Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
9. Planterog dyn<br />
Cypres-Ulvefod koloniserer nagent grus. PA billedet vokser den i en vejkant og er noget mrket af kørslen. Dc<br />
Himmerlandske Heder 1985 F. Riis-Nielsen.<br />
pA blottet morbund. øllgaard 1982 har<br />
beskrevet opvaekstcn af ulvefodsVaekSter pA<br />
en gruset flade i en forladt grusgrav. Han<br />
fandt fremvaekst af hele fire forskelligd arter:<br />
Der var en dcl Liden Ulvefod og Almindelig<br />
Ulvefod, enkeltc skud af Otteradet Ulvefod<br />
og et enkelt skud af Bjerg-UlvdfOd. Dc to<br />
sidstnaevnte arter er rødlistede.<br />
Der var ingen ulvefodsiokaliteter i naerheden,<br />
sA sporerne mA vaerct kommet langvejS<br />
fra. Dct er generelt for ulvcfodsplafltcr, at dc<br />
er langsomme pionerplanter mcd en meget<br />
effektiv sporespredning. Sporerne er sandsyn<br />
ligvis meget langlivede. Dc kraever en hArd<br />
behandling for at kunne spire, f.eks. opvarim<br />
ning ved brand.<br />
Ulvefodsplanternes udvikiing cr langsom,<br />
fordi en forkim skal udvikies fra sporcrflc.<br />
Udviklingen kan tage op til otte Ar. En forkim<br />
kan mAske blive op til 30 Ar, før der vokser<br />
et befrugtet skud op fra den.<br />
Hvis en art som Cypres-Ulvefod skal<br />
80<br />
have en chance for at etablere sig, skal vegetatioflen<br />
were lay i ganske mange Ar. NAr<br />
Cypres-Ulvefod i dag er hyppigst pA Skovbjerg<br />
Bakkeø er det sandsyniigvis fordi, store<br />
dele af arealerne i 1700-tallet var sandflugts<br />
arealer. Det er sandsyniigt, at dcr dengang<br />
tillige var Bjerg-UlvefOd. Krydsningen<br />
Bjerg-UlVefOd x CypreS-UiVefOd findes<br />
nemlig i omrAdet og er tiiknyttet de samme<br />
Abne flader. Hvor Cyprcs-UlVefOd vokser pA<br />
tyk morbund, vii en nojere undersøgelSe ofte<br />
afsiørc, at den stAr pA et sted, der var vindbrud<br />
for mAske 100 Ar siden.<br />
PA den samme type gruscde flader ciler pA<br />
opgivne marker kan man se Aim. Ulvefod<br />
Grøntved m.fl. 1926. Selv om den kan spire<br />
pA morbund eftcr en brand, cr den blottede<br />
mineraibund nok dens foretrukne habitat. I<br />
modsaetning til Cypres-Uivefod ser man<br />
meget ofte Aim. Ulvefod pA opgivne marker.<br />
Liden Ulvefod er snarere tiiknyttet tørvegravede<br />
flader Emsholm 1985a,b og Fern-
Change language