Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
11. Plejemetoder<br />
stede!en af meringsstoffeme tilbage. Dette<br />
stemmer fint overens med undersøgelser af<br />
Hansen 1969, der viser, at afbnendingen<br />
medfører en umiddelbar meringsberigelse af<br />
morlaget. Efter ca. fire Ar er mengden af meringsstoffer<br />
nede pA det normale niveau igen<br />
i det Øverste morlag. Det skyldes enten erodering<br />
el!er optagelse i planteweksten.<br />
Succession lige efter afbnending<br />
Afbnending nedsetter spireevnen af fyrrefrø<br />
og kan derfor i nogen grad hindre en tilgroning.<br />
Ti! gengeld regenererer Bevreasp<br />
hurtigt fra rodskud og kan blive ret dominerende.<br />
Effekten pA &evreasp er dog ikke<br />
entydig. I nogle tilfielde falder den igen<br />
ti!bage fil sin oprindelige mengde BOcher &<br />
Jørgensen 1972. Der er ogsA eksemp!er pA at<br />
Bevreasp er swekket betydeligt af brand<br />
Christensen 1981. OgsA Birk kan brede sig<br />
voldsomt pA athnendte felter Holmsgaard<br />
1986.<br />
Mallik & Gimingham 1983 rapporterer<br />
om følgende generelle succession efter afbnending:<br />
1 Umiddelbart efter athnendingen er jorden<br />
bar og kun aske, tnekul, spredte plantedele<br />
og litter, samt de stubbe, der har overlevet<br />
branden, ses pA oyerfladen.<br />
2 Geofytter og hemikryptofytter kommer<br />
som de første pA den bare jord. Grunden<br />
til deres hurtige optneden efter branden<br />
kan skyldes<br />
126<br />
a Fjernclse af dvrgbuskenes dominans.<br />
b Regeneration fra allerede eksistcrende,<br />
godt beskyttede sovende knopper, der<br />
forekommer pA rhizomer.<br />
c Forbedrede habitatforhold, f.eks. forbedret<br />
temperatur i jordniveau, forbedrede<br />
vandforhold, fjernelse af<br />
litter, forøgelse af lysniveauet i jord-<br />
niveau, samt frigivelse af meringsstoffer<br />
efter branden.<br />
3 Dwergbuske kommer først nogen tid efter<br />
de urteagtige planter. En mulig grund * til<br />
denne forsinkelse kan were, at dwergbuskene<br />
regenererer vegetativt efter branden<br />
ved udvikling af tilfeldige skud dannet<br />
pA den overlevende stamme. Efter<br />
fjemelse af den overjordiske del ved<br />
brand kommer der rundt om stammen en<br />
opsvulmning af kalluswev, hvorfra de<br />
tilñeldige skud dannes. Hedelyng og<br />
Hede-Meiberris danner denne type knopper<br />
pA omtrent ens mAde.<br />
4 Ved s!utningen af den anden wekstseson<br />
begynder geofytter og hemikryptofytter at<br />
blive udkonkurreret af dvrgbuske p.g.a.<br />
disses kraftige, oprette skud, der udskygger<br />
jordbunden. NAr først dwergbuskene<br />
har indfundet sig, bliver de hurtigt dominerende.<br />
Geofytter og hemikryptofytter<br />
kan dog overleve hist og her, hvor der er<br />
Abninger i vegetationen.<br />
Brandskorpe<br />
Dannelsen af en brandskorpe pAvirker successionsforløbet.<br />
Tykkelsen af brandskorpen<br />
athanger af brandens intensitet. I starten<br />
koloniseres brandskorpen ofte af skivelaver<br />
Trapeliopsis granulosa ogLecidea uliginosa<br />
og Korallav Sterocaulon, som kan danne<br />
tynde skorper pA morlaget. SAdanne skorper<br />
binder humus og litterpartikler. Desuden<br />
pAvirkes de fysiske forhold, iser nedsivning<br />
og tilbageholdelse af regnvand Gimingham<br />
1972. Hertil kommer formodentlig en nedsat<br />
luftdiffusion og et forøget C02-indhold i<br />
jorden Böcher 1941a. I lavskorpen er<br />
spiringsmulighedeme nedsat, og under skorpen<br />
er fugtighedsforholdene mindre gode.<br />
Etablering af kimplanter bliver derfor vanskelig<br />
og foregAr mest i revner i skorpen
Change language