Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Schmidt Schmidt 1988. I vejledningen<br />
behandies de gengse botaniske metoder til<br />
bestemmelse af frckvens og thekningsgrad,<br />
skudtelling m.m.<br />
Der er forskcllige muligheder for arbejdsbesparelse.<br />
I vurdcringen af vegetationsudviklingen<br />
efter plcjeindgreb vii en lodrct<br />
affotografering af permanente en m2 felter<br />
efter en metode beskrevct af Søchting &<br />
Johnsen 1987, 1990 Qfte were fuldt tilstnekkelig<br />
kombineret med en floraliste fra<br />
feltet. Billeddokumentationen sikrer, at informationen<br />
bevares. NAr man siden kender<br />
vegetationsudviklingen, kan man nøjes med at<br />
kvantificerc de wesentlige forhold. Billedeme<br />
kan ogsA danne basis for en digitalbillcdbehandling,<br />
et omrAde, som er i sterk wekst, og<br />
som i den mere fremtid i stadigt stigende<br />
omfang vii kunne udførcs pA almindelige<br />
PC’erc. Det vii give mulighed for en hurtig<br />
automatisk resuitatbehandling.<br />
En meget brugt metode er at analyscre<br />
vegetationen i tilfeldigt udiagtc permanente<br />
felter. Her vil en opdeling af inhomogene<br />
omrAder i homogene delomrAder betyde, at<br />
man kan hcntc den samme informationsmengde<br />
med et mindre antal felter clier<br />
flere informationer med den samme arbejdsindsats.<br />
Man kan statistisk beregne sig frem<br />
til, hvor meget man sparer Moscholm 1989.<br />
En opdeling af omrAdct kan f.eks. ske udfra<br />
flyfotos over omrAdet. En omregning til<br />
tethed knever at arealet af de enkelte klasser<br />
kendes.<br />
Et specielt problem knytter sig til systematisk<br />
udlagte permanente felter. Mctoden er<br />
meget brugt og anbefalcs ofte se f.eks.<br />
Christiansen & Moeslund 1989. Problemet<br />
er, at mange plantepopulationer er i en vis<br />
dynamik. Laegger man felter ud, som pA udhegningstidspunktet<br />
indeholder serlig mange<br />
cksemplarer af en sjeiden art, er man mesten<br />
sikker pA, at registrere en nedgang - ogsA<br />
12. Overvdgning<br />
seiv om den ikke har fundet sted. Det kan<br />
were at fremgangen udenfor felteme er lige<br />
sA stor som tilbagegangen inden for.<br />
Sammenfatning<br />
OvervAgningsprogrammet kan sammenfattes<br />
i følgende punkter:<br />
1 Hedearealet opmAlcs nu og kontrolleres<br />
herefter hvert 10. Ar ud fra flyfoto i farver.<br />
2 Samme fotos ligger til grund for en opgørelse<br />
af tiigroningsgrad og den arcalmessige<br />
thekning af dominerende vegetationstyper<br />
hvert 10. Ar.<br />
3 Likénheder overvAges fortsat og udvides<br />
med flere indlandslokalitctcr.<br />
4 Der startes et ovcrvAgningsprogram pA de<br />
meringsrige overdrevsagtige heder med<br />
det formAl at belyse udviklingen blandt de<br />
halvsjeldne arter, navnlig blandt urteme.<br />
5 Ale lokaliteter mcd bestande af rdlistede<br />
plantearter tilses Arligt ciler mesten Arligt.<br />
6 Fire udvalgte omrAder overvAges grundigt<br />
med hensyn til sAvel plante- som dyreliv.<br />
7 Fugletellinger fortsettcs pA hidtidigt<br />
niveau, sA der opnAs en ovcrsigt over<br />
bestandsudviklingen hvert 5. Ar.<br />
8 For layer, mosser og hvirvelløse dyr udføres<br />
en lokalitetsudpegning pA baggrund<br />
af rødlistcarter.<br />
9 Fagentomologer udarbejder et overvAgningsprogram<br />
for hedens insektliv.<br />
147
Change language