Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

PA mindre striber af hede, dcr biev ladt
tilbage ved opdyrkning forsvandt først de
fleste af dyrenc og demest planter af lyngfami!ien.
Dette kan dog sky!des randeffekter,
som beskrevet nedenfor.
Moore op. cit. peger ogsA pA, at uddøen
af arter er langt mere sandsynlig pA heder,
hvorpA der finder en rcge!messig afbnending
sted.
Randeffekter
Heden pAvirkes af det omgivende landskab.
Der kan ske jordfygning md over heden,
hvorved heden godskes. OgsA dnening, brug
af bekempc!sesmid!er samt frøsprcdning fra
hehegn og plantager er vigtige randeffekter.
Af mere bio!ogiske faktorer kan mevncs
spredning af frø fra hehegn og plantager,
samt indvandring af herbivorer, predatorer og
konkurrerende arter Larsson 1987.
Den store bewege!ighed af randomrAdernes
fauna kan were af betydning for hededyrenes
forsvinden. En nekke vidt udbrcdte,
uspecia!iserede insektcr, iser rovdyr, vi!
kunne spredes ti! heden i store anta!. Muligvis
kan de ikke overleve pA stedet i hengere
tid og mAske kan de s!et ikke formere sig pA
en hede. Inden de dør ud kan de imidlertid
ved konkurrence og predation have udryddet
typiske hedearter. Indb!anding fa disse insekter
med bred øko!ogi kan forventes at
falde med stigende area!størrelse. Et fuldstndig
ana!ogt eksempel er duehøgens
predation pA urfuglenc pA Skovbjerg Bakkeø
som behandles senere.
Forudsetningeme for at bevare p!ante- og
dyresamfund i Ct kultur!andskab, hvor egnede
mi!joer forekommer som ocr, vil de!vist
afharnge af de enke!te arters ti!pasning til et
liv i ø-mi!jø Larsson 1987. En otilpasset art
9. Planten og dyn
er enten god ti! langdistancespredning eller
den spreder sig meget effektivt lokalt.
De fleste fug!e er otilpassede. Dc er gode
til at finde fem ti! spredte egnede biotoper,
som har det rigtige miijø FjeldsA 1987.
Arter, som forekommer i kortvarige successionsstadier,
er ofte tilpasset loka! uddøen,
bl.a. ved stor spredningsevne. Disse arter kan
bevares i mange smA reservater e!ler i stønc
omrAder med den nodvendige vegetationsdynamik.
Betydning af artstab
Tab af arter kan pAvirke det ti!bageblcvne
samfund meget forske!!igt og konsekvcnscrne
kan were umu!ige at forudse, da arteme
indgAr i et komp!ekst samfund af herbivorer,
predatorer, parasiter og hyperparasiter.
Nogle dyr kan forsvinde udcn de store
effekter pA det ovrigc samfund. Der er imid-.
!ertid nog!e "nøg!earter", som ved deres aktivitet
er af serlig betydning for he!e samfundet.
Det kan were dyr, som ved deres
tramp pA !okaliteten skaber gode spiringsbetingelser
for en nekke planter. FAret og mennesket
kan regnes til hedens nøg!earter.
Blandt p!antemc er BlAtop, Hede!yng, Rev-
!ing og Rensdyr!aver eksemp!er pA nøg!earter.
En enkelt biotop ikke kan vurderes alene.
De enkelte biotoper i landskabet henger
sammen. Opdyrkning eller ti!p!antning af et
mindre stykke - tilsyne!adende uintcressant -
hede omgivet til a!!e sider af marker eller
skov kan ikke ske, uden at man derved aendrer
spredningsbctinge!seme for en raekke
p!ante- og dyrearter, som hører ti! heden.
Selvom opdyrkningen for nogle arter vi! were
he!t uden betydning, kan den for andre were
saerde!es skade!ig.
75