03Anmeldelse - Blog

lighed. Beskrivelsen af hypermobilitet i lufthavne og bæredygtighed uden at undergrave det. Krydsklipnin-
rum. Romanen beskriver således en mellemverden, 2010 og udkommer senere i 2010 på dansk.
universets tilsyneladende langsomme bevægelser gen er et migrationsperspektiv, der fremskriver et inte-
en mellemtilstand i et sprog, der både rummer iden- [3] (Hoydal 2001: 66f)
fremstår som hjemlighedens urofyldte bagside.
greret perspektiv på en global baggrund: ”[…] migratifikationspunkter
og flydende mangfoldighed.[19] [4] (Hoydal 2001: 66f)
Fortælleren fremstiller hjemligheden som en åben tion provides the grip that can hold the diverse parts
Hermed fremhæver han, at han selv ikke kun krydser [5] (Hoydal 2001: 57f)
struktur med plads til en moderne eksistentiel bevid- together in a hopefully meaningful and prolific pattern”
grænser, men at grænserne også går tværs igennem [6] (Hoydal 2001: 58f)
sthed om forandring og dynamik. Ustabilitet og bevæ- (Frank 2008: 12).
ham: “People are passing borders, but borders are also [7] (Kjærstad 2007: 470)
gelse indgår i hjemfølelsens kerne. Romanen bliver Romanen udfordrer modernismens brudfokusering og
passing people”.[20] Fortælleren forholder sig således [8] (Kjærstad 2007: 472)
imidlertid ikke hængende i negationen i form af en kontradiktoriske modsætningskonstruktioner inden
ikke passivt til den fragmenterende mobilitet, men dy- [9] (ibid.: 471)
afsløring af mening, blot som futilt menneskeværk. for feltet migrationsstudier, der studerer global bevnamiserer
i forvejen kendte punkter.
[10] (ibid.: 471)
Pointen er netop en undren over, at mennesket selv ægelighed, herunder også i litteraturen. Edward Said
Bevægeligheden er det meningsbærende element, [11] Jeg vil fremhæve to analyser med en specifik vinkel på
er i stand til at skabe mening og ikke en reducerende forbinder migration med et kernemodernistisk træk
men det er ikke en bevægelighed, der gør alt tyndt- Stjernerne over Andes. Malan Marnersdóttir analyserer roma-
afsløring af mening som trøst og hjemmet som tilflugt. som anti-narration: ”a particular sort of nomadic, miflydende,
for kultur og geografi udøver modstand og nens intertekstuelle og narratologiske aspekter i sin doktord-
Hjemligheden er et fikspunkt gennemtrængt af bevægratory, and anti-narrative energy”.[17] Min læsning af
skaber langsommere bevægelser end de rent transiisputats Hvør av øðrum (2000) og Ann-Kari Skarðhamar har
gelser. Således bølger romanen frem og tilbage mellem migration er derimod rettet mod konvergensen mellem
tagtige bevægelser i verdenstrafikken. Georummets skrevet artiklen “Navels, Nests and a Glowing Darkness: An
fremmedhed og fortrolighed. Hjemlighedsfølelsen får geografiske identifikationspunkter og den hypermo-
grundlæggende virkning, siger Paul Ricoeur, er en Interpretation of Under Southers Stars”, der fokuserer på ro-
det sidste ord: ikke som en beskyttet, selvberoende bile verden. Færøerne og Sydamerika fremstilles som
langsom oscillation (Ricoeur 2004: 153).[21] Global manens symbolik med særligt henblik på motiver som navle,
størrelse, men som en udfordret størrelse. Hjem- punkter, der gør fortællingen mulig. Også distinktionen
bevægelighed har i sig selv ikke noget kulturelt tyn- rede, det røde mørke, græs, djævlerokke.
ligheden er en måde at bebo og beskytte verden på, mellem rejselitteratur og migrationslitteratur er probgdepunkt.
Her fordufter det lokale i det globale. Hoydal [12] Den målrettede krydsklipning mellem to verdener er
men med sansernes åbenhed, med den kritiske bevilematisk i forhold til Stjernerne over Andes. I Migrancy,
gør op med tom bevægelighed til fordel for en bevæge- forbundet med en streng informationsøkonomi, som ikke
dsthed i behold og ikke mindst med bevidstheden om Culture, Identity skelner Ian Chambers mellem rejser
lighed med hele fortællerens ballast ombord fra to berøres i denne artikel.
altings vilkårlighed som en tyngende og dog dyna- og migration og indirekte mellem rejselitteratur og mi-
kulturer. Bevægeligheden underminerer således ikke, [13] (Frank 2008: 10)
miserende viden.
grationslitteratur. Ifølge Chambers involverer rejsen og
men fremhæver tværtimod stedets og hjemlighedens [14] Romanen er den genre, der har flest migratoriske el-
rejseromanen bevægelser mellem to stabile positioner
betydning og modsat. Oscillation og transformation ementer i sig og den genre, der mest ubesværet krydser na-
Springene fra den ene scene til den anden
med afgang og hjemkomst som velordnet ramme.
gør, at fikspunkterne og duopolerne på begge sider af tionale grænser (Frank 2008: 10).
