Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. Hedens kulturhistorie<br />
med fA endringer synes at holde sig indtil<br />
udskiftningen 700 Ar senere. Ca. Ar 1100 scr<br />
man de første højryggedc agre. Højryggcdc<br />
agre er lange agre, der kun er ca. 12 m brede.<br />
Dc pløjcs, sA de cr højc pA midtcn og lave<br />
ved sideme. Funktionen af de højryggede<br />
agre er bi. a. at sikre vintcrafgrøder mod<br />
vandskade. Samtidig ser man at dyrkning af<br />
Rug, som er en vinterafgrøde, indføres. Brug<br />
af blandingsmøg, hedetørv blandct mcd<br />
husdyrgødning, er bcviseligt brugt i Danmark<br />
fra 1500-tallet; men mAske er denne skik<br />
indført samtidig med de øvrigc dde af rugdyrkningskulturen<br />
Stokiund 1986. Blandingsmøg<br />
er en meget vigtig del af hedebruget<br />
og beskrives mermere nedenfor.<br />
I den tidlige Middelaldcr sker der en<br />
drastisk tilbagegang i befolkningen, bl.a.<br />
markeret ved nedheggelse af en nekke kirker.<br />
Nedgangen foregAr fra tidligt i 1300-tallet til<br />
Ca. 1450. Arsagen. er iser en nekke pestepidemier,<br />
men man kan ikkc udelukkc, at en<br />
økologisk krise ogsA har spillet in Det<br />
matkerer mAske overudnyttelse af gnesningsskovene<br />
her med hededannelse til følge.<br />
Agerbruget op til vor tid<br />
Den afgørcnde endring af Middelalderens<br />
landbrug i hedeegnene sker først engang i<br />
l800-tallet. Forudsetningen er de store<br />
landboreformer sidst i 1700-tallet. BAde<br />
udskiftning af fe11esskabet, regulering af<br />
hoveriet og overgang iii selveje har deres rod<br />
i disse Ar, men ogsA en forordning om hegn<br />
og markfred bør mevnes Dombernowsky<br />
1988.<br />
Landboreformerne fik ikke øjcblikkelig sA<br />
stor en betydning, men pA hengere sigt dannede<br />
de grundlagct for udviklingen Jensen &<br />
Jensen 1979. Fig. 3.5 over udskiftningen i<br />
Jylland viser det gradvise forløb. OgsA selveje<br />
og arvefieste vinder kun gradvist frem Dombernowsky<br />
1988. Udskiftningcn af hede<br />
foregik endda endnu langsommere, idet man<br />
16<br />
mange steder i første omgang nøjcdes mcd at<br />
udskifte landbrugsjordcn og lod hcdcn were<br />
feIlcs Bjøm 1988.<br />
% at samtlige jyske Iandsbyer<br />
6 168<br />
154<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
0<br />
tus<br />
360<br />
280<br />
200<br />
120<br />
40<br />
Udskiflninger pr Sr begyndelsestidspunkt<br />
1760 1780 1800 1820 1840<br />
Fig. 3.5. Udskiftningens forløb i Jylland nord for<br />
KongeAen. Figuren viser kun agerudskiftninger Dombernovsky<br />
1988.<br />
Først fra Ca. 1850 skcr de store driftsendringer<br />
se fig. 3.6 og 3.7. Drening, cngvanding<br />
og mergling i kombination mcd nyc<br />
afgrøder, f.cks. foderroer, medfører en stor<br />
stigning i produktivitetcn: Husdyrholdet øges<br />
Ringkebing amt. HUSDYRHOLD j, 905000 sv.n<br />
FAR<br />
:SVIN<br />
830 50 1900 50 1970<br />
Fig. 3.6. Husdyrholdet i Ringkøbing amt 1842-1977<br />
Jensen & Jensen 1979.<br />
kraftigt, iscr malkekweg- og svineholdet.<br />
Gødningsmengden stiger, og stadig større<br />
arealer kan holdes i god gødningsstand.<br />
Andelsslagterier og andeismejerier dukkcr op,<br />
hvorved afsetningen af produkteme lettes.
Change language