Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

1.4. Vigtige hedelokaliteter
I dette afsnit er samiet en nekke oplysninger
om fugle- og plantelivet pA danske heder
opstillet lokalitetsvis. Oplysninger danner
baggrund for en udpegning af vigtige hedeomrAder.
Kun omrAder, der af botaniske eller
omitologiske Arsager er klassificeret i den
højestc klasse er medtaget i oversigten. Oversigten
kan ikke anses for thekkende. For flere
hedearealer gelder, at de er dArligt eller slet
ikke undersøgt.
Man skal were oprmerksom pA at kvaliteten
af oplysningeme er forskellig fra amt til
amt. Det gør sig iser geldende indenfor den
botaniske dcl. Lokaliteteme er opstillet amtsvis.
I det følgende gennemgAs de enkelte
punkter i lokaiitctsskemaeme.
Lokalitetens navn
Lokalitetens navn volder sjeldcnt problemer.
Det gør derimod afgrensningcn, iser nAr man
forsøger at blande omitologiske og botaniske
data stammende fra forskellige kilder med
hver dcres lokaiitetsopfattelse. Det har betydet,
at der i nogle tiiflde opereres med
nogle enheder, der er noget større end tilsigtet.
Hvor der har weret problemer med
lokaiiteters placering er følgende kilder anvendt:
Stednavncudvalget 1978, 1985,
Danmark 1 : 100 000, Geodaetisk Institut
1986 samt 4 cm kort fra Geothetisk Institut.
Beskyttelse
Under dennc rubrik har vi anført oplysninger
om fredningsforhold i en meget kortfattet
form. Fredninger kan were af forskeliig type
og have meget forskellige fredningsbestemmelser,
som det ligger uden for denne oversigt
at komme md pA. Hovedparten af oplysningeme
stammer fa Dahl 1987, 1988.
Oplysninger om pleje stammer hyppigst fa
meddelelser givet af amter og statsskovdistrikter.
Vegetation
Dc vigtigste vegetationstyper indenfor iokaliteten
er opført. Der er som regel brugt kudemes
oprindelige opgivelser.
Botanisk vardi
Den botaniske bonitering følger i store tnek
Gravesen’s metode Gravesen 1981. Den
botaniske bonitering er foretaget ud fra de
foreliggende rapporter over botaniske lokaliteter
Gravesen 1979a,b, 1982, 1983, 1986.
Dc udgivne rapporter thekker Øeme, Vejie
amt og Søndcrjyliands amt. Herudover har
Peter Wind Botanisk Museum, Købcnhavn
vclvilligt stillet manuskripter til yderligere 3
amter til vores rAdighed. Det drejer sig om
‘ Nordjyllands, Viborg og Arhus amter. For
Ribe og Ringkøbing amter - nogle af de mest
centrale hedeamter - baserer materialet sig pA
registreringer i de Topografisk Botaniske
Undersøgeisers arkiv Emsholm i trykken,
Wind i trykken foruden en nekkc rapporter:
Ribe amt 1980, 1982, 1986, Christensen,
T.B. 1973 og Christensen m. fi. 1986.
Dc botaniske lokalitetsrapporter har gennemgAet
en udvikiing gennem Arene og har
vel først nu fundet deres endelige form.
Baggrundsmaterialet er derfor meget ucns.
Boniteringen af de botaniske lokalitcter,
som blev indført fra og mcd 2. bind grunder
sig pA 3 kriterier.
1. Forekomst af rødlistearter - en art pA
den danske rødliste vii automatisk bringc
lokaliteten i den højeste kategori.
2. En art diversitetsmAi: Forekommer der
151