Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

maaskee Omgang. Om min heftige Kjærlighed til dig og dens Oprigtighed er han
forvisset, saa at det ikke overrasker ham, om det bliver ham venligen sagt, «at Du
er bleven saa overtydet derom, at Du føler en stærkere Tilbøjelighed til den, der
har elsket dig saa uforanderligt, samt at han ikke vil kunne negte, (om jeg maa
sige det her i Fortrolighed) at jeg besidder aandige Fortrin ved Naturens
tilfældige Gave, som han, hans Egenskaber i Ære, ikke har, og at min poetiske og
romantiske Ømhed endelig er bleven erkjendt». –
Saaledes omtrent, Amalie, i din hjertelige Stiil eller ogsaa sagt ham i al
Fortrolighed af mig – saa er jeg overbeviist om, – at Venskabet reddes, om
Kjærligheden maa ophøre. –
Siig mig ved Leilighed, hvad Du tænker derom. Til da levvel, min søde, hulde
Amalie! min Sjels kaarne, min Søster, min Veninde, min Bud! min Brud!
Henrik Wergeland.
Hvor langt Amalie fulgte dette veltalende råd, vet vi ikke. Så meget er visst at
Waaler overlevde, bekjentskapet fortsatte, og det kan i parentes tilføyes at han i
1840 holdt bryllup med Hanne Dorothea Chrystie fra Moss, en fjern frende av
Wergeland. Siden bodde Waaler som gårdeier og proprietær i Christiania til sin
død i 1880.
Så kom hun tilbake. I disse hektiske dagene skrev han diktet «Amalies
Haandtryk»:
Din Puls har banket min imod.
Forente var vi Blod i Blod.
Det var i faa Sekunder bare.
Ei længer Salighed kan vare.
– – –
O, vore Hjerter længer maae
ei skilte ad, min Elskte, slaae.
De høje Stjerner saae og taalte,
at deres Aarer sammenstraalte.
– – –
converted by Web2PDFConvert.com