er der den her dobbelteknem
nedslag i bogens enkelte dele. De næste 5000
sistens eller sameksistens af tider og begivenheder, Stalkerprotokol
dage består nemlig af seks dele, der hver især leger
der fortsætter senere i bogen. Her betegner overstreg- “Stalkerprotokol” er, udover en god titel til et underafs-
med genrer, så lad os starte fra en ende af:
ningerne de ting, der netop ikke siges – eller måske nit, en blanding af en række stillbilleder fra en perfor-
siges – og dermed eksisterer simultant med det nedmance fra 2006, hvor Smith tilsyneladende spiser en
Vestkysten genfortalt
skrevne.
buket påskeliljer, et opslag om ”Narcissus pseudonar-
Smith åbner med grynede billeder fra en kyststrækning.
I tredje del af ”Att.a” afslutter Smith næsten rablende cissus” – dvs. påskeliljen – og private optegnelser fra
Dels er der tale om en illustration af ’kystfodring’, dvs.
humoristisk efter at have filosoferet og erindret:
en sommer og en række sommerforelskelser. Tonen er
af en proces, der transporterer sand fra havbunden ind
“Jeg sidder i arbejdsværelset. Jeg printer. Papiret er anderledes ung, konkret og beruset end i ”Søgeresul-
til stranden i håb om at stoppe en udvikling, og dels et
varmt. Jeg lægger det mod lårene, fordi jeg fryser, og tater” og desuden langt mere personlig:
utydeligt billede fra en sandstrand med mennesker
jeg forestiller mig, det er noget fattige mennesker gør, “Jeg tæller mine penge på toilettets gulv. Vasken sejler.
og et sommerhus. På samme vis står prosaen stille og
men jeg glemmer, at fattige mennesker ikke har en Køen vokser. Jeg bliver forfulgt! Modtager beskeder fra
betegner i højere grad et stillbillede af jegets sommer-
printer. (…). Du forsikrer mig om, at jeg aldrig har sagt fyren i juni. Sender dem videre til ham i august. Tiden er
minder end en egentlig fortælling. Tekstens langsom-
noget lignende.”
porøs: Jeg folder den sammen og kan se igennem den.
melige beskrivelser synes at stå stille, ligesom det, den
Kaster op og vasker hænder igen. Jeg kan undvære.
betegner, ikke ændrer sig.
Søgeresultater
Jeg har alt. Halvandet kilo i overskud og noget at bruge
“Kystfodringen har sat erosionen i stå. Den fastholder
I et af bogens bedste afsnit møder vi et forelsket jeg, en sommer på. Jeg vil gerne være stærk. Smuk bliver
98
landskabet med en modsatrettet bevægelse. En stadig
genfortælling af egnen, som den så ud i min barndom
der i stigende grad er fascineret af faktuelle oplysningers
rationelle natur. Bevægelsen fra det erotiske
jeg ikke.”
99
i 80’erne. (…) Hvis staten ikke havde fodret kysten,
møde mellem jeget og duet til en videnskabelig verden Jeg har diskuteret De næste 5000 dage med en af
havde stranden og klitterne i dag ligget 40 meter læn-
er derfor en naturlig bevægelse fra det konkrete mod mine medskribenter på Reception, og han udbrød un-
Amalie Smith: De næste 5000 dage (2010)
Gyldendal
92 sider
149,95 kr
ISBN: 9788702094299
gere inde. Jeg regner ud, at huset ville være faldet i havet
det år, jeg fyldte 16.”
Ideen om at standse tiden er en generel tematik gennem
bogen, og Smith leger med tanken på vidt forskellige
planer, som i det følgende, hvor et jeg og et du
forsøger at fastholde en fælles virkelighed.
det abstrakte. Mødet beskrives med en helt unik ømhed,
hvor jeget fastholder en slags forelskelsens hvidhed
inden bag øjnene, når de lukkes, og det vedvarende
lys fortsættes i det naturvidenskabelige stykke:
“Jeg drømmer om at standse lyset ved hjælp af en
maskine som den, der står på Lene Haus laboratorium i
Cambridge, Massachusetts.”
der diskussionen spontant: “Jamen handler den ikke
bare om forelskelse?”, og det gør bogen jo på sin vis.
I “Stalkerprotokol” sammenholdes de letforståelige optegnelser
med de umiddelbart svært forståelige performance
stills, og det giver den tematiske opholden sig
ved sommerforelskelser et utilgængeligt udtryk.
Att. a
Dermed fører forelskelsens møde direkte fra et ønske Alle døre åbne
Centralt for de private erindringer ”Att. a” er netop det,
om at standse og vedholde øjeblikket og lyset over til Et af bogens bedste afsnit er voiceover-digtene i ”Alle
som Smith kalder ‘erindringsfordobling’. Denne sker
en bevægelse direkte ind i det laboratorium, der om- døre åbne”, der også delvist er optrykt i Forlaget Kron-
gennem ophævelse af gængs tidsopfattelse via sprotales.storks
Antologi 2010. I dette afsnit tematiseres det amgets
modsatrettede påstande:
»00:00 Lene Hau er alene i Hau Lab. Hun har i løbet af bivalente i at ville sige noget, men ikke gøre det. Og så
“Der er nutid, som både indeholder fortid og fremtid.
aftenen standset en bunke lysstråler ved at sænke de- alligevel sige det i en overstreget bemærkning. Smith
(…). Jeg må opgive at holde mig til tidens, stedets og
res hastighed i et Bose-Einstein-kondensat (..).«
selv skriver mere præcist:
Anmeldelse
Forelskelse i
abstrakte
former
Vesterhav, forelsker, fortid
og fremtid forenes i Amalie
Smiths fine debut, der både
indeholder ready-mades,
voice-over litteratur og performance-kunst.
Anmeldelse