03Anmeldelse - Blog

Nye bekendelser
GENKENDELIGHEDER
- om Nikolaj Zeuthens Oliebål
I Oliebål er hver dag en forbrugsfest,
og livet noget man
skal leve op til. Indtil Nikolai
Zeuthen begynder at mærke
jorden at brænde under sig.
I Nikolaj Zeuthens Oliebål er det hverdagen, der domi-
kaskader af ord! Det starter umærkeligt i digtet ”tid til Er dette så privat eller er det (også) alment? Skriver
nerer. Det genkendelige, det trivielle fastholdt af én,
forandringsvision”, hvor isolerede referencer til virke- Zeuthen sig restløst ind i en fortsættelse af bekend-
der bare er der og registrerer, til tider afmægtigt, andre
ligheden – ”banklånene”, fx, ”bekymringen”, ”andelsleelseslitteraturen? gange med en desperat trang til at ryste op i omgivjligheden”
eller ”samlejet” – skyder sig ind over hinan- Zeuthen ved det godt, han kommer indvendingen i
elserne og få dem til at krakelere. ”16 digte og et filmden
og får det genkendelige til at bryde sammen:
møde med selvironi. I digtet ”folk her” er vi til selskab
referat” lyder undertitlen, og omslagets foto er med til
med vennerne, alt er prisværdigt og glædeligt, i en grad
at signalere, hvad man kan vente sig: Der er Nikolaj selv
klatmaleriet ser sådan ud
så det ikke er til at bære –
og hans kone, der er de to børn, og alle er de inde i et
og foræres til den treårige
køkken, skriften er malet med løs hånd hen over dette
om en gave:
hvor er det glædeligt
af Hans Henrik Møller
udsnit af virkelighed.
Er dette så kun en fremstilling af noget privat, eller er
klapvognen der danser
på trappen
som folk her gør også de nære relationer til en del af projektet
det også personligt? Rummer fremstillingen af Nikolajs
fejlkøbet af en lejlighed
og projektet til noget nært og privat (p.32).
verden også et alment træk der kan interessere andre?
med død i væggene
Det bærende strukturprincip i bogen er situationen. Vi
igangsætning og uundgåeligt skifte:
Ikke kun privat, med andre ord, men en ironisk udle-
er med fædrene i gården til grillfest, vi er med mødrene
tid til forandring (p.23).
vering af de nære omgivelser, der også indbefatter
på tapasbar og med vennerne i biografen, altid i af-
den, der taler. Det er Nikolajs verden, der er på banen,
grænsede sfærer og cirkler uden kerne, hvor ingen kan
Så er det, at også olien bliver indført i billedet, ”et vildt men kun for så vidt, som den også er typisk og almen:
berøre hinanden, men er dømt til at forblive adskilt, ”og
og ustyrligt brandsår, et ukendt dyr i sjælen” (p.34), og En identitetskrise i en tidlig alder, en fobi over for det,
sådan kan vi altså sige, at det kan beskrives som nogle
når først dén er kommet til, og det hele alligevel skal der samler sig omkring én og lukker én inde – men
cirkler, hvis du forstår? Løgeksamen!” (p.18).
brændes af, er der ikke langt til den fluxus, som Zeu- også en insisteren på skriften og udtrykket som en
Det er tilfældigheden, der styrer. Livet er tvangshanthen
i anden sammenhæng har arbejdet med: Alle ned vilje til at finde en udvej.
dling og kliché. Mange af digtene har en opremsende
karakter, der gør de fremstillede situationer helt
i Fakta nu og købe ind,
Alle ind i raketten. Og VROUM VROUM.
fastlåste, sådan som det også sker for mødrene, når de
alle tænde for fakta nu
mødes på tapasbar:
alle ind i faktaraketten denne formiddag
74 alle ind i raketten
75
også mødrene er kørt op, skingert pjat den ene
og VROUM VROUM
også mødrene med et glas til i orden fredag
også mødrene den ene og det gad jeg sgu ikke
også mødrene og det vigtige i at kunne sige fra
VROOOOOOUUUUUUUM (p.45).
også mødrene og simpelthen
I sidste ende forbliver det dog ved tanken. Zeuthen kan
også mødrene og ikke på vilkår (p.9).
sende en hilsen til fluxus, sådan som han kan sende
én til M.C. Einar i ”fars sande standpunkt” (”far ved at
Det er casual, det er urban life, det er hverdagslivet
det hele går ad helvede til / far ved at hele lortet er et
som en gentagen, idiosynkratisk handling: Det er her,
oliebål”), men raketten får aldrig liftoff. Vi forbliver i
vi bliver bekræftet, det er her, vi er, men bekræftelsen
genkendeligheden, i tryghedens fængsel, kun i skrift-
af os selv lægger sig også som et låg over virkeligheden
en synes der at være en mulighed for at overleve, hvor Hans Henrik Møller (f. 1956) er mag.art. i nordisk lit-
og forhindrer al udgang.
kortvarig og illusorisk den end måtte være.
teratur, lektor ved Blaagårds Seminarium og forfatter,
Ikke noget under, da, at denne repetitive, tvangsmæs-
Verden som et filmmanuskript, sådan som den sidste senest til bornholmerromanen Burgundia (Hovedland,
sige omgang med isolerede virkelighedssituationer
tekst lægger op til: Personerne som afmægtige statis- 2010). Han har desuden undervist en ung Nikolaj Zeu-
kan afstedkomme en trang til verdensbrand og oprør.
ter i instruktørens hånd, klippeteknikken som en brat then i faget litterær analyse, da denne studerede Dan-
Bryd trygheden ned, lad den implodere og gå under i
isolering af de enkelte scener.
sk på Københavns Universitet.
Nye bekendelser