Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

Eg
Egens agem spredes hovedsage!igt af mus og
andre dyr. Sprcdningsafstanden er op tii 127
m fra traeet, men flest havner indenfor 20-30
m. Egen fAr ikke agem før den er ca. 25 Ar
gammel. Effekten er, at et egekrat vi! sprede
sig med en hastighed pA ca. 300 m/100 Ar-
Nielsen, O.F. 1982, Jensen & Nielsen 1986.
Egen er som de andre løvtneer modstandsdygtig
overfor brand og nedskering.
Hvidtjørn
Hvidtjøm ses sjeldent pA egentlige heder.
Derimod ses den af og til pA opgivnc marker.
Arten hører hjemme pA de mere meringsrige
!okalitcter.
Jordbundens ndringer ved tiigroning
Planter har, som nvnt tidligere, forskellig
indvirken pAjordbunden. Eg, Skov-Fyr, Birk
og Aim. Røn bevirker en mulddanne!se, mens
Bjerg-Fyr og Hvid-Gran danner mor. Ved
indvandring pA heden vi! vegetationsendringeme
were størst under de mulddannende
arter. Man kan ghede sig over, at jordbundsendringeme
under Bjerg-Fyr er minimale.
Grundvandssarnknin
Dnening truer mange hedearealer i landbrugsdistrikter.
OgsA den tiltagende markvanding
traekker pA grundvandsressourceme med
udtørring af mange hedeomrAders kerpartier
til fø!ge. Effekten er størst pA smA hedearea-
1cr og i randen af større.
Vandforbrugct er steget vo!dsomt fra
starten af 70’cme til idag. Dct ge!dcr bAde
vandforbruget i industri, i husho!dninger og i
landbruget. Den vo!dsommeste wekst scs dog
indenfor landbruget, hvor forbruget ti! markvanding
er steget eksp!osivt siden de tørre
somre midt i 70’cme Danmarks Statistik
8. Tnuslen mod heden
m.fl. 1990.
Vanding hører i udstrakt grad sammen
med kwegproduktionen, og størstede!cn af de
vandede arealer findes pA de grovsandede
jorder i Midt- Vest- og Søndeijylland, navnhg
pA smcltevandss!etteme Stoltze 1987.
Samtidig er der dog netop i dette omrAde det
stØrste nedbørsoverskud.
I SommerhusomrAdeme vcd Jyllands
vestkyst f. eks. pA Fanø, skaber den store
befolkning i turistsesonen et stort pres pA
grundvandsressourceme med iokal senkning
af grundvandstanden til fø!gc Christensen
1990.
Endnu et problem i sommerhusomrAdemc
er kollissionen me!!em miljølovcn og naturinteresser.
Dc skerpede bay ti! bortførsc!
af husspi!devandet har betydet, at der i mange
sommcrhusomrAder enten skal k!oakercs,
hvilket er dyrt, e!ier ogsA ska! grundvandstanden
senkes for at opnA den knevede
nedsivningsafstand fra sivebrønde ti! grundvandet.
I et sknemmcnde tiiheg nr. 1 til
Pandrup Kommunes spildevandsplan pAtenkes
endog meget store arealer dnenet i k!itternenet.
Her skal bemerkes, at der i de Abne
sommerhusomrAder iangs vestkysten er betyde!ige
botaniske interesser i specielt de
fugtige klitsamfund. Flere af de arcaler, der
pAtenkes dnenet huser da ogsA sje1dne plan
ter M. Ring Petersen, pers. medd..
Det største problem er dog nok dnening af
!andbrugs- eller plantagearealer, der ligger
tetop ad hedeme. Iser iavtliggende hedcmosepartier
og k!okkelyngheder, der ligger
tilbage som mindre p!etter landskabet, er
kraftigt pAvirkede af den intensive dnening.
OgsA pA ficre af de fredede heder dnenes
de fugtige partier. SAledes vedligeholdes dde
af dnensystcmeme bAde pA Borris Hede og
Ka!!csmersk Hede af hensyn ti! militerets
fierdse! i omrAdet.
En saenkning af grundvandstanden rammer
i første omgang fuglelivet. Hovedparten af de
karakteristiske hcdefugle er heit eller de!vist
afhengigc af vAdomrAdeme. OgsA en meget
69