Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

forhindre andre planters spiring. Dette er ikke blot er en funktion af skygning, men henger ogsA sammen med spiringshaemmende stoffer, der hekker fra laveme Miles 1981. PA meget meringsfattig bund kan de sameksistere med Bølget Bunke eller andre graesser uden at blive skygget wek. I det hele taget spiller de en rolle overalt, hvor konkurrencen fra andre arter er svag. Det kan were ved primer succession i sandede klitter, eller ved sekuncher succession pA tidvis oversvømmet bund med tykt morlag. Dc spiller en 5. De vigtigste hedeplanters Økologi serlig stor rolle i klittilgroningen. Rensdyrlaveme er generelt langsomme indvandrere til et hedesamfund. Dc spreder sig hovedsageligt ved afbr2ekkede dde Mentz 1900. Sammenhengende mAtter af Rensdyrlav bliver let revet op ved fierdsel, hvilket kan betyde mulighed for kolonisering med andre arter. Blot en enkelt passage vil her kunne forrykke balancen Böcher 1970. Generelt ser Rensdyrlaveme ud til at favoriseres af en moderat gnesning. 45
6. Hedekiassifikation Heder har traditionelt weret klassificeret pA grundlag af vegetationsstrukturen og underopdelt udfra hhv. plantemes plantegeografiske tilhørsforho!d og plantemes afhengighed af fugtighed. Ved valg af plejeindgreb er det nødvendigt at klassificere heden pA grundlag af bAde den aktuelle vegetationsstruktur, jordbundsforhold og vegetationshistorie. Vegetationsklassifikation Ti! opdeling efter vegetation kan man bruge Böchers system BOcher 1943. Systemet foreslAet af Nordisk ministerrAd er dog enklere og !ettere af gA til PAhlsson & PAhlsson 1984. Man behøver ikke i alle tilfielde at bruge et sA udvidet klassifikationssystem. Det kan forsimples yderligere. Man vi! ofte kunne klare sig med følgende: Hedevegetation: Dwergbuskhede Revling-Tytteber-hede! Urterig lynghede Fugtig dwergbuskhede Klokke!yng-hede Hedemose Pors-BlAtop-hedemose Tør greshede Sandgr2eshede Jordbundsklassifikation Ved jordbundsklassifikationen kan man anvende en modifikation af den decimalnøg!e, der er udarbcjdet af Bio-data-gruppen uden Arstal: 46 Klithede herunder ind!andsklithede Strandvoldshede Hedeslettehede Bakkeøhede Morenesandshede Klippehede Hertil kunne tilføjes sandstenshede hvoraf der findes et enkelt eksempe! pA Bomho!m, samt kalkhede, som dog meppe findes i Danmark. Kulturhistorisk kiassifikation Vi vi! her anbefale, at der tillige foretages en karakteristik af de historiske forudstninger for heden - navnlig de historiske forudsetninger, som stadig giver sig udtryk i hedens vegetation. Dc tørre heder kan overordnet opdeles i følgende kiasser, som alle er defineret udfra deres tidligere udnyttelse. 1. Uddriftshcde 2. Tidligere dyrkede marker 3. Indlandsk!itter og k!ithede PA ti!svarende mAde kan man opde!e fugtigbundsarealeme efter den tidligere brug: 4. Uddriftsmose og ker 5. Tørveskersmose og ker 1. Uddriftsheden Uddriftshedcn chekker langt det største area! af hedeme. Den kan karakterisercs ved at have weret uden egentlig opdyrkning i mange Ar og ye! i mange tilfielde ikke siden jernaldcren. Indgreb har oprindelig bestAet i fAregnesning, lyngs!Aning og tørvesknelning. PA uddnftsheden er udvaskningen af
