Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

tydelig i Erindringen saa gik jeg som i Drømme grædende, ved enhver Ting
sammenblanded sig Tanken om den bortfarne Engel. I denne sidste Deel af Ugen
har jeg først tænkt tydeligt over En Stund forinden hun døde. Omtrent en knap
1/2 Time forinden det var forbi, laae hun saa rolig og aandet saa let og jeg arme
Moder troede at hun var bedre og havde det bedste Haab da jeg haabede at naar
det højeste af Natten var over saa var hun redded; hendes Øjne vare aabne og
klare og straalede som Diamanter da Lyset faldt i det Øjeblik imod hende,
endskiøndt hun havde lyse klare Øjne – men ak da saae hun sidste gang i denne
Verden med Bevidsthed, thi kort før havde hun sagt «jeg kommer vist til at døe»
og Vedøe havde nylig trøstet mig med at det gjerne er det modsatte naar Syge
selv siger det. Strax efter begyndte Aandedrættet at blive tungere og snart stod
jeg ved mit knuste Haab!! Den Almægtige! lade mig aldrig leve saadan
skrækkelig Maj Maaned.
Naar Forældre elske de gjenstridige Børn, o! saa kunde man sikkert aldrig
nok elske de lydige, taalmodige gode af Hjerte og Gemyt. Derfor kan jeg ikke
bebreyde mig at have gjort mit Barn mindre godt end enhver Moder som et saa
uventet Slag rammer, men det korte unge Liv naar man vidste at man skulde
have denne Glæde saa kort, saa vilde man gjøre hver Dag til En Festdag en
Geburtsdag for dem. Men – hvorfor tale om dette vildfarende, dunkle Liv hvor
man med aabne og dog tilbundne Øjne gaar i et bundløst Hav af Sorger. Forsynet
som ligesom lader En fejle af Vildfarelse, lægger vel ikke tungere paa end man
kan bære. Fader bebrejder mig ja skiænder paa mig for min uforanderlige Sorg
og siden er det som at jeg er noget mere let tilmode. Jeg vilde ønske at denne
gode kjære Fader ogsaa maatte tage sine Sorger lettere især siden han nu virkelig
har Glæde af mange af sine Børn seer dem vel gifte og boesatte i Nærheden af sig.
Det bliver vel ikke saalænge inden at Nicolaj kan gifte sig heller. – Det glæder
mig at De gode Amalie vel snart kan fornøje Dem i at have Deres nye Huus
færdigt. Til næste Vaar skal vi ogsaa begynde at bygge paa vort, Grundmuren er i
Sommer lagt. Men Posten venter og det er derfor paa høj Tid at jeg ender, derfor
Lev vel kjære Amalie og hils min kjære Broder Henrik fra Deres hengivne og
Forbundne
Augusta A: Vedøe
Jelsøe l5 Aug. 1841.
converted by Web2PDFConvert.com