03Anmeldelse - Blog

Anmeldelse
meget. Det var lige på tungen at pillen men det var da
ogs månen, igen månen, men i Spanienportugal dvs
det samme – empiri HAPS empiri – SES!”
Halling Nielsen kværner afsted. Han har ofte et internationalt
politisk islæt i sine readymades, og det
uforståelige i fortællerens rablen står derfor netop som
pendant til det uforståelige i verden.
således:
“Sandheden ville ikke frem eller beroede på (præposition)
/ Ruinen genrejst / Kærligheden grunder sig ikke i
begivenheder, ellers lod / det sig gøre at diskutere den
/ (…) / I kærligheden ses oprindelsen til ideerne om
det gode / Tanken om kærligheden er ondskaben perifær.”
let vænne mig til hans rockstar-stil fra Yeahsuiten. Ørntoft
leger med mange ting ud over læseren, forbilleder
og skriften, han leger med fiktionalitetsbegrebet og
med muligheden for at kunne konstruere virkeligheder
gennem skriften. Han skriver:
”Jeg citerer Marguerite / Duras i et køkken og du begynder
at græde / (…) / (…) Det passer sikkert ikke /
jeg har aldrig stået i et køkken og citeret Duras, men
/ det er ikke så vigtigt, det vigtige er at det kan være
sket. Jeg / er ikke bekendt med forskellen på et oplevet
og et uoplevet stof, for mig er begge domæner fiktionaliserede
og lige / værdifulde potentialer i en videre
udfoldelse”.
Overstregningens kakofoni
Hos andre af antologiens forfattere er det i højere grad
en fysisk kærlighed, der fungerer som udgangspunkt
Andre bidragydere, der er relevante at fremhæve, er for lyrikken, og dette især i Asta Olivia Nordenhofs sek-
Amalie Smith og Sigurd Buch Kristensen, der i de bedste
øjeblikke benytter sig af skrifttematik med oversuelle
og humoristiske kortprosatanker.
stregninger og dermed laver en slags indholdsmæssig Sex, fiction and rock’n’roll
fortætning. Det gør dem både oplagte til analyse og – i Hun leger med fortælleren, med læseren og med køns-
Smiths tilfælde – også til kakofonisk oplæsning. Da rollernes statiske form, hun er Asta Olivia Nordenhof
Forholdet mellem virkelighed og en fortalt virkelighed
Smiths bidrag er et uddrag fra De næste 5000 dage, og hendes overseksuelle, humoristiske og voldsomme
er flydende, og det grænseløse er et tema hos Ørntoft.
der anmeldes andetsteds i dette nummer af Recep- stil går utvivlsomt ind hos mangen et digterhjerte, læs
Lyrikkens jeg er som ”(…) en tennisbane uden linjer”,
tion, opholder jeg mig lidt ved Buch Kristensen og bare her:
og i det hele taget er der mere fokus på bevægelsens
lader hans fortættede, filosofiske og til tider næsten
øjeblikke end på at holde sig inden for linjerne. Der er
uforståelige lyrik fungere som model for overstregnin- “Forpulede netop forpulede stier. Jeg har kneppet den
da heller ikke meget, der kan stå i vejen for Ørntoft, og
gens oxymoronske kraft.
sti før. Jeg har kneppet den gul og blå og efterårsnu-
da slet ikke forbillederne.
Smith og Buch Kristensen benytter imidlertid ikke ancer. I sengen er duet pludselig ikke så meget til
106 overstregningen på samme vis. Mens den hos Smith blowjob, mere til nærvær, er du da sindssyg en seksuel
Det stritter!
107
fremstår som en dobbeltstemme, der taler i munden præference at ha.”
Der er stor kvalitetsmæssig forskel på bidragene i An-
på lyrikken, synes Buch Kristensen især optaget af
tologi 2010. Der er mange virkelig gode tekster, men
overstregningen i kraft af dens indvirkning på lyrik- Nordenhof besidder en enormt potent og rablende
desværre også enkelte, der falder helt igennem. Det
kens positionelle rumlighed. Med andre ord hæfter kraft, sproget strømmer i bølger ud fra siden og drejer
kunne være rigtig interessant, hvis de to forlæggere
Buch Kristensen sig ved tings fysiske placering over sig især om lyst, mænd, kvinder og køn. Det er lige ved
også ville forsøge sig med en definition af, hvad de
for hinanden og lader præpositioner udgå, så alt på sin at blive for meget, så man næsten har brug for en en-
trykte bidrag så vil, og om man med bidragene kan
vis smelter sammen. Dette eksempelvis i ”foto”:
kelt hvid side for lige at komme sig.
Forfatterportrætterne bagerst i antologien har forfat-
tegne omridset af en generation.
“bag de elektriske hegn eller under hegnet løber åen terne selv stået for, og den kreative frihed har udmun-
bag hvilket markerne breder sig før bygningen rejser det i så forskellige biografier som en mailadresse,
sig eller bygningen rejser sig og markerne flader ud før ingen oplysninger, en påstand om at en af forfatterne
åen bryder billedet eller hegnet følger horisonten (…)” fungerer som ghostwriter og så netop Nordenhofs “21
Buch Kristensen skriver sin verden frem gennem sproget,
og sprogets selvrefleksivitet fungerer - sammen
med ideen kærlighed - som en konstant i lyrikkens ontologiske
stillen spørgsmål. På første side hedder det
år gammel. Har grønne øjne”. Det er sgu virkelighed,
der vil noget.
En af samlingens absolut bedste er Theis Ørntoft, og
jeg har på fornemmelsen, at han bare bliver bedre og
bedre – eller også er det måske bare mig, der har skul-
Anna Møller (f. 1984) blev sommeren 2010 cand.mag.
i Dansk og Filosofi med et speciale om Søren Ulrik
Thomsens forfatterskab. Hun er desuden redaktør på
Reception og freelance-journalist for Universitetsavisen
og diverse musik- og litteraturmagasiner.
Anmeldelse