Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
Hedeplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. Jordbund<br />
diglycerider, syter og hydrocarboner. Hedejord<br />
indeholdcr i sammenligning med andre<br />
jorde meget fedtstof - op til 13 % af kuistofindholdet<br />
i morlaget og 36 % af kuistofindboldet<br />
i blegsandet Fustec-Mathon m.fl.<br />
1975. I overensstcmmclse hermed angiver<br />
Stevenson 1966 fedtindboldet i morjord til<br />
5-15 %, mens fedtstoffeme i muldjord kun<br />
udgør 1-7 % af det organiske stof. Fedtstoffet<br />
antages for en stor dcl at vare dannet af<br />
mikroorganismer diet at vare resuitatet af en<br />
partiel nedbrydning af plantemateria!et.<br />
I mange forsøg er cffekten desvarre<br />
undersøgt overfor planter diet mikroorganismer,<br />
der ikke naturligt findes i heder. Hvor<br />
effekten hat varet undersøgt overfor natur!igt<br />
bjemmebørende organismer, bar det altid vist<br />
sig, at disse ikke hammes i nar den samme<br />
grad Fustec-Mathon m.fl. 1975, Handley<br />
1963, Robinson 1972. Specielt bar Hedeiyngens<br />
mykorrhizasvamp vist sig overordenthig<br />
modstandsdygtig Robinson 1972.<br />
Den fysiologiske basis for effekterne<br />
Dc stoffer, der menes at vare Arsag til de<br />
toksiske virkninger i hedemor, er hovedsage-<br />
hg fedtsyrer og phenobsyrer. Men ogsA abuminium<br />
bar varet foreslAet.<br />
SAvel fedtsyrer, som phenoisyrer bar vist<br />
sig isacr at pAvirke ionoptagelsen. Virkningen<br />
er stØrst for de fedtopløsehige stoffer og<br />
skyldes mubigvis, at de bindes i cebbemenbranen<br />
og forstyrrer membranprocesseme,<br />
sAledes at der sker iontab fra celbeme. Den<br />
toksiske effekt er størst ved bay pH Jackson<br />
& Taylor 1970, Lee 1977, Lode & Pedcrscn<br />
1970, Glass 1973, Pedersen, T.A. 1970.<br />
Da virkningen set ud til at ske pA cellemembran-niveau,<br />
er det ikke underligt, at<br />
stoffeme bar vist sig at have effekt overfor<br />
sAveb mikroorganismer som frøspiring og<br />
rodudvikling for højere planter. Lynch 1980<br />
nacvner, at der ogsA er rapporteret om giftvirkning<br />
af fedtsyrer pA insektbarver.<br />
Betydningen af de toksiske stoffer<br />
Betydningen af toksiske stoffer i hedejorden<br />
er ikke endehig afklaret. Mange forsøg tyder<br />
pA, at det er en vigtig faktor for konkurrencen<br />
mellem planteme og for ddn have omsatning<br />
af piantenacringsstoffer i jorden. Oftest vil<br />
kvalstof dog kunne ophave den toksiske<br />
virkning.<br />
Mykorrhiza hos hedens planter<br />
Mykorrhiza betegner et symbiotisk forhold Lyng-mykorrhiza<br />
mel!em visse svampe og vartsp!antemes<br />
rødder. Pianterne pA heden danner, som 90% Anatomi<br />
af aile p!antearter, mykorrhiza.<br />
Der findes forskeiiige former for mykorrbiza<br />
som kiassificeres pA grundlag af svampesymbionten<br />
og anatomiske karakterer. PA<br />
heden er den dominerende form lyng-mykorrhiza.<br />
38<br />
Dcnne infektionstype findes hos flertaihet àf<br />
reprasentanter indenfor plantefamibier tilhørende<br />
Ericahes. Danske rcpracsentanter er<br />
Hede!yng, Klokkelyng, Tyttebar og Reviing.<br />
Disse arter bar et fint forgrenet rodnet. Rod
Change language