Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

11. Plejemetoder
Andre ar+er/dr’2
0.5.
o.5
o.4 0.4
o.3 - o.3
o.2 o.2
o.1 0.4
74 76 78
sva
o.5
o.4
o.3
o.2
0.4 -
74 76
hrd
Fig. 11.3. Antal piantearter pr. dm2 i ugrssede -.- og grssede -.- omrAder ved svag normal og hArd
gnesning. Der er set bort fra Hedelyng, Bøiget Bunke samt mos- og lavarter. BUlow-Oisen 1980.
Dc forskcllige fAreracers foretrukne fødeplanter
ses i Tabel 11.3. Resultateme viste
desuden, at alle fAreraceme Ad af de gresarter,
som voksede i foldenc. At der i Tabellen
kun er opført to grsarter skyldcs, at dct var
de to hyppigst forekommcnde arter, og at
fArene - iser i merhcden af fangstfolde og
det foretrukne opholdssted - Ad serlig villigt
af disse to gresser.
AS andre resultater kan mevnes:
1 FArene trAdte i serlig grad stier i ternenet
dér, hvor gresset var domincrende.
2 Bid pA Hcdelyng og Revling var sporadisk,
hvilket formodentlig skyldes, at der
var gres nok p.g.a. et lavt gresningstryk.
3 Der fandtes bid og gnav pA tnevegetationen
i varicrende omfang. For Gotlandsk
PelsfAr var løv fra tnevegetationen det
foretrukne fødevalg. Kort efter udbindingen
var der trAdt ned omkring alle stam-
134
74 76 78
nor r’, aL
mer af Eg og Røn, og alt løv, som dyrenc
kunne nA ved at stA pA bagbenene, var
fjcmet. Det var dog kun hos Gotlandsk
PelsfAr at dette forekom.
Bevreasp blev afløvet af alle fAreraceme
og ligeledes var der bid og gnav pA
fyrretneeme. Bid pA barken bevirker, at
tnect gAr ud, mens fjcmelse af Arets fiske
skud ikke synes at have nogen synderlig
effekt.
4 Gotlandsk PelsfAr og Rygja havde en
større aktionsradius end Marsk og Leicester
fArene, der hovedsagelig opholdt sig
i fangstfoldomrAdet.
5 Effekten pA vegetationen ved et grsningstryk
pA 1-2 fAr pr.. ha er ikke stor
nok til at gendanne et kraftigt lyngteppe
pA arealer, der er domineret af gammel,
senil Hedelyng, Revling og Bølget Bunke.
OvenstAende erfaringer viser, at gresnings-
78