Det norske språk- og litteraturselskap. Henrik ... - Bokselskap.no

Og endelig, avgjørelsen. På Universitetsbiblioteket skrev han torsdag den 9.
august første vers av sin jublende dityrambe:
Kommer nu Sorger! knuger mit Bryst,
at det ei sprænges af jublende Lyst!
Himmel med Uheld, Helved! med Qvaler
tæmmer dets Bølger! Thi der har hun hvilt!
Fiendenag
aabne dets Aarer! din Piilodd kun svaler.
Thi ved dets Slag
har nun jo zittret og smilt.
Dagen efter var diktet renskrevet for Amalie på et prydelig kvartark. Men der
kom enda et vers – det vakreste av dem alle:
Dengang du laa ved mit Hjerte, min Brud,
var det som Blomster sprang derifra ud:
Blomster, som levte, drømte og tænkte.
Mandel og Abild ei vajer saa fuld.
Solen sit Blod
ikke saa rigt over Roserne sprængte.
Sjelen sit Muld
drømmende saligt forlod.
Det blev føyet inn som det nest siste. Det er skrevet på en av bibliotekets
katalogsedler.
Familien hjemme på prestegården var straks blitt underrettet om forlovelsen.
«Det er umueligt at tænke sig noget mere glødende lidenskabelig, noget mere
dybt bevæget end hans Breve til Fader og hans Digte,» skrev Camilla til bror
Oscar. Prosten svarte omgående:
UBOslo, Skougaards gave. Ms. in fol. 3409.
Eidsvold 10 August 1838.
Dine Forældre have intet inderligere Ønske end at vide dig lykkelig. Vi kunne
converted by Web2PDFConvert.com