Page 2 and 3:
HEDEPLEJEB0GEN de danske heders his
Page 4: Forord Hedearealet findes i dagens
Page 7 and 8: 11 5 De vigtigste hedeplanters øko
Page 9 and 10: iv 13 IndsatsomrAder for forskning
Page 11 and 12: 1. Indledning tnevekst. Hvis vi øn
Page 13 and 14: 2. Hede definition Den kiassiske he
Page 15 and 16: 2. Hede definition "The word ‘hea
Page 17 and 18: 2. Hede definition Afgransning mod
Page 19 and 20: 2. Hede definition Som det fremgAr
Page 21 and 22: 3. Hedens kulturhistorie Vegetation
Page 23 and 24: 3. Hedens kulturhistorie z Er 0 EL
Page 25 and 26: 3. Hedens kulturhistorie med fA end
Page 27 and 28: 3. Hedens kulturhistorie føige af
Page 29 and 30: 3. Hedens kulturhistorie Grsning He
Page 31 and 32: 3. Hedens kulturhistorie udeiukkend
Page 33 and 34: 3. Hedens kulturhistorie var omkrin
Page 35 and 36: 3. Hedens kulturhistorie betydelig
Page 37 and 38: 3. Hedens kulturhistorie Omkring Ar
Page 39 and 40: 3. Hedens kulturhistorie strerede n
Page 41 and 42: 4. JOrdbund 32 1111IIIIIfl Overveje
Page 43 and 44: 4. Jordbund Dc frigivne ioner kan e
Page 45 and 46: 4. Jordbund pA bakkeøeme er podsol
Page 47 and 48: 4. Jordbund diglycerider, syter og
Page 49 and 50: 4. Jordbund egenskab. Enzymeme fung
Page 51 and 52: 5. De vigtigste hedeplanters økolo
Page 53: 5. De vigtigste hedeplanters Økolo
Page 57 and 58: 6. Hedekiassifikation vitrcde under
Page 59 and 60: 7. Vegetationstyper og deres dynami
Page 75 and 76: 8. Trusler mod heden Den wesent!igs
Page 77 and 78: 8. Tnuslen mod heden medd., men de
Page 79 and 80: 8. Tnuslen mod heden stor dcl af de
Page 81 and 82: 8. Tnusler mod heden Kwe!stofti!fø
Page 83 and 84: 9. Planter og dyr Plañtc- og dyrel
Page 85 and 86: 9. Planten og dyn Planter Dynamikke
Page 87 and 88: 9. Planten og dyn 1cm jordbundsfakt
Page 89 and 90: 9. Planterog dyn Cypres-Ulvefod kol
Page 91 and 92: 9. Planter og dyr Tabel 9.5. Eksemp
Page 93 and 94: 9. Planter og dyr tunge. Flere af d
Page 95 and 96: 9. Planter og dyr Hare Harer tneffc
Page 97 and 98: 9. Planter og dyr dominemc i kyllin
Page 99 and 100: 9. Planter og dyr ekscmpcivis Rodmy
Page 101 and 102: 9. Planter og dyr Larve af Penseisp
Page 103 and 104: 9. Planter og dyr bestod faunaen is
Page 105 and 106:
9. Planter og dyr i EI1 3 4 _5 Fig.
Page 107 and 108:
10. Hedepleje betydem demfor, at ma
Page 109 and 110:
10. Hedepleje Vi vii afsluttc med a
Page 111 and 112:
10. Hedepleje - gode adgangsfomhold
Page 113 and 114:
10. Hedepleje ge enkeltarter, kan d
Page 115 and 116:
10. Hedepleje Vedligeholdelsespleje
Page 117 and 118:
10. Hedepleje Nyligt siAet hede. De
Page 119 and 120:
10. Hedepleje Vindbrud pA icon ensh
Page 121 and 122:
10. Hedepleje kommes, vi! dcr were
Page 123 and 124:
11. Plejemetoder 100 80 60 40 20 0
Page 125 and 126:
11. Plejemetoder Harvning en fomsog
Page 127 and 128:
11. Plejemetoder tilbagegang i urte
Page 129 and 130:
11. Plejemetoder hviiket indcbenem
Page 131 and 132:
11. Plejemetoder nen forsvandt helt
Page 133 and 134:
11. Plejemetoder Nyligtafbrndt hede
Page 135 and 136:
11. Plejemetoder stede!en af mering
Page 137 and 138:
11. Plejemetoder Klokkelyng-hede I
Page 139 and 140:
