Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7. Vegetationstyper og deres dynamik<br />
I<br />
urterig<br />
Reget Bunke<br />
rensdyrlav<br />
Revling<br />
soc.<br />
do. med<br />
Tyttebr<br />
Sondskceg<br />
HSrspidset<br />
Jomtruhâr<br />
pionér-iover I<br />
I<br />
*<br />
HOret Hegeurt<br />
Aim. Hvene<br />
FOresvingei<br />
Red Svingei<br />
Reget Bunke<br />
Ni,.<br />
urterig<br />
Hedelyng<br />
Reget Bunke<br />
Soc.<br />
urterig<br />
Reget Bunke<br />
rensdyrlav<br />
soc.<br />
Reget Bunke<br />
soc.<br />
Kvik<br />
Krybende<br />
Hestergrs<br />
Aim. Hvene<br />
Aim. Hvene<br />
Reflike<br />
Red Svingei<br />
Eng-Rapgrcss<br />
Lancet-Vejbred<br />
Reget Bunke<br />
Cederams<br />
soc.<br />
+ ?<br />
Fig. 7.10. Oversigt over successionen pA opgivne dyrkningsarealer. Tør jordbund. Omarbejdet efter Hoist 1987.<br />
traer, idet Sandskeg-HArspidset JomfruhArstadiet<br />
isar er udsat for opwekst af Fyr,<br />
Bevreasp, Birk eller andre pionertneer. NAr<br />
opweksten af tneer iser sker i de tidlige suecessionstrin,<br />
er det sandsynligvis fordi frøcnc<br />
bedre kan spire pA mineraijorden Hoist<br />
1987. Røn er muligvis en undtagelsc. Den<br />
spirer villigt i tet vegetation Miles 1972.<br />
PA fugtig bund vides der langt mindre om<br />
udviklingen. Dc hyppigste trin, man støder pA<br />
i hcdcegnenc, er domineret af enten Fløjlsgnes,<br />
Mose-Bunke eller Lysc-Siv. Man kan<br />
ogsA finde enkelte marker, der knapt er til at<br />
skelne fra BlAtop-vegetationen i hedemosen.<br />
Det stAr dog fast, at pA fugtig bund ser man<br />
sjeident<br />
- om nogcn sinde - en vegetation af<br />
dvergbuske efter opgiven dyrkning. Opweksten<br />
er iser domineret af pilearter Petersen<br />
og Riis-Nielsen upubl..<br />
Vegetationen pa indlandsklitter og i kystnare klitheder<br />
Den vigtigste Arsag iii sandflugtsareaiernes<br />
opstAenfør i tiden var dybtgAende hedebrande<br />
elier tørvesk2ering, som fjernede moriaget<br />
samt nedskaring af fyrreskove ved kysterne.<br />
62<br />
Beiget Bunke<br />
BiOtop<br />
soc.<br />
+<br />
Blotop<br />
soc.<br />
Redkncs<br />
Markerne kunne ogsA give anledning til<br />
sandflugt. Mindre sandflugtsarealer kunne<br />
opstA, hvor huivejene skar gennem bakkerande.
Change language