03Anmeldelse - Blog

voiceoveren til sine egne film har stemmen hægtet
sig fast i den smalle befolkning, og gennem sit arbejde
som kommentator af Tour de France har også den brede
af slagsen taget den til sig. Ligesom Leths person
ingen nytte bidrager med. På næste skæring “Alene
Ikke Ensom” hylder han alene-heden og hævder, at han
sjældent er ensom og ikke har brug for at fylde dagen
op med noget specielt (“der er ingen arbejdssedler, der
Vi sidder bare her: Ikke Euforisk (2010)
Mikael Simpson/Jørgen Leth/Frithjof Toksvig
A:larm Music
er hans stemme selvhøjtidelig, humoristisk uden at
skal krydses af, det er der altså ikke”). Det passer lige-
være selvironisk, engageret og desuden: umiddelbart
som ikke sammen - alligevel stoler vi på Leth.
æstetisk. Jeg har flere gange hørt det sagt, at Jørgen
Dette skyldes måske, at lytteren oplever en sam-
Leth kunne lyde interessant, selvom han læste op af
hørighed med Jørgen Leth, en umiddelbart æstetisk
telefonbogen. Dette udsagn knytter sig måske til en let-
oplevelse, når han fortæller om sine private oplevtere
enkel forestilling om, at Jørgen Leth lyder som en
elser og syn på livet. Der er nemlig hverken tale om
digter (og at en digter skal have en specielt digterisk
audiopoesi eller regulære numre, idet teksten ikke er
stemmeføring) - men omvendt kan man også sige, at
en tekst - den er tale. Derfor forekommer Jørgen Leth
der da må være et eller andet ved Leths stemme, siden
tættere på. Hans person bliver ikke reflekteret gennem
den fremkalder disse associationer. Manden taler med
en tekst, som han læser op eller synger (som det al-
For et par uger siden kørte jeg rundt lidt syd for Århus en stor autoritet.
mindeligvis forekommer i musik), og derved mister
i min mors gamle Peugeot 206, der vist nok snart skal
den sin egenskab af reproducerbarhed (vi skal her ikke
skiftes ud. Nu må vi se. I hvert fald var det en dejlig tur, Autoriteten er også i højsædet på det album, som Leth
fokusere på det faktum, at albummet jo netop er repro-
96 jeg skulle hente min kæreste ved stationen, vejret var
flot, og jeg hørte P2 som jeg altid gør, når jeg kører en
netop har udgivet sammen med Mikael Simpson og
Frithjof Toksvig - det andet i det projekt, de har navngiducerbart
og er produceret i mange eksemplarer, men
det, at vi forestiller os Jørgen Leth tale “i kød og blod”
men med sangeren, men i den indledende del er der 97
ingen fortæller, der er kun Kris Kristofferson. Således
tur i min mors bil. Den her dag faldt jeg over et program, vet “Vi sidder bare her”. Denne plade, Ikke euforisk, er
og at denne situation, dette øjeblik, er unikt). Vi lærer forekommer det.
som Mikael Bertelsen var vært for, og hvor klipperen en samling optagelser af samtaler med Jørgen Leth af-
ikke Jørgen Leth at kende gennem et medie, men er i
(hans navn har jeg glemt) på Jørgen Leths nyeste film spillet henover en gang lettere ligegyldig halvelektrisk
en direkte situation med ham. Sådan forekommer det Talen ligger umiddelbart tættere på menneskets hjerte
Det erotiske menneske var gæst. Bertelsen og klip- jazz, nøjagtig som tilfældet var på projektets første ud-
os i hvert fald.
end skriften. Derfor kan Jørgen Leth slippe af sted med
peren sad så og snakkede om mere løst end fast, og da givelse, Vi sidder bare her. At den nyligt udgivne opføl-
Et andet eksempel på dette finder vi på Kris Kristof- at halvvrøvle sig igennem 13 numre på Ikke euforisk,
jeg næsten var fremme ved stationen og min kæreste, ger så er væsentligt ringere, skal det ikke handle om nu.
fersons selvbetitlede album fra 1970. Pladens andet uden at det bliver et trist bekendtskab. Den var ikke
faldt den så: klippermanden lavede en imitation af Jør- Mere interessant er det nemlig, hvorfor vi i så høj grad
nummer “To Beat The Devil” indledes med en fortælling gået på skrift, men det skal den heller ikke, det æstegen
Leths stemme.
fatter sympati for stemmen og manden bag.
om, hvordan Kristofferson blev reddet af en mand og tiske kan godt klare at være knyttet til det umiddelbare.
Der findes nok ikke den humaniorastuderende i Dan- Der bliver nemlig umiddelbart skabt en tiltro til Jørgen
hans tekster: “And I’d like to dedicate this to John and “Der skal noget liv til”, siger Jørgen Leth, og så længe
mark, som ikke har blot én i sin vennekreds, der en- Leth, når han bare sidder der og fortæller om sine op-
June, who helped to show me how to beat the devil”, det er til stede, lytter man ikke forgæves.
gang imellem falder for denne letkøbte, ironiske referlevelser og sin indstilling til disse. Ofte er det temmelig
afsluttes fortællingen, hvorefter den egentlige sang
ence. Jørgen Leth-imitationen er blevet noget, som alle banale hændelser, der bliver fortalt, men man lytter al-
begynder. Og selvom Kristofferson nærmere taler end
kender. Hvorfor? Fordi Jørgen Leth, og specielt Leths ligevel. Jørgen vrøvler, mener et, mener noget andet,
synger sig gennem sangen, er man ikke i tvivl om, at
stemme, er en, vi alle kender.
alligevel tror man på ham. På nummeret “Ikke euforisk”
der er en forskel mellem den indledende tak til Johnny Christoffer Basse Eriksen (f. 1989) er stud.mag. i
Jørgen Leths person er knyttet bemærkelsesvær- konstaterer han, at han er deprimeret 300 dage om
Cash og June Carter og så den efterfølgende sang. I idéhistorie ved Aarhus Universitet og er desuden tilkdigt
tæt sammen med hans stemme. Som auteur- året, hvordan det hele ikke nytter noget, hvordan han
anden del sammenfalder fortælleren måske nok sam- nyttet som skribent på musiksitet Undertoner.dk.
Anmeldelse
Umiddelbart
æstetisk
Af Christoffer Basse Eriksen
Ovenpå lidt ligegyldig
halvelektrisk jazz ligger en
distinkt og melodisk stemme.
Den fortæller om at nyde at
være alene og om at være
deprimeret omtrent 300 dage
om året. Og hvem vil ikke høre
om det, så længe det er Jørgen
Leth, der udtaler ordene?
Anmeldelse