Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

Hedemose
Hcdemoscr ham wemet graessct mere intcnsivt
end hedcn. Til gcngeid em hedemosen en met
stabil vegetationstype, bortset fra de tOrvegravede
ommAdem. Kun ved opwekst al I.eks.
Pu dIem Birk em det demfor nodvendigt at
pieje.
Hedemosem og ker kan gresses al kweg
diem lAm. For at skabe en dynamisk succession
kan mindre omrAdcm dvt. alsknelies.
Kystklitter
Kystklittcme em ikkc sA sArbame. Det
bamskc klima medlrer en opretholdelse al en
vis dynamik og betyder at successionen gAr
langsomt. Bortsct fa rydning al tneopwekst,
dem mA have hoj prioritet, kan man i dissc
ommAdem lade naturen mAde indtil en uhcldig
udvikling konstateres.
Pieje af klitter for at thempe sandets
bewegeise skal stadig were reglen, hvor
kystbeskyttelscn cilem hensyn til bebyggelsem
knever dette. PA dc fleste amealem ville det dog
were onskcligt at oge antalict af aktive klitter.
Det cm semlig vigtigt at ryddc opweksten i
og omkming kiittem og vindbmud, da traeer
medlOmer mindskct vind og sterkt oget humusdannelse.
For at oge antalict af aktive
kiittem og vindbmud plcjcs bedst med fAr eller
kweg. Der skal were lange periodem meilem
hver algnesning, l.eks. 30 Ar diem gresningstmykkct
skal were meget lavt. Et for hjt
gresningstryk vii IA iavvegctationen til at
lorsvinde.
Indlandsklitter og vindbrud
Succcssionen i indlandsklitter og mindre
vindbrud gAm langt hurtigere end I kystegnene.
Mange tidligeme indiandsklitter grom til mcd
Bolget Bunke, FArc-Svingcl diem Hedelyng.
Tneopweksten em ogsA seriig voidsom i disse
ommAder. MAlet mA were at oge arcaict af
aktivc khittem og siden at holde dem i iangsom
succession. Vindbrud, dem findes spmedt som
smAbiotopcm pA andre hedem bør ofes en
10. Hedepleje
betydelig opmerksomhed ved plejen.
Som ved kystkiitter kan grcsning bruges.
Udvidelse al mindre vindbrud kan dog ogsA
skc ved oprispmiing med harve ellem torveskneining.
Ud4riftsheden af Østlig Tjpe Hedelyng
typen
Dc østdanske heder em gresningssamfund,
som ofte lindes i tiiknytning til egckrat.
Piejebehovet pA dissc heder cm stort, da de
trues al sAvel hurtig succession som stemk
tilgroning. Skal man stille et mAl op for
vegetationen cm det at hoidc vegctationcn i
det artsrigc stadium mcd mange urtem. Det
gores bedst ved gresning. I fOrste omgang
ved en lomholdsvis hArd algresning. Hereftem
med enten iavt gresningstryk cilem med
periodevis afgresning, som bcskrevet i det
loigende kapitel.
Opgivne marker
MAict hem mA were at opretholde den artsrige
vegetation, dem em tilknyttct disse ommAdem.
Om dem em meget Hedelyng mA anses for
underomdnet og dcr bOm ikkc stiles mod total-dominans
af Hedelyng. Dette vil hurtigt
medlOre den artsrigc vcgetations lorsvinden.
Dc opgivnc marker kan plejes pA 2 mAdem.
Enten holdes vegctationcn i det artsmige
stadium ved algnesning diem man sorger for
en Iomyet succession ved plojning. Resuitatemne
af plojningen em mere ufomudsigelige
end al en bcgrensct algresning. Plojning bOr
ikke benyttes, hvor dcm cm vigtige kulturspor,
herunder ogsA rester al hojryggedc agre.
Prioritering af plejeomrAder
Det em vigtigt, at have en prioriteming af hvilke
heder, der i fOrste omgang skal plejes. Det
skal dcls ske for at sikme natumwerdicme bedst
muiigt og deis fordi man ikkc kan Iomventc,
at dem cm økonomi lii at pleje aile ommAdem
optimalt. Prioritemingen bOm dels ske ud fa de
109