Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

du af Himlens Gunst dig bad:
Hybnen liig, den rosenfulde,
lude over mig du skulde.
Samme tunge stemning ånder gjennem diktet «Svanernes Høstflugt»:
Nu de vilde Svaners Hær
flyer fra Norges sidste Skjær.
Se, liig flygtende Stjerner,
hist, se hist sig Toget fjerner!
– – –
O, at flye fra denne Kyst!
O, hvor let! Kun sprængt mit Bryst.
Jeg før Svanerne kunde
hvile mig i Palmelunde.
Derfor, Elskte, fast mig favn!
Ellers Sjelen af sit Savn
udaf stirrende Øjne
efter de Bortfløjne.
I prestegården blev Amalie mottatt med åpne arme. At omplantningen til det
nye sosiale miljø ikke alltid har vært lett for henne, er rimelig nok; hennes
lærenemhet og hennes naturlige godhet hjalp henne. Henrik er vel fornøyet med
de efterretninger han får hjemmefra. Bare to av hans mange breve fra disse uker
er bevart.
UBOslo, Skougaards gave. Ms. in fol. 3407,4.
Kristiania 10 Decdr. [1838].
Min Amalie, min dyrebare Elskerinde, hvor det Strøg i dit Brev henrykker
mig hvor Du taler om Camillas Brevlæsning for dig og din store Lyst til at udvexle
dine Tanker i den Form med Flid og Opmærksomhed paa Stilen. Jeg har – jeg
maatte det – læst det for Olavsen, der bragte mig Brevet imorges, og for
Thaulow, min Fætter, der laaner mig dette Papiir. Det røbede saamegen
converted by Web2PDFConvert.com