Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

generalmajor] Frederik Moltke Sørenssen. Han visste hvor høyt alt dette ville
glede den gamle. Barndomsvenninnen Wilhelmine (Mina) Knudsen født Sissener
har selv fortalt om sitt besøk hos den syke («Minner fra Eidsvoll», 1946, s. 56 ff.).
Flyttedagen kom, og 15. april var det meningen at han skulle bæres til
Rikshospitalet for å bli der til «Hjerterum» var fullstendig innredet. Amalie
forteller: «Aldrig har jeg gaaet en tungere Gang. Da vi kom til Huset, lod han
Portørerne stanse udenfor; han vilde se sit Hjem – saaledes kaldte han det
allerede – og gik nok saa rask md ad Porten. Jeg havde flyttet hans Seng,
Fuglebur, Blomster o.s.v., og gjort alt for at han skulde modtage et godt Indtryk;
thi jeg anede at han vilde derind. Men han vilde heller ikke længer; «Her vil jeg
dø,» sagde han.»» Imidlertid fant dr. Conradi det altfor risikabelt for den syke å
ligge i det uferdige hus, ennu rått og med støy fra håndverkere, og for dagene 20.
til 30. april måtte patienten allikevel flyttes til hospitalet. «Hvor glad han blev
den Dag jeg meldte ham, at han kunde flytte hjem! Han syntes atter i nogle Dage
at blive bedre, og begyndte paany at arbeide.»
UBOslo ms. in fol. 584 D 4.
Det glæder inderlig Henrik og mig at see at Far tænker paa at komme til Byen
– jeg skal vist gjøre alt for at Far kan finde sig godt i vort lille Hjerterum. – Jeg
kan ikke sige hvor det glæder og opmuntrer mig naar vi faae Brev hjemme fra.
Det forekommer mig ogsaa som Fars Hilsen til mig i den sidste Tid aander mere
Kjærlighed end jeg et Aars Tid har været vant til. Det rører mig usigelig og jeg
velsigner min kjære Fader tusinde Gange, og jeg skal aldrig gjøre mig uværdig til
at elskes af min Henriks Fader. – Da Far fik Henriks sidste Brev, var han meget
daarlig, men som Far formoder, det var især Veiret der havde saa slette
Indflydelse, og lidt bedre er han Gudskelov nu. Ingen kan bedre end En øm Fader
vide hvad en Kone lider der seer en elsket Mand i saa lang Tid fængslet til
Sygeleiet – min eneste Trøst at Henrik føler jeg gjerne vilde opofre Alt for ham –
og jeg er istand til at gjøre ham tilpas. – Jeg vilde i Dag sendt Far 12 Appelsiner,
men da Erik havde ondt for at faa dem med og Camilla fortalte hun nylig havde
sendt Far nogle, bies til bedre Leilighed – – Nu er Veiret godt og jeg haaber alt
deraf. Fremmede Folk gaar ud og ind, derfor den kjærligste Hilsen – (maaske
Henrik skriver) – og velkommen. – Far bedes i et Par Ord lade mig vide Dagen
converted by Web2PDFConvert.com