Skal man foretage en fortolkningsmæssig vurdering Rejsen er således migration med en rejseplan, der
Atlanten får translokal, transnational og transatlantisk [15] (Andersen 2006: 13)
af springene fra den ene scene til den anden, sker forudsætter at man vender tilbage til udgangspunktet.
karakter. Der er tale om en rodfæstet kosmopolitan- [16] Manta er også betegnelsen på arten djævlerokker, der
de med en påfaldende lethed, og de demonstrerer, at Heroverfor sætter Chambers migrationens bevægelse,
isme dvs. et frugtbart spænd mellem fortællerens sted- kan være dødelige. Manta betyder således både liv og død og
fortælleren ikke blot er forankret, men også mobil i fo- hvor afgang og hjemkomst er omfattet af uvished og
bundne og kosmopolitiske erfaringer.
bliver dermed et fuldgyldigt udtryk for romanens modsætrankringen
og forankret i sin mobilitet. Der er en sære- hvor alle punkter er uforanderlige størrelser. Sidst-
Ved sin insisteren på stedet fremstår Stjernerne over ningsfyldte hjemlighedsproblematik.
gen tyngde over de hurtige klip. Friheden i fortællerens nævnte appellerer til en dvælen i sproget, i historier og
Andes som en opdatering af stedperspektivet i globali- [17] (Frank 2008: 8)
heftige rejseaktivitet mellem stederne og tiderne er identiteter, der er under konstant forandring. Migration
seringens tidsalder, og med sine erfaringer fra to steder [18] (Chambers 1995: 5)
dialektisk forbundet med, at han ligesom faderen bor er en evig transittilstand, hvor hjemkomst og fulden-
er Gunnar Hoydal med til at løfte færøsk litteratur ud af [19] Det er således en anden forestilling om en mellem-
og er forankret på Færøerne. Fortælleren er fysisk og delse af historien er umuliggjort.[18]
den lokale sammenhæng. Hjemlighedsforestillingen verden end den hos Gilles Deleuzes og Félix Guattaris, hvor
mentalt mobil og krydser alle de grænser han kan, Stjernerne over Andes opererer i kategoriernes sam-
etablerer komplekse sammenhænge i turbulensen fra fikserede positioner destabiliseres (Frank 2008: 19).
82
men med de transatlantiske forbindelser mellem Sydamerika
og Færøerne som et felt. Fortælleren bygmenbrud.
For det første peger dens ramme ind i rejselitteraturens
forestillinger om afgang og hjemkomst. Det
romanens mange rejser og to væsentlige steder. Med
stedpolygame romaner som Stjernerne over Andes
[20] (Frank 2008: 2)
[21] De eneste steder der omfattes af flygtighed er lufthavne
83
ger sin ‘verdenshistorie’ op over modsætninger, hvor fremgår tydeligt, idet de tre søskende har en rejseplan,
udsættes hjemstavnsmotivet for en senmoderne bev- og andre transitsteder, hvor dvælen er umulig. Dette er det
begge poler er positive: lethed og tyngde, hurtighed da de tager af sted. Men det er blot i den ydre ramme,
ægelighed, hvor fortælleren er henvist til at navigere Tim Cresswell kalder ”non-places”, som er ”sites marked by
og langsomhed, synlighed og usynlighed, enhed og at romanen forekommer som en velordnet rejsebevæ-
mellem det lokale, nationale, regionale og globale. Gen- their transcience – the preponderance of mobility” (Cress-
mangfoldighed. Man kunne – som Jan Kjærstad gør i gelse frem og tilbage. Skønt fortælleren er bosat på
nem rummets flerdimensionalitet og forskellige lag af well 2004: 45). Men ikke-stederne i Stjernerne over Andes
sin litterære feltteori – tilføje modsætningen mellem Færøerne, rejser han hjem, da han rejser ud, uanset
fortid og nutid fremstår romanen som et stykke kulturel er også mere end ikke-steder; de beskrives også negativt
kaos og orden. Ligesom i Kjærstads litterære feltteori fra hvilken side af Atlanten han letter. At Sydamerika i
globalisering.
som stedløse. Fortælleren afslører sig hermed som mere
kanaliserer fortælleren interaktion og bevægelse gen- forhold til den fortalte nutid figurerer som det tidligere
end en rejsende med et neutralt forhold til ikke-steder som
nem samspillet mellem modsætninger. Stjernerne over hjemsted og Færøerne som det nuværende, har i denne
lufthavne, motorveje og supermarkeder, men også som en
Andes placerer sig på den måde som stedbunden mod- sammenhæng sekundær betydning, fordi romanen
Noter
der har et tilhørsforhold til steder. Det svarer til det Lucy R.
ernistisk litteratur, hvor bevægelserne fungerer som en primært er en samtidighed af rejsernes og historiernes
[1] Da ansete forfattere som Fay Weldon anmelder eller Lippard kalder ”the geographical component of the psycho-
opløsning af selvberoende forestillinger om sted, men bevægelser.
skriver forord til ukendte eller hidtil oversete bøger som Gunlogical need to belong to somewhere, one antidote to a pre-
hvor romanen netop ikke bliver til en ren afprøvning Færøerne og Sydamerika fremstilles som sammennar
Hoydals Stjernerne over Andes, der er skrevet uden for vailing alienation” (Cresswell 2004: 49).
af “dissonansers bæredygtighed” (Rosiek 2009). Ifbragte verdener i bevægelse, men som fortsat fun-
centrum, udvirkes en ’prestigeoverføring’ (Casanova 2008:
ølge Jan Rosiek ytrer moderniseringen sig på denne gerer som punkter i en flydende verden i form af
89), der er blevet en konkurrenceparameter i den stadig mere
måde i det æstetiske felt, dvs. i modernismen. De kom- eksistentielle pejlepunkter, uforvekslelige kulturelle
intense kamp om opmærksomheden.
plekse stedforestillinger udfordrer meningsværdiens referencer og som et geografisk genkendeligt sanse-
[2] Havsins hjarta er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i
Nye bekendelser
Nye bekendelser