Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
9. Planter og dyr<br />
Tabel 9.5. Eksempler pA tørveskr1ningens betydning for de enkelte plantearter omarbejdet efter Emsholm<br />
1985a<br />
Brun Nbfrø - 1 T.sj R<br />
Liden Ulvefod - 3 H.h.<br />
Hvid Nbfrø 2 3 T.sj<br />
Dvrg-Star 2 3 H.h.<br />
Liden Soldug 2 - 2 H.h.<br />
Smalbiadet Kru1d<br />
24 20 AIm.<br />
Liden Siv 4 3 AIm.<br />
Rosmarinlyng 5 3 H.h.<br />
Benbrak 11 6 T.alm.<br />
Rundbladet Soldug 12 6 H.h.<br />
Tranebr 10 5 T.alm.<br />
Langbladet Soldug 2 1 Sj. R<br />
TrAd-Star 3 1 H.h.<br />
TrAd-Siv 3 1 T.alm.<br />
Tue-KeruId 26 1 Aim.<br />
Dynd-Star 1 - T.sj.<br />
Klokke-Ensian 12 - Hypp.<br />
Eng-Viol 34 - H.h..RR<br />
sempel pA, hvilken vegetation en tørvesknclfling<br />
pA fugtig bund kan give ophav til. PA en<br />
stor flade var Blâtop-vegetationen for nogle<br />
âr tilbage gravet vk, sA den nøgne fugtige<br />
tørv stod tilbage. PA fladen var der kun ganske<br />
fA arter. Vegetationen domineredes i 1988<br />
af Klokkelyng, Brun Nebfrø, Liden Soldug<br />
og Liden Ulvefod. Af andre arter fandtes blot<br />
lidt Rundbladet Soldug, og ganske fA Hvid<br />
Nebfrø og BlAtop.<br />
Flere arter, som er knyttet til tørvegravning,<br />
er anført af Böcher 1941a, Emsholm<br />
1985a,b og Emmersen 1982. Af rødlistearterne<br />
kan vi nawne Fin Bunke, Langbladet<br />
Soldug og Brun Nebfrø. Disse arter er<br />
de samme, som koloniserer den fugtige sandbund<br />
i klitlavningerne. Det er arter, der isar<br />
er tilknyttet de tidlige successionstrin.<br />
En opstilling, hvor ogsA mere almindelige<br />
arter indgAr, kan ses i tabel 9.5. Dc dybe<br />
82<br />
fund udenfor<br />
tørvegrave<br />
fund i status i rødliste<br />
tørvegrave V-jylland kategori<br />
.<br />
vandfyldte tørvegrave er biotopen for flere<br />
Bhercrodsarter, bl. a. rødiistearteme Kortsporet<br />
Bliererod og Storhebet Bliererod<br />
Böcher 1941a, Emsholm 1985a,b, Emmersen<br />
1982. Bliererodsarteme kan ogsA findes i<br />
sure hedesøer. PA kanten af tørvegravene er<br />
arter som Femradet Ulvefod hyppig P. Nielsen<br />
pers. medd & M. Risager Poulsen pers.mcdd..<br />
Truslerne mod fattigkerene er primert<br />
dncning og meringsberigelse fra omgivëiserne.<br />
Grasningsarea1er<br />
Pa de tørre overdrevsagtige heder findes den<br />
største gruppe af sjldnc arter. Rødlistearterne<br />
er Tysk Visse, Hvid Sekspore, Ugrenet<br />
Edderkopurt, Lyng-Star, Lyng-Vikke, Fiad<br />
Ulvefod, Otteradet Ulvefod og Bredbladet