Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1830:97. Deres funktion var at opsamle<br />
gødning og urn fra kvacget eller fArene.<br />
Samtidig blev de trAdt i stykker og acitct godt<br />
sammen. Den sammenacbtede masse endtc pA<br />
møddingen Begtrup 1808-12 1:95,251,480.<br />
Track var ogsA betegnebsen for de tørv, der<br />
blev brugt til at vinterklacde huset med Høj-<br />
1970. Dc cndte ligebedes pA møddingcn.<br />
Arligt biev der gravct ca. 70-80 lacs track.<br />
Huggetørv biev brugt til at blande i møddingen<br />
Stoklund 1986. Pcdcr Knudsen<br />
anvendte ca. 60 lacs, max. 130.<br />
Bracndetørv blev gravet med sacrlig ombu,<br />
for at der ikkc var sand i. Bracndetørv var ret<br />
tykke - ca. 8 cm. Til en gArd anvcndte man<br />
Arligt 60 - 100 lies bracndetørv Haid<br />
1833:115, Bergsøe 1844-53 1:287. Peder<br />
Knudsen hentedc ca. 70 lies. Den store<br />
macngde skyldes bl.a., at der aitid var tacndt<br />
op pA iidstedet Bergsøe 1844-53 1:287.<br />
Asken blev samlet i en sacrlig askemødding.<br />
Herfra kunne den blive brugt ten pA fugtige<br />
agre diet blive blandet i møddingen. Begtrup<br />
1808-12 11:460.<br />
Det er bemacrkeisesvacrdigt, at det i hcdeegnene<br />
var praksis at brugc hcdetørv i busboldningen<br />
og ikke mosetørv, skønt man de<br />
fleste steder havde rigeiigt med moser. MosetØrv<br />
bracnder bedre og renere. Arsagen til<br />
denne skik var, at hedetørvene gay en rigelig<br />
og god aske Hald 1833:115.<br />
Faktisk gødskede man af og tii marker<br />
udclukkende med aske Begtrup 1808-12<br />
111:291. Dct foregik ofte ved at føre lyngtørv<br />
pA marken, hvor de biev sat i smA hobe og<br />
afbracndt. Eftcr afbracndingen blev asken<br />
spredt. Man kunne ogsA bracnde tørvene ude<br />
i heden og køre asken til marken Begtrup<br />
1808-12 1:251, Biicber 1839:67. Peder<br />
Knudsen gødskede sine "bcdeagre" ved askebracnding,<br />
hvortil han brugte ca. 10 lacs<br />
iyngtørv Ariigt. Hans hedeagre var nogic<br />
fattige marker i udkanten af indmarken, som<br />
bA i hvile i lacngerc tid end de øvrige.<br />
I hedecgnene bavde man ikke materiale til<br />
at lavc begn af trac diet sten. Skulle man<br />
9/<br />
3. Hedens kulturhistorie<br />
Tørvespade. Gengivet efter tørvespade pA Frilandsmuseet.<br />
F. Riis-Nielsen.<br />
hegne mAtte man anvende overfladetørv. Der<br />
var derfor ikke ret mange hegn. Som regei<br />
var kun kAlgArden og enkelte tofter nacr<br />
gArden indhegnede Begtrup 1808-12 1:65,<br />
111:46-49. Mangelen pA hegn illustreres<br />
mAske bedst af Bbichcr 1839: "Grøvter<br />
imeilem Engloddcr er det Slags Hegn, som<br />
nu hyppigst opføres; meest maaske for at<br />
aflede Vandet"<br />
Ti! at repatere digcme brugtc Peder<br />
Knudsen Arligt omkring 3 bacs digetørv sod.<br />
Disse tørv var oftere graestørv end egentlige<br />
hedetørv. NAt et dige skuble repareres endte<br />
det gamle materiale pA møddingen Begtrup<br />
1808-12 111:68, B!icber 1839:68,154.<br />
Lyngtørv blev endvidcrc anvendt til mØnningstørv,<br />
og evt. som loft ovçr staide og<br />
udhuse. Peder Knudsen brugte ca. 2 lies<br />
mønningstørv pr. Ar.<br />
Mange steder brugte man fladtørv til<br />
dacmpning af sandflugtsarcaler. Det b!ev<br />
23
Change language