Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

«Det er mærkværdigt alligevel hvilken Magt denne simple udannede Pige
allerede har havt over Henrik,» skriver Camilla noen uker senere fra Christiania
til Oscar. «Du vilde ikke kjende vor Broder igjen, saa douce er han bleven i sit
Væsen. Denne Mildhed og Forsonlighed udtaler sig i alle hans seneste Digte …
Saagar til hans Toilette har denne lykkelige Forandring strakt sig, han gaaer nu
med Hat og fine Klæder. Paa hans Opførsel skal hans arrigste Fiender nu neppe
mere finde at udsætte, han er det ordentligste, spagfærdigste Menneske, hele
Formiddagen er han paa Bibliotheket, om Eftermiddagen skriver han, derpaa
tilbringer han Aftenen hos Amalies Forældre, hvor han dog aldrig maae blive
længer end til 9, thi Faderen er en streng spitsborgerlig Mand, af den Sort der
vilde choceres meget ved at see Henrik kysse sin Kjereste … Hun er virkelig at
betragte som en Velsignelse for vor Familie. Den korte Tid hun var hjemme var
der kommen en uvant Hygge, et vist Sammenhold i den. Fader var i saa godt
Humeur som jeg ikke har seet ham paa længe.» Og prosten melder fornøyet til
Oscar at Henriks kjærlighet «har foraarsaget, at han har givet al sin Politik
Løbepas, og han vil nu af al Magt søge at komme i et Embede».
På ny preket han ved gudstjenesten i Gamlebyen kirke den 16. og 30.
september, «med stor Tilstrømning», og fikk en varmt anerkjennende attest fra
sin sogneprest, Iver Hesselberg. Og 12. november innleverer han sin ansøkning
om Nannestad residerende kapellani, «Landets knappeste Embede», som han
sier.
Nye kjærlighetsdikt så lyset:
Hun slumrer . . Tys! Hun slumrer.
Ei meer de bløde Fingre besvare mit Haandtryk.
Lig Qvisten, af hvide Roser for tung
i yndig Skjødesløshed de hænge.
– – –
Ve mig, af Hjertets Banken
min Skulder skjælver, hvortil hun hælded sit Hoved.
Hun drømmer sig vist paa grønnende Høi,
og hører Alfer hamre derinde.
– – –
converted by Web2PDFConvert.com