03.05.2013 Views

Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

9. Planter og dyr<br />

Tabel 9.5. Eksempler pA tørveskr1ningens betydning for de enkelte plantearter omarbejdet efter Emsholm<br />

1985a<br />

Brun Nbfrø - 1 T.sj R<br />

Liden Ulvefod - 3 H.h.<br />

Hvid Nbfrø 2 3 T.sj<br />

Dvrg-Star 2 3 H.h.<br />

Liden Soldug 2 - 2 H.h.<br />

Smalbiadet Kru1d<br />

24 20 AIm.<br />

Liden Siv 4 3 AIm.<br />

Rosmarinlyng 5 3 H.h.<br />

Benbrak 11 6 T.alm.<br />

Rundbladet Soldug 12 6 H.h.<br />

Tranebr 10 5 T.alm.<br />

Langbladet Soldug 2 1 Sj. R<br />

TrAd-Star 3 1 H.h.<br />

TrAd-Siv 3 1 T.alm.<br />

Tue-KeruId 26 1 Aim.<br />

Dynd-Star 1 - T.sj.<br />

Klokke-Ensian 12 - Hypp.<br />

Eng-Viol 34 - H.h..RR<br />

sempel pA, hvilken vegetation en tørvesknclfling<br />

pA fugtig bund kan give ophav til. PA en<br />

stor flade var Blâtop-vegetationen for nogle<br />

âr tilbage gravet vk, sA den nøgne fugtige<br />

tørv stod tilbage. PA fladen var der kun ganske<br />

fA arter. Vegetationen domineredes i 1988<br />

af Klokkelyng, Brun Nebfrø, Liden Soldug<br />

og Liden Ulvefod. Af andre arter fandtes blot<br />

lidt Rundbladet Soldug, og ganske fA Hvid<br />

Nebfrø og BlAtop.<br />

Flere arter, som er knyttet til tørvegravning,<br />

er anført af Böcher 1941a, Emsholm<br />

1985a,b og Emmersen 1982. Af rødlistearterne<br />

kan vi nawne Fin Bunke, Langbladet<br />

Soldug og Brun Nebfrø. Disse arter er<br />

de samme, som koloniserer den fugtige sandbund<br />

i klitlavningerne. Det er arter, der isar<br />

er tilknyttet de tidlige successionstrin.<br />

En opstilling, hvor ogsA mere almindelige<br />

arter indgAr, kan ses i tabel 9.5. Dc dybe<br />

82<br />

fund udenfor<br />

tørvegrave<br />

fund i status i rødliste<br />

tørvegrave V-jylland kategori<br />

.<br />

vandfyldte tørvegrave er biotopen for flere<br />

Bhercrodsarter, bl. a. rødiistearteme Kortsporet<br />

Bliererod og Storhebet Bliererod<br />

Böcher 1941a, Emsholm 1985a,b, Emmersen<br />

1982. Bliererodsarteme kan ogsA findes i<br />

sure hedesøer. PA kanten af tørvegravene er<br />

arter som Femradet Ulvefod hyppig P. Nielsen<br />

pers. medd & M. Risager Poulsen pers.mcdd..<br />

Truslerne mod fattigkerene er primert<br />

dncning og meringsberigelse fra omgivëiserne.<br />

Grasningsarea1er<br />

Pa de tørre overdrevsagtige heder findes den<br />

største gruppe af sjldnc arter. Rødlistearterne<br />

er Tysk Visse, Hvid Sekspore, Ugrenet<br />

Edderkopurt, Lyng-Star, Lyng-Vikke, Fiad<br />

Ulvefod, Otteradet Ulvefod og Bredbladet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!