Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

Da jeg reiste til Kjørboe, sagde jeg rigtignok Henrik Farvel, og han troede ikke
at kunne leve til idag, men jeg haabede dog at see ham endnu engang; men jeg
blev skuffet.
Alethe tilføier, at han havde en ganske mild Død og at han havde sin
Bevidsthed indtil sidste Øjeblik. Pastor Dahl var hos ham.
Vær nu ikke altfor bedrøvet kjære Faderl Henrik havde ikke været tilfreds
med et længere Liv uden Helbred. Han ønskede jo ogsaa selv at døe.
Din hengivne Søn Oscar.
En almuesmann i Eidsvoll, Carl Jensen Dokkenmoen, skrev til prosten: «Jeg
Antager at selve Dyrene og fuglene maatte give sin sørge sang over Hans Grav
Naar de af Natturen havde sanser dertil.»
I Wergelands «Min sidste Vilje» heter det til slutt: «Jeg tager det kjærligste
Levvel fra min elskede herligt udrustede Hustru. Det er mit Ønske, at hun maatte
erholde og modtage et værdigt Tilbud.»
Den 21. august 1846 blev Amalie Wergeland viet til den prest som hadde
forrettet ved Wergelands begravelse, daværende hjelpeprest hos stiftsprosten i
Christiania, Nils Andreas Biørn (1807–87; Biørn var siden mai 1844 selv
enkemann, med fem barn).
UBOslo, Skougaards gave Ms. in fol. 3409.
Din forestaaende Forbindelse med en saa værdig Mand anseer jeg for en
Lykke for dig. Jeg har derfor modtaget denne Efterretning med Glæde.
Ved din Laugværge er nu alt opgjort imellem os, og, som han forsikkrede mig,
til din fuldkomne Tilfredshed.
Ogsaa dermed er jeg ret fornøjet, da vort Mellemværende hidtil ogsaa har
været en Gjenstand for mine Bekymringer.
Laura og Rosa og Jeg hilse
venligst. –
Eidsvold 14 Juli 1846. –
N. Wergeland.
converted by Web2PDFConvert.com