11. Plejemetoder gnesningsperioden.
Page 141 and 142:
11. Plejemetoder Galloway-kvg. Selv
Page 143 and 144:
11. Plejemetoder Andre ar+er/dr’2
Page 145 and 146:
11. Plejemetoder FArs trampeeffekt
Page 147 and 148:
11. Plejemetoder alenc med Hedelyng
Page 149 and 150:
12. Overvâgning FormAict med natur
Page 151 and 152:
12. Overvágning Guidblomnie. Birkm
Page 153 and 154:
12. Overvdgning Sateiiitbileae ener
Page 155 and 156:
12. Overvágning Fra overvagningen
Page 157 and 158:
13. Indsatsomrâder for forskning o
Page 159 and 160:
13. Indsatsomrdder effekt hedebonde
Page 161 and 162:
14. Vigtige hedelokaliteter mere en
Page 163 and 164:
14. Vigtige hedelokaliteter Ornitol
Page 165 and 166:
14. Vigtige hedelokaliteter ubcrør
Page 167 and 168:
14. Vigtige hedelokaliteter Indikat
Page 169 and 170:
14. Vigtige hedelokaliteter * drev.
Page 171 and 172:
14. Vigtige hede!o/c4!iteter Botani
Page 173 and 174:
14. Vigtige hedeiokaiiteter Botanis
Page 175 and 176:
14. Vigtige hedelokaliteter Mois Bj
Page 177 and 178:
14. Vigtige hedelokaliteter Ornitol
Page 179 and 180:
14. Vigtige hedeiokaliteter Littera
Page 181 and 182:
14. Vigtmge hedeiokaiiteter Sønder
Page 183 and 184:
14. Vigtige hedeiokaliteter Brogger
Page 185 and 186:
14. Vigtige hedelokaliteter Rødlis
Page 187 and 188:
15. Aktivitetskataiog A. Plejeproje
Page 189 and 190:
15. Aktivitetskataiog begge arter u
Page 191 and 192:
15. Aktivitetskatalog skovudvikling
Page 193 and 194:
15. Aktivitetskatalog tationsrespon
Page 195 and 196:
15. Aktivitetskataiog 13. Projektti
Page 197 and 198:
15. Aktivitetskatalog Dordrccht/Hol
Page 199 and 200:
15. Aktivitetskataiog * 22. Projekt
Page 201 and 202:
15. Aktivitetskataiog vendelige med
Page 203 and 204:
15. Aktivitetskataiog iing. Gnaverp
Page 205 and 206:
15. Aktivitetskatalog streres - dyr
Page 207 and 208:
15. Aktivitetskatalog 34. Projektti
Page 209 and 210:
15. Aktivitetskataiog sitet og lyng
Page 211 and 212:
15. Aktivitetskatalog Lokalitet: Hj
Page 213 and 214:
15. Aktivitetskatalog for opgivne m
Page 215 and 216:
15. Aktiviterskatalog eventuel sene
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
15. Aktivitetskatalog kan bruges i
Page 221 and 222:
15. Aktivitetskatalog heden ikke ha
Page 223 and 224:
15. Aktivitetskatalog gistrering. R
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
15. Aktivitetskatalog Lokalitet: To
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
11 Aktivi1.tckfflaIa øget til 160
Page 235 and 236:
15. Aktivitetskatalog Bjcrg-Fyr ryd
Page 237 and 238:
15. Aktivitetskatalog v.h.a. afbran
Page 239 and 240:
15. Aktivitetskatalog 103. Projektt
Page 241 and 242:
16. Litteratur Aaby, B. & Odgaard,
Page 243 and 244:
16. Litteratur Bruun, S. 1822-24. M
Page 245 and 246:
16. Litteratur Bjcrgc and the effec
Page 247 and 248:
16. Litteratur bcskyttelscsomrAdcr
Page 249 and 250:
16. Litteratur Hell, G. W. & Bruggi
Page 251 and 252:
16. Litteratur characteristics in t
Page 253 and 254:
16. Litteratur 79-95. Nielsen, K. E
Page 255 and 256:
16. Litteratur Rebsdorff, Aa. 1983.
Page 257:
16. Litteratur 4-9. Sønderjyllands
show all

Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?