Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

De, uagtet dette,] uagtet han stundom ikke behandlede Dem med Delicatesse,
dog var saa ærbødig mod ham. Ak, Amalie, min Elskede, jeg haaber han ikke
vilde have imod en Forbindelse mellem os, naar De bare kunde gjengjelde min
Følelse, og naar Vi saa fik et smukt Hjem og tog Olava eller en anden af de Smaa
til Os?; – han vilde ikke have noget herimod heller. O Amalie, bedste kjæreste!
lad mig sværme væk og bygge mine luftige Slotte indtil de enten forsvinde eller
De giver dem Virkelighed.
– Jeg afbrydes. Hurtigt ind da Lap, og saa Gud veed hvori jeg nu skal faae
den afsted. Nu har De 3 Breve med 2 Poster og 2, 3 i den ene Convolut. Ikke saa?
ellers er noget borte.
Levvel! Naar seer jeg Dem? Gid Deres Moder kom i Aften! Levvel, mildeste,
fagre Amalie og glem ikke
[Henr. W-]
P.S.
Naar De kommer, skal De see et smukt (saa haaber jeg) Digt til Dem.
Søndag den 15. juli kom hun hjem igien med dampskibet «Prinds Carl». Hver
morgen pleide han nu å ha blomster med til henne fra sin have i Grønlien. En dag
kom det et dikt isteden:
Fagre, hvor arm er din Elsker idag! Thi Han, som saa gjerne
med Diamanter og Guld din Dørtærskel vilde bestrøe,
ak! Han ejer idag
ei vante Bouqvet til dit Vindu.
Nelliken holder jomfruligen stolt sig lukt i sit Bæger.
Blomsten har seet din Mund; nu blegner den heller iskjul.
Ak, jeg ejer idag
ei vante Bouqvet til dit Vindu!
– – –
Fagre, dog ejer din Elsker en Blomst, hvis fyrige Flamme
evig som Stjernernes er: udødelig Kjærligheds Blomst.
converted by Web2PDFConvert.com